Nem frosting uden smør

Denne opskrift på cream cheese frosting skiller sig lidt ud, da den indeholder fløde. Den er let og smager virkelig lækkert.

Søger du en cream cheese frosting uden smør? Så skal du prøve denne cream cheese frosting med fløde. Jeg har egentlig haft denne opskrift på siden længe, men har ikke rigtig selv brugt den. De frostings jeg bruger, er enten med smør eller med sukker og æggehvider. Men jeg fik lyst til at prøve noget helt andet. Derfor fik jeg kigget på denne opskrift og justeret lidt i den, så den er blevet virkelig lækker. Er du glad for de søde frostings, kan du tilføje lidt mere flormelis. Smag dig frem mens du pisker frostingen.

En frosting der er let som en fjer

Ingredienser til cream cheese frosting med fløde

200 g flødeost (fx Philadelphia eller Buko, ikke en light udgave)
3 dl fløde
40 g sigtet flormelis
Korn fra en vaniljestang

Fremgangsmåde

  • Alle ingredienser hældes i en skål og piskes godt sammen.
  • Frostingen er færdig når den får en flødeskums agtig konsistens.

Den færdige frosting kan sprøjtes på cupcakes eller bruges som en lækker vaniljecreme i kager. Brug den fx til de alt for lækre Red velvet cupcakes.

14 Comments on Cream cheese frosting med fløde

  1. Det lyder rigtig dejligt Bente, det er altid dejligt når det man laver vækker glæde:). Med hensyn til billedet er du vilkommen til, alternativt, at lægge det op inde på facebook siden: Cupcakes med stil:). Så kan andre også kigge med og blive inspireret:)

  2. Hej Annette
    Ja jeg tror også at det er flødens skyld, så jeg vil prøve med en frosting med smør næste gang, ja den gjorde stor lykke, den var til min datters fødselsdag, og hun blev super glad for kagen som den så ud, ville godt ha vist dig et billede af kagen men kan ikke få lov at sætte billedet ind i svaret.

  3. Åhh øv Bente. Det er så ærgerligt når det ikke går som planlagt, det oplever jeg også selv tit. Det er måske den fløde der gør frostingen ustabil, jeg ved det ikke. Stuetemperature har også noget at sige, jeg ved ikke om det kan være derfor. Kagen har nok været en succes alligevel kan jeg tænke mig til:). Det er jo kun os selv der kender til planen og ved at f.eks. roserne på siderne mangler;)

  4. Hej Annette
    Det lykkes ikke med lyserød frosting, jeg havde droppet limen,det turde jeg ikke af frygt for det ville blive for tyndt, jeg kunne ikke lave swirlroser det blev for blødt så jeg endte med at smøre siderne i stedet for med den lyserøde frosting, det var stift men da jeg puttede det i sprøjteposen var det for blødt øv øv ☹️

  5. Tak skal du ha’ Hvad tror du er bedst at bruge frugtfarve eller pastafarve

  6. Hej Annette
    Tusind tak for svaret, har købt 6 pk. ost a 200g. så håber jeg har nok 👍🏼

  7. Hvor pudsigt Bente, jeg har lige postet mit svar til dig og så kommer der et til spørgsmål;).
    Ja der er ingen tvivl om at limesaften selvfølgelig har noget at sige i forhold til konsistensen, derfor er det altid bedst at tilføje lidt af gangen. Ud fra det du skriver at du skal lave, så skal du bruge ret meget frosting. Det er en stor kage og de der swirlroser de tager altså bare meget frosting med sig. Jeg har selv stået med flere kageprojekter (endda bare bradepandekager) hvor jeg måtte droppe roserne fordi jeg slet ikke havde nok frosting. Jeg går ud fra at det er denne frosting opover med fløde du vil bruge og det er ikke så stor en portion. Jeg vil nok tro at du skal gange med 4 eller 5. Men det er bare et bud:)

  8. Hej Bente
    Hmm, jeg har ikke selv fået eksperimenteret med at tilsætte andre ingredienser endnu, men jeg tænker egentlig at jeg ville tilføje limesaften når frostingen er færdig. Piske det godt ind i og så tilføje farven. Men jeg ville tage lidt saft af gangen, da jeg ikke helt ved hvordan creme cheese frostingen reagerer. Her tænker jeg både på hvor hurtigt den bliver mere flydende i det og om den evt. kunne finde på at skille. Du skal i hvert fald sørge for at limesaften har samme temperatur som resten af ingredienserne, helst stuetemperatur:) Lad mig endelig vide hvordan det går:)

  9. Hej Annette
    Tror du det kan være limen der gør den tynd, har lige prøvet og lave en lille portion med en lille smule frugtfarve og det er ikke blevet tyndt, hvor stor portion tror du jeg skal lave til en firkantet for på 35 cm. i længden 24 cm. i breden og 8 cm. i højden, jeg skal smøre et tyndt lag på hele kagen, og swirlroser på siden, håber du kan hjælpe mig
    Hilsen Bente

  10. Hej Annette
    Tak for dit svar
    Det er din opskrift jeg har brugt, kunne godt tænke mig limesmag og farve i hvordan gør jeg det ?
    Hilsen Bente

  11. Hej Bente
    Lige denne opskrift har jeg ikke voldsom meget erfaring med, desværre. Men jeg har en teori om at man godt kan piske den for meget, pga. fløden, så måske det simpel hen er det der er sket? Ellers prøv min egen opskrift på creme cheese frosting, den er fantastisk;)

  12. Hej Jeanette
    Jeg har kommet limeskal og frugtfarve i prøvede også med pastafarve, det bliver stift, synes jeg ville piske det lidt mere, så blev det pludselig tyndt, hvad har jeg gjort galt ?
    Hilsen Bente Plougfelt

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *