
Endnu en kage har forladt mit køkken. En fondant betrukket lagkage pyntet med fondant kirsebærblomster.
Min mormor og morfar skulle holde fødselsdag, men havde ingen særlige ønsker. Jeg har set kager før med de smukke kirsebærblomster, så det ville jeg gerne prøve af.
Jeg kommer altså ikke til en fødselsdag uden en gave, så jeg sagde at jeg kunne lave en kage vi kunne spise. Det blev til den her kage bestående af 3 mudcake lagkagebunde, kirsebær mousse og chokolade creme af mørk marabou. Det var kirsebær moussen der gav mig ideen til kirsebær blomsterne som pynt. Jeg elsker simpelt hen kirsebær blomster, de er så fantastisk flotte når de springer ud. Jeg har lavet dem med den her mould, og så dustet dem med den her perlemors pulver. Grenene har jeg lavet af brun fondant og lagt på som et træ.
Desværre blev jeg noget skuffet over kirsebærmoussen da vi spiste kagen, for den smagte ikke særlig kraftigt af kirsebær. Til trods for at den gjorde det da jeg fyldte kagen. Min teori er, at den bare ikke var kraftig nok til at “overdøve” den temmelig kraftige mud cake smag. Men jeg ved ikke om det egentlig var årsagen.
Kagen vakte glæde og det er jo det vigtigste.
Kirsebær moussen har jeg lavet med blendet kirsebær sovs, og så ellers sammen fremgangsmåde som hindbær skummet.