cream cheese frosting med philadelphia

Denne opskrift på cream cheese frosting er til dig, der ikke er så vild med alle de søde frostings.

Min opskrift på cream cheese frosting smager af flødeost, med en snert af en sødme fra den smule flormelis der skal i.

Jeg var træt af, at mine cream cheese frostings altid var så flydende, uanset hvilken opskrift jeg fulgte. Så i dag prøvede jeg mig lidt frem med de forskellige mængder og kom frem til en nem cream cheese frosting opskrift.

En vigtig detalje når du laver cream cheese frosting er, at du ikke må bruge light produkter, det skal være den almindelige udgave. Ellers vil du ende ud med en mere flydende frosting, end den jeg har lavet. Af mærke plejer jeg selv at bruge Philadelphia, men en kopi skulle være lige så fin.
Der er ikke så meget flormelis i, som der er i mange andre opskrifter. Det er min erfaring at bare en smule flormelis gør frostingen mere flydende, og så ville jeg gerne lave en frosting der ikke var så sød.
Men det er jo en smagssag.
Prøv den og se hvad du synes.


Ingredienser til cream cheese frosting (rækker til ca. 12 cupcakes med lidt høj swirl)

125 g smør
200 g flødeost (ikke light udgaver)
75 g flormelis

Fremgangsmåde

  • Smør piskes blødt og glat.
  • Tilsæt flormelis og pisk det godt ind i med smørret.
  • Flødeosten tilsættes og der piskes nu indtil frostingen er jævn og glat igen.
  • Cream cheese frostingen er nu klar til at fylde på en sprøjtepose, og er fast nok til at lave flotte swirls.
  • Synes du, at oste frostingen er for blød, kan du sætte den i køleskabet 1 times tid og piske den op igen inden brug.

Hvis smørret ikke piskes helt blødt, kan du ende op med små smørklumper i din frosting. Så dette er et vigtigt punkt, da man ikke kan redde den.
Jeg har selv oplevet klumper i min cream cheese frosting og satte frostingen i køleskabet for at piske den op igen senere. Det virkede bare ikke helt som forventet og klumperne forsvandt ikke. Smagsmæssigt er den nok okay, bortset fra at man kan ende med små klumper smør i munden, når man spiser den.
En flødeost frosting er f.eks. lækker ovenpå en gulerodskage/cupcakes eller en red velvet kage/cupcake.

47 Comments on Cream cheese frosting

  1. Hej igen
    Tak for svar. Det er kun et lag kage også med din oste frosting på også med små dutter jeg må prøve mig frem🤩kan jeg sprøjte oste frosting på dagen før den skal serveres også pynte den op på selve dagen med frugt og slik eller bliver oste frosting lidt tør i kanten

  2. Hej Dorte
    Det er et godt spørgsmål. Hvis du skal lave bogstaverne i 2 lag, så vil jeg skyde på at 3 gange er nok. Men det er jo lidt svært at sige, for det afhænger af hvor store du laver toppene og hvor store bogstaverne er. Du må prøve dig lidt frem 🙂

  3. Hej
    Hvor mange gange Ca skal jeg gange opskriften med på din oste frosting når det er til 5 bogstaver der bliver skåret ud fra en bradepande

  4. Jubii Chantel
    Jeg elsker når andre opdager min glæde ved en specifik opskrift. Jeg er også virkelig begejstret for denne opskrift fordi den bare smager helt fantastisk 🙂

  5. Hej Lotte
    Ja det tænker jeg godt at du kan :). Tilføj den smeltede chokolade mens du pisker til sidst. Jeg har faktisk selv haft i tankerne at prøve at lave en cream cheese frosting med hvid chokolade, så det kommer herinde en dag 🙂

