Annettes kager

Fødselsdagskage

Elegant blomsterkage

Weekendens fødselsdagskage til min mor og mormor

Jeg elsker simpelthen det her lidt stramme look, når jeg pynter en fødselsdagskage med fondant. Farvemæssigt er jeg også vild med en hvid kage, hvor de valgte farver virkelig kan få lov at stråle om kap. Lyserød har altid været min ynglings farve, og er det bestemt også når jeg pynter mine kager med fondant.

Min datter er syg, så der er ikke meget tid til at opdatere bloggen for tiden, eller bage. Men I skal ikke snydes for denne super fine kage med blomster.

Fødselsdagslagkage

Denne fødselsdagskage her består af mudcake med hindbær mousse og skilpadde creme. Pynten er meget simpel, men dejlig forårs/sommeragtig synes jeg. Det er lige før man ikke nænner at skære i kagen, men også kun lige før. For kagen er jo selvfølglig lavet fordi den skal spises.

Til fondant blomsterne her har jeg brugt en plunger udstikker, som jeg er ret glad for, jeg har hele det her sæt. De er nemme at bruge og blomsterne bliver så fine. Udstikkeren præger også blomsterne med et mønster og det giver altså lidt ekstra synes jeg. Du kan vælge at lade blomsterne tørre som de bliver udstukket, altså helt flade. Eller du kan vælge at lade dem tørre et sted hvor du har mulighed for at de kan formes en smule. Man kan f.eks tage et stykke sølvpapir og krølle let sammen, lav en fordybning og læg blomsten deri. Placer bladene rundt om med lidt “liv”, så blomsten ikke bare bliver helt flad. Det gør virkelig noget ved den færdige blomst. Jeg har en billede guide med en lidt anden blomst, men det kan give dig et billede af hvad jeg mener i forhold til at tørre i sølvpapir.

Exit mobile version