Skønne skønne banan cupcakes
Jeg har bagt banan cupcakes, igen. Den ene halvdel pyntet med lækker vanilje frosting og den anden halvdel pyntet med en chokolade frosting. Jeg kan virkelig godt lide den amerikanske banankage opskrift og jeg har efterhånden bagt den som cupcakes nogle gange. Jeg synes, at de smager bedst kolde, men det er jo nok en smagssag, så prøv dig frem og se hvad du selv synes.
En lækker chokolade frosting
Jeg er også blevet ret vild med den chokolade frosting opskrift som jeg har brugt, den er dejlig nem og smager fantastisk. Ved ikke at tilsætte alt den væske, som der står i opskriften, får du en konsistens, som gør det muligt at sprøjte frostingen flot ud i swirls. Jeg kan virkelig godt lide at lave swirls, det ligner jo nærmest soft ice toppe. Se evt. mere her i min Cupcake Guide.
Sommerfugle af fondant
Ovenpå frostingen har jeg sat en lille fin fondant sommerfugl. Jeg købte for noget tid siden nogle sommerfugle plungers, og har ventet på at kunne få dem brugt. Nu kom dagen altså. Det er super nemt, og hyggeligt at sidde og duste/male dem bagefter. Du kan vælge at farve fondanten med pastafarve eller du kan gøre som jeg og duste dem med pulverfarve og gerne noget med perlemor i. Når jeg laver sommerfugle i fondant, folder jeg små sølvpapirs V´er. Når jeg har udstukket sommerfuglen, bukker jeg den lidt sammen, så det ser ud som om at den flyver. Se evt. på billedet herunder. Det er lidt svært at forklare.
Så sætter jeg fondant sommerfuglene ned i sølvpapiret med vingerne bukket op og lader dem tørre sådan. Når de så er helt tørre, vil de have netop denne form og nemt kunne sættes på fx en cupcake. Det giver fondant sommerfuglene lidt mere liv, når vingerne bukkes let. Dust dem evt. med pulverfarve, så snart du har sat dem til tørre. Så skal du ikke fumle for meget med dem efter at de er blevet tørre.
Her et close up billede af en af fondant sommerfuglene. Jeg dustede dem med lyserød og guld farve og jeg synes selv, at de blev ret søde. Jeg glæder mig til at prøve, at lave de store sommerfugle en dag.
Hej Merete
Nej der har jeg desværre ingen erfaring.
Hej Anette.
Har du nogensinde købt ved cake stuff. Hviklen erfaring har du med dem.
Hej Bettina
Undskyld det sene svar, jeg håber ikke det er for sent at hjælpe dig;). Min datter har ligget syg.
Det link du har sendt mig viser lige præcis de sommerfugle udstikkere jeg også har, og dem er jeg glad for:). PME er så vidt jeg ved mærket, altså dem der laver udstikkerene.
Jeg bruger selv fondant når jeg laver sommerfugle, og jeg bruger den specielle til modellering som de har hos kagebutikken. Den tørre hurtigt og er god smidig synes jeg selv. Derudover laver jeg ud af sølvpapir sådan en lang M lignende holder som jeg kan ligge sommerfuglene i til tørring. Grunden til M formen er jo at vingerne skal pege op ad så sommerfuglen ikke bare bliver flad. Det er lidt svært at forklare uden billeder, men skriv igen hvis du ikke er med. Og så vil jeg skrive mig bag øret at jeg skulle lave sådan en how to med en masse billeder:).
Jeg har sørme fundet noget til dig:) kig her http://www.youtube.com/watch?v=fbnfgOJ9VXc&feature=related
Håber det kan bruges:)
Det må være dig jeg skal have til at hjælpe mig 🙂
Jeg har ALDRIG lavet noget i denne form for kageverden….
Og det eneste jeg gerne vil lave er nogle lilla sommerfugle til at pynte min 30års fødselsdags kage med, idet jeg har forsøgt at finde nogle for-lavet i sukker, men uden held (i lilla)….
Kan du give mig et lynkursus her?
Hvad står PME for?
Og hvad skal jeg bruge af fondant eller noget, til at lave sommerfuglene af?
Og skal jeg bruge andre redskaber?
Er der evt. steder online, hvor man kan læse hvordan man gør?
