Banankage med chokolade ganache
Så har jeg fået afprøvet endnu en opskrift på en lækker skærekage. Det er en banankage toppet med chokolade ganache.
Jeg har taget udgangspunkt i den opskrift, som jeg også bruger til cupcakes, men der er  ændret en smule i den.

Lækker banankage med chokolade ganache

Jeg har i min hverdag skåret meget ned på sukker, og jeg undgår det helst. Dermed ikke sagt at jeg ikke kan nyde et stykke kage i ny og næ. Det sker bare ikke så tit længere.
Derfor var det oplagt at skære ned i mængden af sukker i denne opskrift. Men bare rolig, kagen er stadig ret sød. Opskriften her er oprindeligt amerikansk, og de har altså en tendens til at bruge enormt meget sukker derover på den anden side.
Af samme årsag har jeg valgt en “glasur” af smeltet chokolade og fløde. Men det gør ikke kagen her mindre lækker, tværtimod så er chokolade og banan generelt bare super lækkert, hvis I spørger mig.

Banankage med chokolade glasur og krymmel

Kagen er vildt lækker og faktisk allerbedst efter lidt tid i køleskabet, så den kan serveres kold. Sørg for at bruge de kedelige bananer du har liggende på køkkenbordet. Eller køb nogle der ikke er alt for grønne. Det vil give kagen en meget bedre smag, hvis du gør det.
Som alternativ til chokolade toppingen som jeg har brugt, kan du fx lægge pålægschokolade oven på den stadig varme kage. Pålægschokoladen vil smelte, og du har nu en nem topping på din kage. Du kan selvfølgelig også vælge, at bruge den traditionelle glasur af flormelis, vand og kakaopulver.

Her finder du opskriften

Har du nu fået helt vildt lyst til banankage nu? så har jeg selvfølgelig opskriften klar her.
Du kan også kigge på min banan cupcake opskrift, hvis du har lyst til det. Der er jo lidt mere sukker i den opskrift, men du kan sagtens stadig skære de 200 g af hvis du skal lave cupcakes.
Er du lidt vild med den krymmel jeg har på kagen? Jeg har lavet et lille indlæg, der viser hvor nemt du selv kan lave en fin krymmel.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *