Skønne frostings

Creme cheese frosting

Lækker cream cheese frosting

Søger du en rigtig god cream cheese frosting der faktisk smager af flødeost?

Så vil du elske min opskrift på cream cheese frosting, fordi den gør netop det. Mængden af flormelis er tilpas så den kun lige er lidt sødet, men stadig smager af flødeost. En ostecreme er lækker ovenpå mange forskellige typer af kager. Et bud fra min side kunne være gulerods cupcakes eller bare en gulerodskage. Det er en virkelig lækker kombination.
Jeg har også lavet en chokolade cream cheese frosting, som faktisk er gået hen og blevet en af mine personlige favoritter. Den kan jeg finde på at bruge på hvad som helst. Både på cupcakes eller på en bradepandekage.
Et andet bud kunne være en cream cheese frosting uden smør. Sådan en opskrift har jeg også her på Annetteskager, den finder du her under cream cheese frosting med fløde. Det er en let og luftig frosting, som er et godt alternativ hvis du vil væk fra den lidt tungere version med smør i.

Marengs frosting med kokosmælk og lime skal

Marengs frosting med kokosmælk og lime skal er en super lækker og cremet marengsfrosting med skøn kokosmælk i. Kokosmælk har i sig selv ikke meget voldsom smag, så hvis du har lidt essens må det gerne tilsættes, bare en smule. Du kan bruge den her frosting på lige de cupcakes du har lyst til. Det er jo en smagssag hvad man synes passer godt sammen:)

Jordbær frosting

Cupcakes

Lækker jordbær frosting til at toppe dine cupcakes med, eller smøre dine kager op med. Sørg for at alle ingredienser har samme temperatur, da din frosting ellers vil skille. Skulle det ske alligevel, sætter du bare skålen i køleskabet en halv times tid, eller indtil det bliver stift/hårdt. Herefter kan du piske op igen.