
Jeg har lavet kage til min svigermor
Min svigermor havde fødselsdag for lidt over 1 måned siden. Men vi var ikke med til fødselsdagen, så jeg har lavet kage til min søde svigermor fordi hun kom på besøg hos os i dag.
Fra ide til kage
Jeg har gået og tænkt lidt over hvordan kagen skulle se ud, og kom frem til at den skulle være hvid og rød. Jeg elsker simpelthen knald rød ovenpå hvid, kontrasten er så skøn. Efter at have besluttet mig, kom jeg til at tænke på, at jeg faktisk lavede hendes kage hvid og rød sidste år også. Så den kommer lige med her nederst i indlægget.
Kagen består af 3 lyse lagkagebunde, med skovbær mousse og skilpadde creme. Jeg har brugt skovbær i stedet for hindbær, som opskriften oprindeligt er med. Det blev nogle tykke bunde, så derfor blev kagen hele 9,5 cm høj:). Jeg elsker selv de helt høje kager, det ser bare så flot ud. Især når fondanten så bare står helt skarp. Jeg har brugt min diamant cutter hele vejen rundt, og sat små blomster på.
Blomsten ovenpå er lavet i modellerings fondant, med mine rose udstikkere. Den har fået køkkenrulle mellem alle blade og har tørret 1 par dage. Midten er en lille kugle rullet af fondant, derefter rullet i farvet sukker.
Her er så min kage til min søde svigermor fra sidste år, lidt pudsigt at jeg vælger samme farver uden at tænke over det før bagefter.
