Fødselsdag

Chokolade lagkage - Annettes kager

I denne kategori finder du masser af inspiration til kager og andre lækkerier. Søger du noget som kan serveres til fødselsdag og fest?

Når vi holder fødselsdag har de fleste af os lyst til at servere skønne lækkerier for vores gæster. En lidt traditionel fødselsdagsfest kan bestå af lækre hjemmebagte boller serveret med smør og forskelligt tilbehør. Syltetøj, ost, hamburgerryg og ja lige det man godt kan lide oven på en god hjemmebagt bolle.
Efterfølgende kan der serveres forskellige kager. Herhjemme har vi som regel altid en lagkage. Det er gerne forskelligt fra gang til gang, hvad vi bruger af kagefyld i vores lagkage, men den ender altid med at smage fantastisk. Vi laver tit bananlagkage, den består af et lag med bananskiver og kagecreme og næste lagkagebund er dækket af en gang nutella skum. Det smager simpel hen bare fantastisk.
Derudover kan vi finde på at servere hjemmelavede kys, eclairs med flødecreme, bradepandekage eller en lækker brownie med mousse og frisk frugt.
Man har virkelig muligheden for at lave lige det man har lyst til når man holder fødselsdag.
Kig dig omkring på siden også gerne i fanerne herover.

Rigtig god fornøjelse.

Skønne hjemmebagte fødselsdags boller

De bedste boller
Skønne hjemmebagte fødselsdags boller.

Disse boller bager vi altid når vi holder fødselsdag herhjemme eller bare har lyst til nybagte boller. De er nemme at lave og smager dejligt. Så bliv ikke skræmt fordi de skal hæve 2 gange, det er altså værd at vente på.
Jeg bruger faktisk også dejen når jeg laver pølsehorn. Her udskifter jeg 100-150 g af hvedemelet med grahamsmel og bruger knap så meget sukker. En portion af denne bolleopskrift giver 16 pølsehorn.
Jeg bager gerne dobbeltportion og fryser dem ned. Om morgenen inden pigerne skal have dem med i skole, tager jeg dem op af fryseren og pakker dem i madkassen. Så er de fint optøet når det er spisetid i skolen.

Slot kage til børnehaven

How to - kageslot

Slotkage til fødselsdag og barnedåb

Så jeg søgte lidt på google og fandt frem til et fantastisk klip på youtube. Kagen består altså kun af lagkage bunde og en marengs smørcreme med jordbær syltetøj. Plus selvfølgelig alt pynten. Tårnene er isvafler der er smurt ind i marengs smørcreme også, og så dyppet i farvet sukker. Det så vildt godt ud.:). Så har vi pyntet den med vafler og royal icing samt sukker knalder. Det brugte de også i klippet, men det tror jeg at jeg ville undlade en anden gang. For de røg lidt hurtigere end jeg havde regnet med, Laura guffede dem i sig:(. Men på den anden side, det hele er jo sukker;).
Jeg har brugt cake boss sponge opskriften og marengssmørcreme opskriften kommer så snart jeg får fundet den igen;).

Fondant slotkage - Annettes kager

Jeg har taget lidt billeder, da jeg lavede denne kage, så der kommer en how to så snart jeg får tid:)