  6. Hej Gitte
    Tillykke med din datter når I når dertil 🙂
    Ja du kan sagtens bruge mascarpone som ost. Jeg har faktisk lavet en rigtig lækker mascarpone creme, men den skal være i en lille e-bog som jeg er ved at gøre færdig og skal sælge herfra siden. Så jeg kan ikke give dig den opskrift. Men prøv dig frem med min cream cheese frosting her og erstat med samme mængde 🙂

  7. Hej Annette

    Jeg skal bruge en frosting til min datters studenterfest, så den skal laves blå og ovenpå en af dine lækre chokolade cupcakes:-)
    Hvis jeg vælger en cheese frosting, kan man så bruge mascarpone som ost?? Hvilken af dine opskrifter på frosting ville du vælge?
    Tak for lækre opskrifter og gode input:-)
    Mvh Gitte

  8. Smager stadig af smør trods citron essens og kunne overhovedet ikke stå – fik kun uformelige blops på kagen og ikke noget der lignede roser.

  9. Hej Nina
    Ja det tror jeg helt bestemt at du kan. Jeg har dog ikke selv prøvet det, så jeg aner ikke hvor meget hindbær du kan tilsætte før det får konsekvenser får konsistensen. Du kan evt. bruge en hindbær syltetøj i den færdige frosting. Det står på min to do liste det med cream cheese frosting med hindbær 🙂

  10. Hej Annette

    Vil man kunne tilsætte hindbær til denne frosting og stadig få den stiv nok til at lave swirls på siden af en kage?
    Vil helst undgå en smørcreme, hvis det muligt, men vil samtidig gerne have farven og smagen fra hindbærrene

  11. Hej Louise
    Det er altid et godt spørgsmål når man skal gange opskrifter op. Jeg vil tro at det er nok hvis du ganger denne opskrift på frosting med 3-4 stykker. Det er meget, men roser kræver altså også en del-:)

  12. Hej og tak for lækre opskrifter.
    Jeg skal bage en Red velvet kage i en bradepande og vil pynte med store swirls (Wilton M1 tyl) på individuelle stykker. Hvor mange gange tror du jeg skal gange op?
    Mvh Louise

  13. Hej

    Tror du godt, at man kan tilføje citron saft og til denne opskrift uden det går helt galt?

  14. Hej Cecilie
    Hvis det er denne creme cheese frosting så ville jeg nok lave en ny portion og evt tilsætte den tynde version til den. Men den skal selvfølgelig have en noget tykkere konsistens, så du ikke bare står med DN endnu større for tynd frosting. Nogen vælger at tilsætte flormelis, men det synes jeg personligt bliver alt for sødt. Tilsætter du smør eller ost vil du få små klumper i din frosting. Du kan også røre noget smør blødt og hælde den tynde frosting i, det ville også kunne hjælpe.😊

  15. Hej

    Jeg har lavet en frosting det er blevet for tynd. Har du nogle tips til, hvordan man kan redde den?

  16. Hej Charlotte
    Tak for de søde ord om min blog:). Jeg er glad for at du kan bruge den.
    Når du skriver opsmøring mener du så med fondant udover? for det bliver den nok ikke hård nok til. Men du kan godt smøre en kage op med den og evt. med roser ovenpå opsmøringen. Eller det vil jeg tro, jeg har ikke prøvet det selv. Du kan evt. teste opskriften, og synes du at den er for blød, kan du lave en portion med mere smør i. Jeg ved ikke helt hvor “hård” denne smørcreme bliver når den kommer på køl, derfor er jeg lidt i tvivl om roserne kan holde faconen.:)

  17. Hej Anette. Fantastisk blog du har her. SÅ mange gode ting. Kan denne frosting bruges som opsmøring, og til at lave rose swirl på en hel kage? 🙂
    Hilsen Charlotte

  18. Jeg er super glad for at du kan bruge mine opskrifter Louise:). Sæt frostingen i køleskabet med noget sølvpapir over, eller hvis du har en skål med tilhørende låg:). Ja den skal piskes op igen inden brug, så den bliver luftig og lækker:)

