
Jeg har bagt en vanilje cupcakes opskrift i dag
Ikke fordi vi venter gæster, men fordi jeg bare havde lyst til at bage noget. Sådan kan jeg godt have det indimellem, at jeg bare har lyst til at bage og så er det ligemeget hvad det er. Så er det jo skønt at cupcakes ikke tager så lang tid.
Opskriften har jeg fundet via CakeJournal, som linker videre til denne fantastiske opskrift på vaniljecupcakes. Det er fra den samme side, at jeg har fundet opskriften på mine favorit chokolade cupcakes. Jeg har faktisk bagt disse cupcakes en gang før, men det var dengang jeg altid smed mine cupcakes på køl. Det skal de altså ikke, for så bliver de tørre. Her kommer opskriften oversat til dansk.
Ingredienser til vanilje cupcakes opskrift (giver ca. 12 stk.)
113 g usaltet smør
130 g sukker
3 store æg
1 tsk. vanilje essens
Revet citronskal fra en stor citron (har jeg undladt, da jeg ikke havde nogen)
195 g mel
1½ tsk. bagepulver
1/4 tsk. salt
60 ml mælk
Fremgangsmåde
Husk at ingredienserne skal have stue temp. inden du går igang. Tænd ovnen på 180 grader. Sæt papirsformene i muffinbagepladen, så det står klart.
- Smør og sukker piskes let og luftigt.
- Tilsæt æg, et af gangen, pisk godt efter hvert æg.
- Pisk vanilje i.
- Mel, bagepulver og salt blandes i en anden skål.
- Med lav hastighed på elpiskeren tilsættes mel blanding og mælk skiftevis i 3 step: mel-mælk-mel.
- Formene fyldes lidt mere end halvt op.
- Bages i ovnen ved 180 grader i 18-20 min.
De blev pyntet med vanilje frosting med lidt farve i, og pyntet med fondant blomster. Jeg synes, at frostingen blev for flydende, så mine swirls faldt desværre lidt sammen. Men mon ikke smagen er den samme;).
