Dåbs og fødselsdags kage i en
Jeg har simpelthen alt for travlt for tiden, med arbejde, familie og webshop. Men det skal altså ikke gå ud over min blog her. Derfor er der nu en ny kage på bloggen, en dåbs og fødselsdags kage i en. Den blev ret fin synes jeg. Ganske simpel men alligevel fin.
Skøn lagkage klar til fest
Denne fondantkage, lavede jeg til min svigerinde og hendes mand, da vi var til barnedåb og fødselsdag for 4 uger siden. Det er lyse lagkage bunde, med den klassiske Toblerone creme og hindbærskum. Pynten blev meget simpel og enkel, men det kan jeg personligt også rigtig godt lide. De er bare så fine de små babysko i fondant.
Kanten på kagen er lavet med tyl nr 21 fra wilton en sprøjtepose og af royal icing. Royal icing er flormelis og pasteuriserede æggehvider pisket eller rørt godt sammen. Jeg synes, at det er en super pæn måde at afslutte sådan en kage i kanten. Det er nemt og hurtigt når først man finder det rette tempo. Øv dig lidt på en tallerken eller et stykke bagepapir, inden du sprøjte det på kagen. Når først du får fat i teknikken og finder et passende tempo, vil du opdage at det bare kører derud af.
Hej Line
Tak for de søde ord og undskyld det alt for sene svar. Det lyder som en temmelig stor kage du skulle lave. Jeg ville nok bage bundene enkeltvis og så ikke gange opskriften op, men selvfølgelig lave 3 portioner.
Hej.
Super flotte kager først of fremmest 🙂
jeg skal lave min datters dåbskage den blir firkantet og måler 53*34 cm, skal jeg så gange dine mål med ca 3??
på forhånd tak line gaarde
Hej Line
Undskyld det sene svar, men jeg har simpel hen så tralvt med min webshop og den kommende livsstils messe på Gavnø slot i bededagene.:)
Til den kage du skriver ville jeg gange opskriften med 2 måske endda 2½. Det er bedre at ha for meget kage end for lidt når du skal igang. Og det samme med smørcremen:). Jeg bruger ikke noget i min royal icing andet end past. æggehvide og flormelis. Jeg prøvede med citron saft engang jeg skulle lave sådan et billede med flydende glasur, det gav en rigtig lækker smag:)
Hej.
Jeg vil prøve en lagkage med denne som inspiration :o)
HVor stor er kagen og har du bare brugt 1*lagkageopskrift til den?
Jeg skal lave en på 36*22 så passer dine opskrifter dertil eller skal jeg lige gange med to?
Ligesom din smørcreme, men det giver vel sig selv at den skal ganges med to?
bruger du edikke eller citron i din Roal Icing – har hørt man kan bruge begge dele, men har ikke prøvet endnu, så vil gerne høre din erfaring.. :o)
Hilsen Line
Hejsa:)
Tak for de fine ord om min blog:). Jeg bruger sugar flairs farver og jeg sælger selv nogen af dem på annettesfavoritter.dk;) til kun 26 kr for en farve:)
Hej 🙂
Jeg ville lige sige at din blog er for skøn og fuld af information. Hvor køber du dine farvepastaer og har du evt nogle tip til hvor man kan købe dem billigt?
Tak Pia:)
Annette
Wow… mega flot kage. Kanten er jo prikken over i’et..
Hej Julie
Tak skal du ha:). Jeg har sådan en speciel baby sko udstikker, mener den er købt hos dinkage.dk. Men hvis jeg ikke husker helt galt, så fandt jeg vist en skabelon på cakecentral.com engang i tidernes morgen. Der ligger en masse fine ting derinde:)
Hej Annette.
Jeg er også ny i faget og beundrer din kunnen! Virkelig flotte kager du fremstiller. Jeg er især nysgerrig efter en skabelon på de fine dåbs sko du har lavet. Har du sådan en, du evt. kunne ligge herinde? Tak for en god blog, der er behjælpelig med mange ting, for en ny som jeg!
Julie