Annettes kager

Pimp din kage konkurrence

Pimp din kage konkurrence

Jeg har vundet en kage konkurrence

Nu kan jeg altså ikke holde det for mig selv mere;). Jeg fik mail fra Dansukker forrige onsdag om, at jeg var en af de heldige vindere i deres “Pimp din kage konkurrence”.

Pimp din kage konkurrence

Jeg turde ikke sige noget for tidligt. Ikke før mit navn enten var kommet på hjemmesiden, eller jeg havde modtaget præmien. Nu har jeg så lige modtaget min præmie. Et gavekort på 1000 kr til gavekortet.dk. Det er godt nok en lækker gave at vinde.
De skrev bare i mailen, at jeg var en af de heldige vindere. Jeg fandt selv ud af at det faktisk er 1. pladsen jeg har vundet. Jeg deltog i konkurrencen med billedet her op over, det var de mest pimpede kager jeg har lavet. Det er mine chokolade cupcakes med vanilje og jordbær frosting i en fin swirl. I frostingen har jeg sat nogle pyntepinde, som jeg har lavet selv også. De er lavet af træpinde til slikkepinde, hvorpå jeg har limet noget pap og sat en fin sløjfe på. Det giver virkelig kagerne det sidste, selvom de også er fine med den 2 farvet frosting.

Det var ret tilfældigt, at jeg deltog i konkurrencen, men det er jeg selvfølgelig glad for nu.

Exit mobile version