Dåbskage til Nicklas - Annetteskager

Denne søde lyseblå dåbskage til Nicklas var til en af de små bebser fra mødregruppen.

Min dåbskage til Nicklas består af mudcake og er smurt op med frosting/smørcreme. Altså en kage uden fyld. Der er kage til 50 personer i denne kage og den består af 3 etager med kager på 25×25 cm, 20×20 cm og 15×15 cm.
Hvis man vælger at lave en kage uden fyld, bør man sikre at frostingen eller smørcremen har en god smag. Den skal efter min mening ikke være for sød, for det bliver for meget med både en sød smørcreme og fondant. Jeg elsker at sætte noget sødt op imod noget syrligt, og det ville klæde sådan en kage uden fyld godt. Lav en smørcreme med hindbær eller måske nogle skønne syrlige solbær.

Skoene har jeg lavet ud fra en vejledning som jeg fandt på nettet. Bare søg på google og gerne på engelsk, så kommer der flere forskellige vejledninger frem. Jeg har printet en skabelon ud på et stykke papir, klippet de forskellige stykker ud og derefter lagt dem ovenpå min udrullede fondant. Herefter har jeg med en hobbykniv skåret alle stykkerne ud. Det kan godt være noget “nørderi” når man sidder og skal få det til at passe, men resultatet er fantastisk.

2 Comments on Dåbskage til Nicklas

  1. Hvor er den fin 🙂
    Jeg har i sinde at lave en dåbskage til min nevø her til den 12/4 og er pludselig blevet i tvivl om størrelsen! Jeg laver en 30×30 bund og ovenpå en 25×25 (runde) men vi bliver ca 75, inklusive en 10 børn, og her har du en kage, som “kun” rækker til 50.. Så vil min jo være alt for lille? Vi skal forinden have buffet, men er det så stadig nok kage? 😮

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *