
Chokolade cupcakes igen

Denne gang blev det til chokolade cupcakes med jordbær/vanilje frosting. Min mand havde foreslået mig at prøve at toppe dem med 2 forskellige slags farver/smag sammen. Så det kastede jeg mig ud i at prøve.:) Som prikken over i´et røg mine nye hjemmelavede cupcake toppers i.
Chokolade med vanilje og jordbær frosting
På billedet herunder får I lige et close up af mine chokolade cupcakes med jordbær/vanilje frosting. Her kan man tydeligt kan se de 2 forskellige farver af frosting. Det var faktisk ikke så svært, som jeg havde forestillet mig. Den ene halvdel af sprøjteposen blev fyldt med vanilje frostingen og den anden med jordbær frostingen. Jeg sprøjtede lige det første ud i en skål, indtil de 2 farver kom ud samtidig, som jeg ville have det. Jeg kan da også lige tilføje, at de smagte virkelig lækkert;).
