Hindbær og hvid chokolade frosting

Hindbær cupcakes er simpelt hen så friske med deres syrlige smag, og de smager super godt med en sød frosting, som fx. flødebolle skum.

Hindbær cupcakes opskrift (ca. 24 stk.)

320 g mel
2 1/2 tsk bagepulver
1/4 tsk. salt
113 g smør
350 g sukker
2 store æg
2 1/4 tsk. vanilje essens
3 dl sødmælk
100 g hindbær (friske eller optøet til stuetemperatur)
100 g hvid hakket chokolade eller knapper

Fremgangsmåden for hindbær cupcakes

Alle ingredienser skal have stuetemperatur
Smør og sukker piskes til det er let og luftigt. Æggene tilsættes et af gangen, pisk godt efter hvert. Vanilje essens hældes i mælken. Mel, bagepulver og salt blandes sammen. Mælk og mel tilsættes sukkerblandingen på skift over 3 gange. Pisk godt og skrab siderne af skålen hvis det bliver nødvendigt.
Hindbær og chokolade vendes til sidst i dejen.
Dejen fyldes i papirsforme lidt mere end 2/3 op og bages ved 160 grader (ikke varmluft) i 15-20 minutter. Tjek efter 15 min. med en tandstik.
Tag dem ud og lad dem afkøle helt.

Flødebolle topping opskrift (til ca. 15 cupcakes med en swirl som den på billedet)

150 g sukker
75 g æggehvider (ca. 2 bægre af de past. fra Rema1000)
1/2 dl vand

Fremgangsmåden for flødebolle topping

Sukker og vand hældes i en gryde og skal op og koge. Når du kan se at det er ved at være tæt på pisker du dine æggehvider helt stive. Lad sukkervandet koge nogle minutter. Hæld det i en tynd stråle langsomt ned til de piskede æggehvider, samtidig med at du pisker videre. Fyr op for røremaskinen og lad det stå og piske længe. Du kan selvfølgelig sagtens piske det med en elpisker. Det skal være godt sejt. Hvis du skal bruge det til flødeboller skal det kunne stå selv på bundene og stadig holde formen. Derfor skal det være så sejt.
Når det er færdigt fylder du din sprøjtepose og sprøjter det på dine cupcakes. Du kan lade det stå og sætte sig eller pakke kagerne væk med det samme i en lufttæt bøtte. Toppingen her vil danne en slags hinde på overfladen, hvis den får lov til at stå, men det er ikke noget der betyder noget for smagen.

Print Friendly, PDF & Email

14 comments on “Hindbær cupcakes med hvid chokolade og flødebolle skum”

  1. Hej, skøn side du har.
    Skal lave chokolademuffins til en fødselsdsdag og vil gerne bruge frosting over, det skal være en der holder formen!!
    Bager kagerne dagen i forvejen og pynter dagen derpå, men de skal transporteres..har du nogle forslag, og de må meget gerne smage friskt i det, fx med hindbærsmag.. kan man lave denne med hindbær og stadig gøre så de bliver helt stive?
    Go dag,
    mange hilsner fra Alberte

    • Hej Alberte
      Denne flødebolle skum frosting er rigtig lækker til cupcakes og ja du kan sagtens tilføje hindbær essens eller knust frysetørret hindbær. Jeg har selv flere gange prøvet at tilføje hjemmelavet hindbær sirup, og det gør altså bare skummet alt for ustabilt. Så det ville jeg ikke anbefale. Har du mod på en anden frosting har jeg den klassiske frosting med friske hindbær, den er jeg selv blevet ret meget fan af for nylig. Den er virkelig frisk og dejlig syrlig:). Den holder formen rigtig flot og er ikke så omstændig som flødebolle skummet:). Du kan finde den her.

  2. Tusind tak for svar, tror jeg satser på hindbæren, da den skal oven på chokomuffins. Men håber bare virkelig den kan holde formen da det er til en stor fødselsdag 🙂
    rigtig go weekend

  3. Hej 🙂

    Må bare prøve denne her opskrift – kan de fryses ned? For har tid til at bage dem onsdag, men de skal først bruges fredag. Og kan man godt lave flødebolle-frostingen om morgenen og sætte den i køleskabet, til den skal bruges om eftermiddagen?
    På forhånd tak 🙂

    • Hej louise:)
      Ja du kan sagtens fryse dem ned, men jeg ville altså ikke være bange for at have dem stående i en pose eller bøtte på køkkenbordet i 2 dage. De er dejlig svampet i sig selv, så det skulle der ikke ske noget ved.
      Med hensyn til flødebolle skum så er svaret desværre nej. Det er jo egentlig en marengs, og den kan man ikke sætte til side og bruge senere. Den skal på dine kager når den er lavet. Jeg har før haft disse kager et par dage i køleskabet med topping og det hele, og de var stadig gode. Så du kan evt. putte toppingen på kagerne om morgenen og på køl med kagerne. Dog må du ikke putte dem i noget lufttæt, for så vil der opstå kondens og din topping vil falde sammen. Her taler jeg af egen erfaring;). De må selvfølgelig godt dækkes til, bare ikke helt:)

    • Hej Louise
      Jeg går ud fra at du med almindelig form mener almindelig størrelse? For ja så er det rigtig at formene har den almindelige mellemstørrelse:)

  4. Hej Annette. Jeg lavede disse cupcakes for nylig og de var et hit! Nu skal jeg lave dem til min søns barnedåb på søndag, og jeg ville rigtig gerne pynte dem med marengsmassen lørdag, men sidst jeg lavede dem, var marengsmassen stivnet dagen efter?? Håber du kan hjælpe mig ☺️

    • Hej Mathilde
      Det er jo nok lidt sent med et svar fra mig nu, men du får det alligevel.
      Jeg har ikke selv oplevet at marengsmassen ligefrem stivner, men du har ret i at den “sætter sig”, når kagerne har stået lidt. Alternativet er at du venter med at pynte dem til inden servering, det er nok mit bedste bud på et råd. Eller også skal du prøve en anden frosting:)

  5. Hej Annette

    Jeg prøvede at lave disse muffins og puttede den i en småkagedåse. De endte med at blive klisteret. Har du prøvet dette før.
    Skal lave muffins til Bryllup så er ved at finde ud af hvilke nogen jeg kan lave nogle dage før.

    venilg hilsen Carina

    • Hej Carina
      Jeg har oplevet at frostingen faldt sammen pga kondens i en bøtte, men den havde jeg stående i køleskabet. Er det det samme du har gjort? Nu får jeg lige øje på at du ikke skriver noget om frosting. Er det kagerne der blev klistret? Det har jeg ikke oplevet før, men de bliver altså som regel også spist ret hurtigt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *