Fødselsdagskage til Heidi

Heidi bliver 40 år idag, så jeg har lavet en fødselsdagskage til Heidi. Hendes mand kontaktede mig via facebook for nogle uger siden, og ville meget gerne ha mig til at lave en kage til hendes surprise party.

Jeg synes jo, at det kunne være rigtig sjovt at lave en fødselsdagskage til Heidi. For udover at være en god veninde, så laver Heidi faktisk selv kager. Da jeg skulle lave det meste af kagen igår, nytårsaftensdag, valgte jeg at lave den helt enkel. Men jeg syns nu også, at en kage med billede kan være meget personlig. Jeg kigger med hos Kakedesign.no, og hun bruger de her fine rammer rundt om billederne på sine kager. Så det måtte jeg også lige prøve:). Kagen består af mudcake bund, lyse lagkagebunde, hindbær skum og toblerone creme. For at gøre den lidt mere luksus lækker, tilføjede jeg friske hindbær ovenpå moussen og hakket toblerone ovenpå choko cremen. Jeg er meget spændt på at høre hvordan den smagte:)

Nyhedsbrev banner - Tilmeld dig her
12 Comments

12 Comments on Fødselsdagskage til Heidi

  1. Hej Maria:)
    Skønt at du lige endte her på min blog;), trods din kur;). Kan godt forstå din facination, det er jo helt fantastisk hvad man kan med en gang fondant og en kage:).
    Jeg forstod godt hvad du mente, og jo du kan sagtens gøre det uden en form. Det kan være at kagen bliver lidt mere skæv så. Men det kan rettes op med smørcreme til sidst:). Go fornøjelse med det:)
    Hilsen Annette

  2. Hej Annette
    Så faldt jeg lige over din blog her, og hold op nogle skønne kager! Tarveligt sted at ende, når man er på kur 🙂
    Jeg er meget fascineret af denne kageverden, men har personligt kun prøvet at lave 3-4 fondantkager og så efterhånden en bunke cupcakes.
    Jeg tror jeg vil springe ud i en billedekage ala denne fine fødselsdagskage, når min søn bliver 4 år om 2 måneder.
    Kan jeg lægge bunde og fyld sammen (med kant af smørcreme, som du har vist på et billede af en rund kage) uden nogen form, hvis jeg laver en firkantet kage, eller skal den helst samles i en form?
    Håber jeg fik forklaret mig……
    Fortsat god søndag!
    Mange hilsner Maria

  3. Ja, det er noget pebret, når det også skal på en kage… :-/
    Jeg holder øje og giver lige en melding til dig, hvis jeg finder et billigere sted 🙂

  4. Yes jeg vælger sukkerglasur, og ja jeg syns også at det er ALT for dyrt (forsendelsen 60 kr). Men er bare ikke lige stødt på andre steder hvor det er billigere. Skriv gerne hvis du finder noget;)

  5. Når du køber hos Kageprint, vælger du så sukkerglasur?
    Jeg tænker bare… 119 kroner (inkl. forsendelse) for billedet alene. Dertil kommer så tid og omkostninger til selve kagen..

  6. Tak:). Ja det kan næsten ikke blive mere personligt end et billede af modtageren. Og så er det jo bare alt for nemt ;), hvis man ikke lige har tid eller er tom for andre ideer. Jeg bruger kageprint.dk:)

  7. Jamen undervejs jeg skrev kom jeg også i tanke om, at det hele jo nærmest ville være løst med en større fryser. (Jeg har sådan en lille ynkelig en med to små skuffer)
    Så var det jo bare at lave større portioner og fryse ned. Også af fyld. Hvilket jeg allerede gør nu. Har f.eks. både limemousse og jordbær/Asti-mousse og IMBC i fryseren pt. men altså ikke plads til bunde.

    I princippet er det jo lidt så let at lave/bage en stor portion og så fryse resten ned.

    Mud cake er ALTID lækkert. Punktum! ;-D

  8. Hej Godte
    Tak skal du ha:). Jeg syns også at billedet er super godt. Skønt med facebook når man skal lave sådan nogle kager, de fleste (undtagen mig selv;)) har en million billeder derinde, så man bare kan vælge.
    Jo du har da ret i at det er noget omstændigt. Men jeg gør gerne det, at jeg fryser resten af mud caken ned, så har jeg til næste gang. Og så er det altså bare lækkert med sådan en mud cake nederst i kagen;).

  9. Den er rigtig fin. Enkel. Og så kan jeg ret godt lide billedet.

    Synes du ikke, det er lidt omstændigt at lave kagerne med to forskellige slags bunde, to slags fyld og en tredje til opsmøring?
    (Ingen tvivl om, at den må have smagt fantastisk)

    Jeg vil ha’ en større fryser!! NU! >:-(

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.