Annettes kager

Dåbskage til Nor

Dåbskage til dreng

Endnu en dåbskage betrukket med fondant

Min veninde Lulu og hendes mand Jonas har i dag døbt deres 2. søn Nor. Jeg var blevet spurgt om jeg ikke ville lave dåbskage til Nor, og selvfølgelig ville jeg det:).

Dåbskage med mudcake

Min dåbskage til Nor består af mudcake bunde med chokolade creme af mørk marabou og hindbær mousse. Desværre drillede fondanten mig meget, rigtig meget. Faktisk havde jeg betrukket kagen en gang, men måtte tage fondanten af igen og smide ud:(. Det blev lidt bedre 2. gang, men det var ikke et resultat. som jeg er fuldt ud tilfreds med. Der skal ikke være huller og sprækker i fondanten, men det er man ikke altid selv herre over. Min teori er, at fondanten har været for tør. Det er så vigtigt at have nogle gode arbejdsrutiner i forhold til fondant. Så prøv dig lidt frem inden du kaster dig ud i større projekter. Fondant er forskellige, og skal bearbejdes forskelligt. Så få først styr på hvilken type du arbejder bedst med.

Det vigtigste på kagen blev godt, nemlig billedet. Lulu havde selv valgt, at der skulle være prikker rundt om kanten i brun, lysegrøn og hvid, det var nemlig det farvetema selve festen skulle være i. De farver blev egentlig ret gode sammen synes jeg. Jeg håber, at dagen har været fantastisk.:)

Exit mobile version