Lyserød frosting med jordbær

Her får du en opskrift på en lækker jordbær frosting, som du både kan bruge til at smøre dine kager op med og toppe din cupcakes som herover.

Jeg elsker jordbær og jeg elsker også jordbær frosting. Jordbær er bare indbegrebet af sommer i min verden, og de er skønne at tage med ind i bagekøkkenet. Søger du en lyserød frosting er det helt perfekt med jordbær frosting og farven er endda tilføjet naturligt.

Ingredienser til jordbær frosting

250 g smør (stue temp)
630 g flormelis
1 tsk. vanilje essens
1 tsk. sødmælk (stue temp)
1-2 dl blendet jordbær (50-100 g)

  • Alle ingredienser, med undtagelse af jordbær, piskes sammen til det er let og luftigt.
  • Jordbær tilsættes og piskes ind i frostingen.
  • Hold øje med konsistensen undervejs så frostingen ikke bliver alt for flydende. Det er ikke sikkert at alt den blendet jordbær skal tilsættes.
  • Smag dig også frem undervejs.
  • Bemærk at hvis dine jordbær ikke har stuetemperatur vil din frosting skille. Dette kan reddes ved at sætte den på køl 1/2-1 time, og derefter piske den op igen. På den måde vil alle ingredienser opnå samme temperatur og samle sig igen.

På billedet er jordbær frostingen brugt til banan cupcakes.

Sommer er jordbær

6 Comments on Jordbær frosting

  1. Hej Kirsten
    Hmm, det er et godt spørgsmål. Så skal du nok piske noget smør og flormelis op ved siden af og tilsætte den grynede frosting til denne. Hvis du tilsætter smør direkte i den grynede udgave, vil det muligvis bare blive klumpet og mere flormelis vil blive alt for sødt. Det er nok måden jeg vil prøve at redde den på:)

  2. Jeg har lavet jordbærfrosting med smør, flormelis, vanilje, citron og jordbær, der stod det skulle være frosne, og det var vigtigt al saften kom med, jeg brugte friske og blendede dem, der blev en del saft, som jeg tog ved, nu er den gryntes, og hænger ikke sammen, kan den reddes?

  3. Hej Jane
    Ja det kan du sagtens. Jeg ville personligt tø dem op og blende dem inden du tilsætter dem:). Bruger du friske jordbær kan man sagtens nøjes med at hakke dem fint, det er også lækkert:)

  4. Hej Denise
    Det er et godt spørgsmål og det er altså irriterende at jeg ikke altid får skrevet det ned. Men udfra mængderne der skal i, vil jeg skyde på at der vil være til ca. 20 stk. Med en lille swirl som på billedet øverst oppe:)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.