Prinsessekage i fondant

Jeg er tosset med prinsessekager i fondant. Det kan bare ikke blive for lyserødt og tøset for mig.

Det er vist meget heldigt at jeg er velsignet med 2 piger herhjemme;). Jeg har her lavet en lille billedeguide, der viser hvordan jeg laver en prinsesse krone af fondant. Det er faktisk overraskende nemt.

Her følger en lille how to – prinsessekrone/diadem.

Du skal bruge fondant, spiseligt lim, pensel og så det du vil pynte med. I mit tilfælde sølvkugler, sølv maling og små fondant blomster.

Fondant prinsessekrone

  • Først ruller du din fondant ud til en lang, tynd og nogenlunde ensartet pølse. Har du en sugargun, kan du også bruge den.
  • Så finder du noget rundt, som din krone/diadem kan tørre på. Jeg har her brugt min fondant spand. Du placerer pølsen rundt om, og skærer til hvis den er for lang. Jeg skærer lidt skråt, sådan så enderne ser fine ud. Limbøtten og malingbøtten har jeg herover brugt til at holde fondanten på plads, så den buer indad.

Fondant prinsessekrone 2

  • Så begynder du ellers at udforme din krone/diadem som du har lyst til. Jeg har her valgt at lave en lille bue, og har sat den midt på. Smør lidt lim på enderne og sæt den fast.

Fondant prinsessekrone 3

  • Efterfølgende har jeg lavet 3 buer mere og sat på den første bue. Igen lidt lim på enderne og sæt dem fast.

Fondant prinsessekrone 4

  • Til sidst har jeg valgt at lave en lang pølse, som jeg har lagt indover de andre.
  • Nu skal kronen tørre, den skal i hvert fald tørre 1 døgns tid, så gå igang i god tid.
  • Efter 1 døgn begynder jeg at male min krone/diadem. Den skal have nogle gange for at det dækker rigtig godt.
  • Vær opmærksom på at du godt kan komme til at trække malingen af igen, hvis du ikke lader det tørre ordentligt, inden du maler ovenpå.
  • Bemærk også, at for meget maling i samlingerne kan opløse limen, så din krone falder fra hinanden. Så mal bare en smule, så det dækker den hvide fondant.

Prinsessekrone5-2

  • Nu er kronen/diademet tør og malingen er også tør. Jeg har herefter valgt at bruge sølv sukkerkugler indeni buerne, som en slags sølvperler. Du påfører en smulle lim i buen og sætter sølvkuglerne fast. Her kan du ikke sætte alle kugler på på en gang, da de skal sidde ovenpå hinanden. Så lim et par stykker af gangen fast. Det er et rigtig pille arbejde, men det bliver så fint til sidst.:)

Prinsessekage 4-4

  • Herover er kronen/diademet helt færdigt.
  • Jeg har efterfølgende tilføjet et par gule fondant blomster for at matche resten af kagens farver. Husk at du kan lave den nøjagtigt som du har lyst til, det handler bare om hvordan du former de fondant pølser du sætter på.
De fineste prinsessekager

Prinsessekage

Fondant prinsessekrone

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *