Chokolade muffins med kakao

Her får I en lækker opskrift på nemme chokolade cupcakes med kakao.

Jeg vil faktisk kalde dem verdens bedste og nemmeste chokolade cupcakes med kakao. Jeg har her lavet chokolade cupcakes med den ultimative chokolade frosting a la Martha Stewart. Det er en rigtig lækker chokolade frosting, men også en anelse sød, da der er ret meget flormelis i. Et lækkert alternativ kunne være en vanilje frosting eller måske en lækker og syrlig hindbær frosting

Jeg har oversat denne opskrift fra en amerikansk opskrift, som du finder på denne side

Ingredienser til chokolade cupcakes (giver ca. 12 stk.)

50 g kakaopulver
240 ml kogende vand
180 g mel
2 tsk bagepulver
½ tsk salt
120 g usaltet smør (stue temp.)
200 g sukker
2 store æg (stue temp.)
2 tsk vanille essens eller vaniljesukker

Alle ingredienser skal have stuetemperatur.

Et godt tip er at blande kogende vand og kakaopulver i god tid i forvejen, så det kan nå at køle ned til stuetemperatur. Hvis du bruger det mens det stadig er meget varmt, vil din dej smelte og slutresultatet vil være knap så luftigt.

Forbered en muffinform med papirsforme og tænd ovnen på 190 grader ved almindelig ovnvarme.

Fremgangsmåde

  • Kogende vand og kakaopulver røres godt og sættes til afkøling.
  • Mel, bagepulver og salt blandes i en skål for sig, bruger du vaniljesukker blandes det også med i denne skål.
  • Smør og sukker piskes let og luftigt i en anden skål.
  • Æggene piskes i et af gangen.
  • Tilsæt vaniljeessens.
  • Tilsæt melblandingen og pisk indtil dejen er ensartet.
  • Tilsæt vand og kakaoblandingen og pisk indtil dejen er ensartet. 
  • Fyld papirsformene op ca. 1 cm fra kanten.
  • Bag kagerne i 16-20 minutter, test med en tandstik undervejs hvis du er i tvivl om de er færdigbagte.
  • Tag de færdigbagte chokolade cupcakes ud af ovnen og afkøl dem fuldstændig på køkkenbordet.

Et lille tip til når du bager cupcakes og muffins er at afkøle dem fuldstændig inden du pakker dem væk i fx en bøtte eller frysepose. Hvis kagerne stadig er varme når du pakker dem væk, vil der opstå kondens i bøtten, posen eller lign. Den kondens vil betyde at papirsformene løsner sig fra de færdigbagte cupcakes eller muffins. Det gør ingen skade på kagerne som sådan, men vi kan nok blive enige om, at det ser pænere ud hvis papirsformene bliver på kagen.

Chokolade muffins med kakao

Ultimate chocolate frosting a la Martha Stewart

9 dl flormelis
2,5 dl kakao
180 g blødt smør
1,25 dl lun mælk (hvis du vil ha en frosting der er stiv, skal du tilsætte lidt af gangen, og ikke nødvendigvis det hele)
3 tsk vanillesukker

Fremgangsmåde

  • Det hele kommes i en skål og piskes til en luftig creme.

Det er en super lækker og nem chokolade frosting. Jeg lavede kun halvdelen af opskriften til mine 12 cupcakes, og havde stadig frosting tilbage. Men det kommer selvfølgelig an på hvor meget frosting du vil have på dine cupcakes.
Jeg brugte alt mælken i min frosting, hvilket betød at den blev noget flydende. Ønsker du en frosting som du kan lave swirls af, skal du ikke tilføje alt mælken. Start med lidt af gangen og pisk det ind i frostingen inden du tilsætter lidt mere.

17 Comments on Chokolade cupcakes med Ultimate chocolate frosting

  1. Hej Betina
    Ja du kan sagtens fryse dem. Hvad angår holdbarhed vil jeg tro at de kan holde sig et par måneder uden, at det får konsekvenser for smag og kvalitet. 🙂

  2. Hej. Kan man fryse dem? I og så fald, hvor længe kan de ca holde i fryseren?

  3. Hej Mette
    Du kan sagtens lave dem et par dage inden. Vent med at froste dem til lige inden de skal serveres, så kan du opbevare dem på køkkenbordet i en bøtte eller frysepose. Så skulle de gerne holde sig lækre og fugtige:)

  4. Hej Anette
    Hvor mange dage forinden spisning, kan de laves, og skal de så opbevares på køl for at beholde den fugtige konsistens?

  5. Hej Kiki
    Nej det har jeg godt nok ikke prøvet. Jeg tænker at det måske kan have noget med kakaoen at gøre? Bruger du helt almindelig kakaopulver? 🙂

  6. Hej Anette, har du oplevet at kagerne få en lidt bitter kakao smag? Jeg undlod topping på nogle af dem og de blev alt for bitre i smagen.

  7. Hej Nanna
    Jeg oplever det indimellem at mine cupcakes slipper formen, men det er virkelig sjældent og ikke den samme opskrift. Jeg har altid tænkt at jeg har fået lukket kagerne i en bøtte eller frysepose for tidligt, så de ikke har fået dampet ordentligt af.:)

  8. Hej Anette
    Har du oplevet at disse kager har sluppet formen efter bagning?
    Det er så ærgerligt, når man skal sætte dem i nye forme efterfølgende.
    Nanna 🙂

  9. kan vi dekorere vores cupcakes med glasur/ising dagen inden vi skal bruge dem?

  10. Man plejer at sige 20 grader mindre med varmluft:). Men prøv dig frem og hold øje, så skulle der ikke kunne ske noget med dine kager;)

  11. Hvor meget tror du at kagerne skal have med varmeluft? 🙂 Du skriver jo 190 her uden varmeluft – jeg er virkelig i tvivl 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *