1 års fødselsdagskage

Lauras 1 års fødselsdagskage med masser af fondant blomster i skønne pastelfarver.

Jeg elsker jo at sidde og hygge med mine fondantkager. Det er især sjovt når det er til min egen lille prinsesse. Her får I Lauras 1 års fødselsdagskage, og jeg elsker den.

Kage med fondant til fødselsdag

Så kom dagen , hvor vores lille solstråle blev 1 år. Som tiden dog går hurtigt.
Lauras 1 års fødselsdagskage består af lyse lagkagebunde, chokoladecreme lavet af mørk chokolade og hindbærmousse/skum. Det er en 20 cm rund kage med en 15 cm rund kage ovenpå. Jeg har lavet en lille guide til det med stablede kager, det er faktisk ikke så svært som man skulle tro.
Jeg vil slet ikke komme ind på hvor meget fondanten drillede mig og blev krøllet i kanterne. Men sådan er vilkårene med disse kager nogle gange og jeg elsker det færdige resultat.

Jeg synes personligt, at fondant smager ret sødt, men det giver altså bare nogle fantastiske muligheder for at pynte kagerne fint. Man kan også få farvet marcipan fra Odense Marcipan. Jeg har endnu ikke prøvet det selv, så jeg ved faktisk ikke om det smager mindre sødt. Men det er et alternativ hvis man ikke er så vild med fondant.

11 Comments on Lauras 1 års kage

  1. Hej Ellen
    Jeg bruger altid 3 bunde i mine kager. Men det er ikke nødvendigvis den samme slags. Jeg er blevet ret vild med 2 lyse bunde og så mudcake i bunden:)

  2. Igen – jeg er vild med din stil! Vanvittigt flot kreeret 🙂 Og blomsterne er helt perfekte. Fantastisk i form og design. Apropo det med en drillende fondant – så har jeg købt et redskab som jeg har lovet mig selv jeg vil fortælle ALLE om. Det har reddet min lyst til at lave kagerne – for jeg var da lige ved at smide hele min søns dåbskage ud da fondanten drillede. Det hedder “the MAT” – du kender den måske? en-to-tre så er fondanten rullet ud og lige så hurtigt lagt fint på kagen lige klar til at blive “nusset” på plads om kagen 🙂 Jeg så den på youtube og købte den hos Specialkøbmanden. Den bedste investering jeg har gjort 🙂

  3. Hej Pia
    Så fik jeg lige kigget på dit spørgsmål:). Altså en kage til ca 26 personer kunne være en rund kage på 30cm, det giver kage til ialt 28 personer. En firkantet kage på 25cm gir kage til ca 25 personer. Jeg håber det kan hjælpe dig lidt, og ellers så må du bare spørge igen:).
    Jeg har både sådan en bøtte fondant lim, noget jeg har købt hvor jeg også køber mine farver. Men jeg bruger også rimelig tit ganske almindeligt vand til at lime pynten fast med. Men meget meget lidt:)

  4. Mange tak skal I ha:).
    Erika: jeg har set så mange amerikanske kager med et 1
    tal der står op, så det måtte jeg prøve:)
    Pia jeg vender tilbage i weekenden med Info;), og tak Mette:). Tanken har da strejfet mig at gøre det til en levevej, men tror det ville blive for meget af det gode i længden;)

  5. Super flot som altid! Jeg elsker dine kagedesigns 😀 Ville ønske man kunne bestille, da jeg aldrig ville kunne komme til at lave det du gør 😀

  6. Hej Annette. Jeg er blevet inspireret af din hjemmeside, og vil prøve at lave en dåbskage til søns barnedåb den 3. juli. Men så skal jeg lige høre om du kan hjælpe mig med hvor stor en kage jeg skal lave til 26 personer. Jeg vil lave hindbærmusse og toblerone creme og putte i kagen. Og så skal jeg lige høre hvordan fondant pyntet bliver sat fast på kagen?
    Hilsen Pia

  7. Ih hvor er den altså bare flot Annette 🙂 Og så med det der hindbærmousse… Mmmmmmmm 😀 Vi to skal helt sikkert lave en aftale når min bebse kommer til verden og jeg skal ha lavet dåbskage hihi.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *