DER ER BLEVET SENDT MAIL UD OM AT DETTE INDLÆG ER NYT. DET ER DET IKKE. JEG BEKLAGER MEGET.


Så kom dagen hvor min kusine og mands søn Oscar skulle døbes. Jeg har jo tit haft kager med til diverse famillie komsammen, så de havde spurgt om jeg ville lave en dåbskage.
Det siger man jo ikke nej til;). Der blev kigget lidt rundt på nettet efter inspiration til kagen, og de vendte tilbage med dette billede fra Rikkes kager. Dog med lidt anderledes farve på kuglerne og så et par Converse sko på toppen. Jeg har tit lavet dåbssko, men jeg har helt med vilje holdt mig fra Converse skoene, da jeg syns de så MEGET detaljeret ud. Jeg holder mig helst fra ting med for mange detaljer, da jeg har en ide om at det ender med at ligne noget et lille barn har lavet;). Men efter at have fundet en skabelon på en engelsk blog, og kigget lidt billeder rundt omkring virkede det ikke så svært at gå til. De endte dog alligevel med at tage mig over 2 timer at lave. Kagen er den sædvanlige Mud cake med hindbær mousse med 7 dl fløde, egentlig er det bare hindbær skum, da en mousse opskrift kræver lidt mere end flødeskum og hindbær;). Toblerone creme også på 7 dl fløde og så er kagen smurt op med den ultimative smørcreme, ganget med 2. Selve kagen består af 2 runde kager på 20 og 25 cm, delt i hver 3 bunde, hvilket giver kage til ca. 32 personer. Kanterne er sprøjtet med royal icing og tyl nr. 21 fra wilton. Rudemønsteret på siden af kagerne, har jeg lavet med min nyindkøbte wilton fondant skærer og der kommer en how to inden længe.:). De små for-glem-mig-ej rundt i kanten har jeg udstukket med den her udstikker og pyntet med sølvkuger samt lidt blå dust.
Jeg har i forbindelse med denne kage også lavet en how to der viser hvordan jeg stakker mine kager. Så kig endelig forbi igen:)