Vild slot kage i fondant
Tænk engang at det skulle tage mig halvandet år, at få sat denne how to sammen. Men det har det altså gjort. Her får I min billedeguide på et lyserødt prinsesse kageslot, med links til diverse redskaber eller alternativer. Jeg lavede denne kage da min døtre Laura blev 3 år og Emma blev døbt.Jeg var flere dage om at lave denne kage. Men der er også virkelig mange små fine detaljer på den. Det er netop detaljerne, som jeg synes er sjove at lave. Det gør virkelig en fondantkage personlig, når først detaljerne kommer på. Jeg bliver lige overrasket hver gang over hvor lidt der skal til, for at en kage bliver helt fantastisk at se på.
Det er nok den kage, som jeg er allermest stolt af;). Kig på min how to og bliv inspireret.
Fondantkage
At lave en fondantkage er super sjovt og hyggeligt. Man har virkelig mulighed for at slippe kreativiteten løs. Da jeg gik i gang med denne pige dåbskage, vidste jeg at jeg ville lave et slot. Jeg havde ikke så mange andre tanker. Altså udover at begge mine piger, på en eller anden måde skulle være repræsenteret på kagen. Kagen skulle både være en dåbskage men også en fødselsdagskage. Det blev til altså til et lyserødt prinsesse kageslot. Jeg håber at du kan bruge guiden for jeg har gjort mig meget umage med at tage billeder undervejs i processen.