På forhånd tak 🙂
Bettina
Hej.
Nu har jeg prøvet at duste men har problemer med at det ikke vil sætte sig fast. Er der forskel på det med glimmer og det uden?. Jeg har det med glimmer og det kan jeg ikke få til at sidde fast selvom jeg duster hver enkelt blomst når den lige er udstukket. kan man bruge lidt vand eller evt. lim?.
Merete
Hej Merete
Altså jeg har også brugt det dust med glimmer i, og jeg har dustet kort efter jeg har udstukket dem. Det er godt nok et meget fint og tyndt lag, men det bliver på. Du kan da godt prøve med lidt vand, men ikke for meget, for så bliver fondanten helt klistret.
Hej Merete:)
Jeg hælder en smule af pulveret ud på et stykke bagepapir, dypper min pensel i det og så duster jeg sommerfuglene.
Hej.
Hvordan duster du dine sommerfugle.
Merete
Hej.
Ja, helt sikker var det det der var galt. Men det stod bare ikke i opskriften fra Dr. Oetker at mælken skulle lunes. Det er vist en ommer – skal lige prøve igen, med lun mælk.
Hej Merete
Det var skam så lidt:). Mit bud på din grynet frosting er at mælken du hælder i er kold ? For det får det nemlig til at gryne.
Hej igen.
1000 tak for hjælpen. Nu mangler jeg bare at vide hvorfor frostingen “gryner”. Har du et svar på det.
Merete
Hej.
1000 tak . Nu skal der bare produceres blomster. Vebder helt sikkert tilbage….
Merete
Jeg vil gerne tilføje at den sikkert sagtens kan findes billigere andre steder;). Men nu har du da et navn og et billede at gå ud fra:)
Hej Merete:)
Min er 4 cm, jeg købte den som et sæt med cutter og veiner, som de kalder den på shoppen. Du får lige linket her, det smarte ved den er jo så at du sagtens kan lave mindre blomster i den. Faktisk kan du bruge de blomster udstikker du nu har, bare der er samme antal blade som din veiner.
Hej igen igen.
Hvilken str og form har du af blomst. Jeg synes at det kan være lidt svært at gætte hvor stor blomsten bliver.
Hej Merete
Der kan jeg desværre ikke hjælpe. Jeg har bladret frem og tilbage derinde, og kan ikke finde den. Det er en mould/præger lavet af noget silicone tror jeg det er. Jeg har den selv, og den er guld værd. Du kan prøve at maile til dem, tror helt sikkert godt at de vil hjælpe.:)
Hej igen.
Har dinkage.dk de der “dimser” som man kan forme blomster i. A’la støbeform hvor man lægger blomsten i og trykker låget på. Jeg har ikke haft held til at finde dem, måske du ved lige hvor jeg skal klikke
Hej Merete
Jamen det lyder da dejligt, der er masser at gå igang med:). Jeg har lige kigget på kagebutikken.dk og ude i venstre side er der en overskrift der hedder alt til kagedekoration, og derunder farver. Det er under farver at du finder det. Men du kan også kigge på dinkage.dk, de plejer gerne at være lidt billigere med det hele:).
Hej Annette.
Har lioge opdaget dette univers. Hvor køber du dit Dust. Jeg har forsøgt at finde det ved Kagebutikken men kan ikke finde det.
Hilsen Merete
Hejsa:)
Jeg har købt sådan noget pulver som hedder dust, du kan få dem i alle mulige farver, og med og uden glimmer. Det er en tør pulver som man så “duster” på med en pensel. Man kan også blande det med lidt alkohol og så male det på, men så ser resultatet anderledes ud. Det er dog ikke noget jeg har prøvet. Håber det kunne hjælpe dig:)
Hej Anette 🙂 Hvad mener du, når du skriver at du “duster” sommerfuglene?
Har fundet nogle hvide fondat sommerfugle på Specialkøbmanden.dk – Hvordan gør jeg hvis jeg vil have farve på dem?
Tak skal du ha:). Jeg dustede dem næsten lige efter de var lavet, så fondanten var stadig “våd” og det var nok til at det sad fast:)
Nej hvor er de fine..
må jeg spørge om du bare malede støvet på sommerfuglene, eller skulle der også andet til for at det kunne sidde fast?