Cupcakes med fondantlåg

Jeg er ret vild med udseende på disse cupcakes betrukket med et fondant låg. Der er bare sådan et fint udtryk over dem.

Derfor har jeg lavet denne lille guide til jer en How to – Quiltet fondant låg. Vær forsigtig med at putte for meget smørcreme eller frosting på inden, så er det en ret simpel teknik. Du kan egentlig bruge hvad som helst til at præge dine fondant låg med. Men jeg er personligt vild med dette mønster.

Cupcakes med fondant

Fremgangsmåde

Her er de redskaber, som jeg har brugt. Rullepind, fondant, spiseligt lim, tynd pensel, rund udstikker, quilte præger og sølvkugler.

Cupcakes med låg

  • Du placerer din præger ovenpå den udrullet fondant og trykker til. Ikke for hårdt da du så vil ende op med en masse små firkanter. Men ikke for blødt, da prægningen så ikke vil være tydelig nok.

Quiltet fondant

Herover er fondanten præget. Den er ikke præget lige meget og det kan skyldes, at fondanten var ujævn eller, at der ikke er trykket lige hårdt over hele prægeren. Men jeg skal kun bruge en enkel cirkel, så i dette tilfælde gør det ikke så meget.

Cupcakes med fondant

  • Så tager du din udstikker og stikker en cirkel ud, der hvor du synes prægningen er finest.

Cupcakes med smørcreme

  • Kom lidt frosting på din cupcake så du kan få låget på. Smørcremen skal i det her tilfælde have lidt top på, men ikke helt ud til kanten af papirsformen, sørg for at man kan se en lille smule af kagen hele vejen rundt.

Cupcakes med frosting og fondant

  • Så placerer du låget ovenpå og går igang med at arbejde det nedover frostingen. Brug begge hænder så du får et fint resultat. Skulle du have puttet for meget frosting på, kan du lige fjerne lidt af det, med enden af en teske.

Cupcakes med låg

  • Så kan du sætte kugler på med lidt lim, der hvor der er præget små blomster. Eller du kan nøjes med en fin blomst ovenpå din cupcake. Uanset hvad så synes jeg personligt, at prægningen er ret fin.

Affiliate links

Denne side indeholder affiliate links. Det betyder, at der når du klikker på mine links, vil lægge sig en lille cookie hos dig. Hvis og når du evt. handler i den webshop, som jeg linker til, vil jeg modtage et lille beløb for dit køb. Dette har ikke betydning for det beløb du handler for, det er webshoppen der betaler mig.
Beløbet gør det muligt for mig, at prøve endnu flere kreative ideer af og dele med dig.
Tak fordi du støtter mit arbejde, det er værdsat 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *