Jule småkager med glasur - Annetteskager

Lav selv de fineste julecookies

Disse nemme og hyggelige julecookies er SÅ skønne at lave og så er de super dekorative. Jeg har lavet dem med mine 2 piger i weekenden, og vi hyggede os virkelig meget med det.
Bare sæt masser af krymmel og glasur i mange farver på bordet, så er der til et par timers hygge.

Nemme og hyggelige julecookies

Når småkagerne er færdigpyntet skal glasuren have lov til at tørre helt op, inden de lægges i en lufttæt bøtte med lidt bagepapir under låget. Er glasuren ikke helt tør, vil kagerne suge fugten til sig og blive bløde. De kan stadig spises:), men de er altså bedst hvis der er lidt “knæk” i.
Selvfølgelig kan man lave denne opskrift på cookies året rundt, man kan jo bruge lige de udstikkere man har lyst til.
Er man lidt inde i denne bageverden, som jeg jo selv elsker, så har man sikkert set nogle af de super dygtige cookie entusiaster som virkelig kan lave flotte dekoreret cookies. Se fx. på denne Google søgning. Her har glasuren den perfekte konsistens og de er pyntet med en meget rolig hånd.
Jeg bliver stadig overrasket over, hvor flot man kan dekorere sådan en lille kage.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *