Skal jeg købe en røremaskine? Hvilken røremaskine skal jeg vælge? Skal jeg købe en KitchenAid Artisan røremaskine? Spørgsmålene kan være rigtig mange, når man skal beslutte, om en røremaskine er noget man skal investere i. Ikke mindst hvilket mærke det skal være.

KitchenAid røremaskine - Annettes kager

Det kan jeg sådan set godt forstå, for det er ret mange penge, man bruger på sådan en røremaskine. Så det er selvfølgelig helt naturligt at overveje og lave en masse research, for at finde ud af hvilken maskine det skal være. Man skal overveje hvad den skal kunne, og ikke mindst hvordan den skal se ud.

Min egen anbefaling af KitchenAid Artisan røremaskinen

Jeg vil gerne starte med at slå fast, at dette indlæg ikke er sponsoreret på nogen måde. Der er ingen der har bedt mig skrive det og jeg har ikke fået en KitchenAid tilsendt. Jeg elsker min KitchenAid, som jeg selv har købt og jeg ønsker derfor at anbefale den til andre. Den gør opgaverne i køkkenet meget nemmere og så elsker jeg at den ser pæn ud mens den gør det.

KitchenAid røremaskine

Personligt må jeg nok indrømme, at jeg godt kan være lidt af en impuls køber. Når først beslutningen om et bestemt køb er taget, og pengene er sparet sammen, så vil jeg bare have det købt hurtigt. Jeg undersøgte ikke så mange forskellige slags røremaskiner, for jeg havde allerede forelsket mig i KitctenAid pga. de skønne farver, man kan få dem i. Jeg elsker farver, og at sætte kulør på hverdagen. Det gør KitchenAids røremaskiner, hvis I spørger mig. Jeg besluttede, at købe min røremaskine i en pink udgave. Hvis man kunne få en af udgaverne med noget glitter halløj i Danmark, så stod den på mit køkkenbord. Jeg kunne også bare putte glitter på selv. Udover farverne synes jeg, at KitchenAids røremaskiner er super flotte i deres tidsløse design. Det er ikke et stort monstrum der bare står på køkkenbordet, den står faktisk og ser ret pæn ud. Det er ikke uden grund, at KitchenAid har modtaget flere designpriser og at deres røremaskiner kan ses på museer verden over.

Se flere farver af KitchenAids røremaskiner her

 

Hvad skal røremaskinen kunne?

Jeg undersøgte selvfølgelig hvad sådan en KitchenAid røremaskine kan i forhold til mine behov. Min kommende røremaskine skulle både kunne piske diverse masser som fløde, marengs, smørcreme osv. Den skulle også kunne røre kagedeje til mine cupcakes, bradepandekager og en masse andre kager. På dette tidspunkt gjorde jeg ikke det store i gær deje, så det var ikke en funktion, der var vigtig for mig. Jeg er dog blevet ret glad for dejkrogen, og bruger den i dag til fx pizzadej, bolledej og andre gærdeje engang imellem. Alle disse nævnte funktioner kan denne køkkenmaskine.
Jeg valgte modellen I ser på billedet. Det er en KitchenAid Artisan 175ERI i farven hindbær. Nummeret 175 indikerer modeltype og de efterfølgende bogstaver fortæller hvilken farve maskinen har. Så bliv ikke forvirret over, at der kan være stor forskel i bogstaverne, når man kigger på modelnavnet. Så længe røremaskinen hedder 175, er det den samme model. Med lige denne model 175 medfølger en metalskål på 4,8 liter, samt en ekstra metalskål på 3 liter til de mindre opgaver. Derudover er der en dejkrog, fladt piskeris (også kaldet k-spade, kagespade), fladt piskeris med dejskraber på, et ballonpiskeris og et stænklåg med som ekstra tilbehør. 

Dejkrog til KitchenAid - Annettes kager Fladt piskeris til KitchenAid Fladt piskeris med dejskraber til KitchenAid

 

 

 

Ballonpiskeris til KitchenAid røremaskine - Annetteskager

Stænklåg til KitchenAid - Annetteskager

3 liter skål til KitchenAid røremaskine - Annetteskager

 

 

 

 


Samtidig købte jeg som ekstra tilbehør glasskålen med tilhørende silikone låg. Den er jeg ret glad for. Det er skønt at have flere skåle, så jeg ikke hele tiden skal stå og skylle dem af, når jeg har gang i flere ting på en gang. Hvilket jeg som regel har, når jeg først går igang med bagningen.


Glasskål med silikonelåg til KitchenAid røremaskine

Det tekniske omkring KitchenAid røremaskinen

Når det kommer til det tekniske ved røremaskinen, har jeg måtte lave lidt research. KitchenAids motor er på 300 watt, har 10 hastigheder og bruger altid fuld effekt. Jeg ved, at mange undrer sig over, at motoren i KitchenAid røremaskinen kun er på 300 watt. Hvis man sammenligner med andre røremaskiner, hvilket man jo gør, når man skal beslutte hvilken en man skal købe, kan de være på 1000 watt og derover. Det er jo en kæmpe forskel, og det kræver en forklaring. Nogen vil logisk nok tro, at det handler om, at købe den maskine med flest watt i motoren. Men sådan hænger det ikke altid sammen. KitchenAid røremaskinen har det der hedder “direct drive”. Det vil sige, at motorens 300 watt bliver ført direkte fra motor til piskeris. Motoren sidder simpel hen lige over piskeriset. Så vi kan altså slå fast, at en KitchenAid fungerer lige så godt, som de røremaskiner med en motor på op til 1000-1500 watt. 

Masser af ekstra tilbehør til din KitchenAid røremaskine

Der findes et hav af ekstra tilbehør, som kan sættes på din KitchenAid røremaskine. Jeg har endnu ikke selv kastet mig ud i noget af det, men det kommer jeg nok til. Jeg synes, at det er virkelig smart, at jeg kan nøjes med én maskine til alle opgaverne i køkkenet. Den tanke tiltaler mig helt vildt.
Når du skal tilføje tilbehøret til din KitchenAid foregår det ude i “spidsen” af maskinen. Du skruer lidt på den sorte skrue i siden, og fjerner metalpladen foran med logoet på. Her kan du så tilføje dit tilbehør, meget simpelt.

Pink KitchenAid køkkenmaskine - Annetteskager

Af forskelligt tilbehør kan fx nævnes:

  • En isskål, så du kan lave lækker hjemmelavet is på din KitchenAid røremaskine. Skålen sættes i røremaskinen istedet for den medfølgende metalskål.
  • En kødhakker, så du kan hakke dit eget kød. Denne tilsluttes ude i spidsen af røremaskinen.
  • Et råkostjern, hvor du kan rive og skive forskellige grønsager. Denne tilsluttes også ud i spidsen af din KitchenAid røremaskine.

Se mere tilbehør til din KitchenAid her

 Hvad bruger jeg så min røremaskine til?

Jeg bager ret meget, det er nok ikke så overraskende. Så min røremaskine er næsten i brug hver eneste uge. Hvis det ikke er i forbindelse med en kage, så bruger vi den til morgenbollerne til weekenden, den hjemmelavede pizzadej til aftensmaden osv. Vi har også haft brugt den til forskellige typer af kødfars, hvor vi bruger dejkrogen. Det klarer røremaskinen også snildt.
I forbindelse med det søde køkken bruger jeg min KitchenAid røremaskine til flødeskum, kagecremer, marengs, hjemmelavet is af kondenseret mælk, frostings, diverse kagedeje til både cupcakes, lagkagebunde og andre lækre kager. Den er fantastisk til at klare opgaven hurtigt. Fx er flødeskum og æggehvider pisket i løbet af ingen tid, og jeg kan endda lave noget andet samtidig.

Ballonpiskeris

Jeg bruger for det meste ballonpiskeriset når jeg skal piske noget, det er beregnet til at piske masser af luft ind i massen.
Når man pisker smør og sukker anbefales det, at bruge kagespaden, fordi smør er noget hårdere end fx fløde. Men jeg bruger som regel blødt smør og så er det altså ikke noget problem at piske en frosting op med ballonpiskeriset. 
I nogle tilfælde skal smør og sukker bare røres sammen og ikke nødvendigvis være luftigt, så kan man bruge kagespaden.
Jeg har ikke rigtig undersøgt hvad forskellen er på de to redskaber. Det kan være jeg skal kigge nærmere på det en dag.

Affiliate links

Siden her indeholder affiliate links. Det betyder, at der når du klikker på mine links, vil lægge sig en lille cookie på din enhed. Hvis og når du evt. handler i den webshop, som jeg linker til, vil jeg modtage et lille beløb for dit køb. Dette har ikke betydning for det beløb du handler for, det er webshoppen der betaler mig. 
Beløbet gør det muligt for mig, at prøve endnu flere kreative ideer af og dele med dig.
Tak fordi du støtter mit arbejde, det er værdsat.