Annettes kager

Dåbskage til Naya

Jeg har lavet endnu en dåbskage med sukkerbillede på

En af pigerne fra min mødregruppe havde set vores dåbskage, og ville gerne have en dåbskage til Naya magen til. Det sagde jeg selvfølgelig ja til.

Dåbskage til Naya i lyserød og lilla

Jeg valgte de samme farver som vores egen kage havde, og fyldet er også det samme. Nemlig hindbær mousse og toblerone creme, lagt sammen mellem lyse lagkagebunde og en enkelt bund af mud cake, og til sidst smurt op med smørcreme. De var dog lidt flere gæster, så jeg måtte lave kagen større. Istedet for at lave en etage kage, fik den bare en ekstra kagebund og en ekstra gang hindbær mousse. Så jeg endte op med en kage der var 11 cm høj, 30×30 og vejede 8 kg. Den var virkelig stor, og meget tung at tage ind og ud af køleskabet da den skulle pyntes. Det er helt vildt at en kage kan blive så tung. Gad vide hvad man gør med en bryllupskage, for den kan jo hurtigt komme op og veje endnu mere.
De fine bogstaver som navnet er skrevet med er udstukket fra linealer med Funky Alphabet, både store bogstaver med tal og små bogstaver. Jeg elsker den her type bogstaver på en kage, de er virkelige funky.

Exit mobile version