  19. Hvis jeg laver frostingen aften før hvordan skal den så opbevares og tildækkes? 🙂 og skal den piskes op igen inden brug? Igen tak for dine svar! Bruger meget din side og opskrifter 🙂

  20. Hej Louise
    Jeg har ikke haft behov for at mose dem, det har røremaskinen klaret for mig;). Bruger du el-pisker burde den også gøre det:). De er jo ret bløde sådan nogle hindbær.
    Du laver bare frostingen som der står i opskriften og tilføjer herefter lidt hindbær af gangen og smager dig frem:)
    Lad mig endelig høre om resultatet:)

  21. Igen tak 😀 lige sidste spørgsmål .. Moser du de friske hindbær normalt :-)?? De skal jo igennem tyllen.. Vil evt gerne bede om en fremgangsmåde da jeg altid bruger frosne i kager ..

  22. Hej Louise
    Ja det kan du sagtens gøre:). Jeg har meget svært ved at skrive hvor meget, når jeg ikke selv har prøvet det. Fordelen ved de friske hindbær er at de ikke er nær så flydende. Det vil de frosne bær som har fået et opkog være, og det vil selvfølgelig gøre frostingen mere flydende. Men kog 250 g, og gør det der skal gøres ved dem, og tilsæt så lidt af gangen. Bliver det for flydende må du lave en portion frosting mere og tilføje lidt af gangen. Det er dog vigtigt at du laver en hel ny portion i en anden skål, og ikke bare tilføjer mere smør og ost, for så vil der komme små klumper i frostingen.
    Vælger du at bruge de friske hindbær så ville jeg bare putte lidt i af gangen og smage mig frem:). Men jeg tænker at 250 g nok er godt:)
    Det med mængde af frosting er altid svært. Faktisk er jeg lige nu igang med en chokolade creme cheese frosting hvor jeg har lavet dobbelt op, det er en ret stor portion. Mit bud vil nok være at gange portionen med 3, så burde du være dækket ind. De der swirls de tager altså mere frosting med sig, end;) man lige tror.
    Rigtig god fornøjelse med projektet:)

  23. Hej igen :-)!
    Tak for svar! Tror du man kan tilsætte frosne hindbær der har fået et opkog og er bliver siet og i så fald hvor mange gram?? Udover det, så skal jeg lave swirls på en stor kage der er to bunde i og som er 24 i diameter og en ret lille kage til min datter der bliver et år.. Hvor stor en portion tror du der skal laves af denne frosting?? Håber du kan nå at svare inden den 31. 😀

  24. Hej Louise
    Det er pudsigt du spørger, for jeg har nemlig selv tænkt at jeg skulle prøve at tilsætte friske hindbær til min min creme cheese frosting. Jeg har ikke prøvet det endnu, men det tror jeg sagtens at man kan og jeg er ikke i tvivl om at det vil være rigtig godt med hvid chokoladecreme. Bliver helt lækkersulten ved tanken;)

  25. Kan man komme hindbær i denne opskrift hvor det stadig vil smage godt og tror du så det vil passe fint sammen med hvid chokoladecreme og sandkage bunde?? er ikke vant til frosting og skal lave en kage med swirls hvor frostingen meget gerne må være en smule syrlig 🙂

  26. Hej Jeanette
    Det er et godt spørgsmål og jeg har måtte google lidt:). Jeg er kommet frem til at det kan man faktisk godt, altså have kagen stående på bordet. Så længe der ikke er mega varmt i dit hus/køkken, dvs. en stuetemperatur på ca. 21.11 grader. Jeg har ikke selv prøvet det, men du kan fx læse lidt om det her. Du må endelig melde tilbage hvordan det går, hvis du afprøver det. Normalt ville jeg jo bare sige i køleskabet med den, men det kommer også an på hvor længe og hvilken kage, for nogle kager bliver altså tørre af at stå i køleskabet. Prøv evt. at søge lidt om det selv:)

  27. Hej Annette 🙂

    Hvis man nu bruger denne frosting på en gulerodskage – skal kage så i køleskabet eller kan den stå ude? Tænker mere hvis kagen skal stå natten over for at komme med på arbejde 😉

  28. Hej Silje
    Tusind tak for de søde ord:), jeg er super glad for at du kan bruge bloggen:).
    Jeg har ikke selv prøvet at fryse creme cheese frosting, men når jeg kigger mig lidt omkring så burde det kunne lade sig gøre. Det kan dog godt tage lidt tid når du har tøet den op, inden du opnår den samme bløde glatte konsistens som inden du frøs den ned. Men det skulle være muligt:)

  29. Hej Annette !😊
    Super fed blog, bruger den tit 👍🏻😍
    Kan man godt fryse frostingen ?

  30. Hej Maria
    Tak for de fine ord om min blog:).
    Ja det kan du sagtens gøre. Så længe du bruger en frosting der kan holde en swirl stående, burde det være muligt at bruge den til roseswirls på siderne af en kage:)

  31. Hej.
    Super god blog du har!
    Vil jeg kunne bruge denne cream cheese frosting til at lave rose swirl på en hel kage eller vil du anbefale en anden slags frosting?

    Vh. Maria

  32. Hej Emilie
    Det kan du sagtens gøre, det burde ikke have noget at sige.:). Vær opmærksom på at en creme cheese frosting godt kan påvirkes af varmen. Når man pisker den op, pisker man jo luften i rummet ind i den, og er det meget varmt kan det godt gøre frostingen lidt blødere end normalt.;). Sker dette plejer jeg at tilføje lidt ekstra flødeost. Andre tilføjer flormelis, men så vil smagen af flødeost blive overdøvet af flormelis smagen;)

  33. Hej Annette. Tror du det er muligt at lave frostingen og gemme den en dags tid? jeg står nemlig og har ikke mulighed for at pynte kagen (jeg skal lave én stor kage), før dagen efter. Men der skal frostingen så til gengæld også helst være helt klar. Eller tænker du at den vil “smatte sammen”? 🙂

  34. Det lyder super Malene:). Jeg har selv erfaret at rum temperaturen godt kan have virkning på konsistensen når jeg laver frosting. Så god ide at smide den i køleskabet:). Jo det kræver helt bestemt øvelse at lave fine swirls. Man skal bare lære sin tyl at kende, så man kan slå sig løs. En tyl kan jo pynte på mere end en måde:), man skal bare være lidt kreativ:)

  35. Nej, jeg brugte helt almindelig smøreost. Jeg fik heldigvis løst problemet ved at stille den en time i køleskab, så blev den stiv nok til at kunne bruges. Jeg fik utroligt nok nogle ok fornuftige og farverige swirls ud af det til sidst. Men det kræver nok noget mere øvelse for at blive rigtig god til det 🙂

  36. Hej Malene
    Det lyder godt nok øv. Du har ikke brugt en light udgave af smøreosten vel? Jeg lavede den faktisk for nylig med kakaopulver, og der var igen problemer.

  37. Æv æv. Da jeg tilsatte flormelis og begyndte at røre, gik konsistensen fra at være fast til at være tynd som tykmælk :/ Hvad har jeg gjort forkert?

  38. Hej Malene
    Det lyder som et hyggeligt projekt du skal igang med:). Jeg har ikke selv prøvet at bruge pastafarve i creme cheese frosting, men jeg kan ikke forestille mig at det skulle være et problem:). Så kast du dig bare ud i det, og meld gerne tilbage her:)

  39. Jeg havde tænkt mig at lave en regnbuefarvet frosting. Har du erfaring med at bruge pastafarve sammen med denne opskrift? Og ville den ikke sagtens kunne bruges til chokolade cupcakes?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *