Out of stock

11 SKØNNE KAGER MED MOUSSE

(2 kundeanmeldelser)

DKK 39,00

Skønne kager med mousse er smukke og lækre kager, som du selv kan gå direkte i køkkenet og lave. Så snart du har betalt kommer et link frem, som du blot skal klikke på for at downloade din e-bog som PDF. Du modtager også en mail med samme link, så du kan tilgå e-bogen senere. Gem e-bogen på din iPad eller telefon under noter og den kan nemt hentes frem, hver gang du skal bage.
Vil du rigtig gerne lave en lækker kage, som også ser smuk ud, men helst uden at det bliver alt for avanceret? Her får du simple opskrifter, så du selv kan skabe de smukkeste kager og få succes med det. Jeg har lavet trin-for-trin guides til alle opskrifter, så du nemt kan overskue hvor i opskriften du er nået til.
Der er masser af billeder, så du kan pynte de enkelte kager præcis som jeg har gjort det. Se mere fra e-bogen herunder.

 

Ikke på lager

Kategori:

Beskrivelse

Opskrift kage - Lagkage med koldskålsmousseSmukke og lækre kager 

Jeg elsker smukke og lækre kager. Jeg elsker, at man allerede ved synet af en kage, får den her enorme forventning om, at det man nu skal til at spise, ikke bare ser godt ud, men også smager helt fantastisk. Så vil du også gerne lave en smuk kage og en lækker kage? Så kig med herunder.

Det at udtrykke sig kreativt er noget de fleste mennesker gør, på den ene eller den anden måde. Dem der ikke gør, har bestemt også evnen til det, men har bare ikke fundet den frem endnu. Det handler om passion, og passion det har jeg for de kager, som jeg kreerer og serverer for dem jeg holder af.
Derfor har jeg lavet en e-bog, hvor jeg deler min passion med dig. Jeg håber, at jeg kan inspirere dig til at lave en kage selv, som du har lyst til at dele med dine nærmeste. Jeg vil godt love dig, at smagsoplevelser spreder ringe i vandet. Dét der smil, som opstår når man smager noget dejligt og sødt det er bare fantastisk. Når det kommer til kage, er det ikke så svært, for søde sager det spiser de fleste af os. Et stykke lækker kage i ny og næ, som både er en fryd for øjet og en smagsoplevelse, det er ren selvforkælelse. Hvis du spørger mig.

Ja tak, de kager vil jeg også bage

11 skønne kager med mousse

Herunder finder du et udpluk af nogle af kagerne, som du finder i min e-bog “11 skønne kager med mousse”. Jeg håber, at du bliver glad for kagerne og opskrifterne. Tænk gerne lidt kreativt og byt om på mousser og kager, eller lav kun moussen og server den portionsanrettet, som en skøn dessert. Slå dig løs. Pynt og hyg dig med det. Det kan ses og smages når du laver en kage med kærlighed og passion.
Servér kagerne til kaffen eller som en dessert med mousse.

Kage med citronmousse og marengs

Opskrift kage - Vaniljekage med æblemousse

Lækre kager

Billeder siger meget mere end ord, derfor vil jeg gerne vise dig nogle af de kager, som du finder i “11 skønne kager med mousse”. De er blot til inspiration, du kan altid selv sætte dit eget præg på den kage, som du vælger at lave. Jeg kan lide at holde mig til det simple men elegante udtryk på mine kager. Derfor tager de heller ikke så lang tid at pynte. Du er selvfølgelig mere end velkommen til at kaste dig ud i noget langt mere avanceret, hvis du virkelig godt kan lide at pynte kager. Du finder opskrifter på kagebunde med vanilje og chokolade i e-bogen, samt en browniebund. Derudover har jeg blandt andet mousse opskrifter på citronmousse, koldskålsmousse, æblemousse, hindbærmousse, kirsebærmouse, moccamousse, hindbærmousse, solbærmousse og chokolademousse. Der er lidt for enhver smag.

Den e-bog må jeg bare eje

Kage med mousse

 

Brownie med hindbærmousse og ganache

God smag

Smagen på kagerne er helt i top. Jeg vil gerne kunne smage de råvarer, som jeg bruger når jeg laver kager. Du finder ikke kager, der kun smager af sødt med sødt på i min e-bog. Samtidig skal det også være en smagsoplevelse at spise kagerne. Så jeg har prøvet mig frem, når jeg har sat de forskellige elementer sammen i de forskellige kager. Opskrifterne er testet og nogle af dem op til flere gange, for at få dem præcis som jeg ønskede mig.
En af de kager, som sad lige i skabet første gang var chokoladekagen med moccamousse. Her skal jeg lige nævne, at jeg ikke selv drikker kaffe, så jeg har været dybt afhængig af andre, for at være sikker på at kagen og de forskellige elementer nu også passede sammen. Du finder altså en chokoladekage med moccamousse, som er toppet med mascarpone creme i min e-bog og den er super lækker. Har jeg hørt 😉 Chokoladebunden er specielt udviklet til min e-bog og den blev helt fantastisk. Jeg bruger den selv som ganske almindelig chokoladekage, fordi den er så dejlig svampet. Jeg elsker en god opskrift på chokoladekage.

Den opskrift må jeg have fingrene i

Lagkage med mousser

 

Chokoladekage med mousse på toppen

Skønt at du havde lyst til at kigge med så langt. Jeg håber, at du kan lide hvad du ser og så er det ellers bare at komme igang selv. Jeg startede selv engang uden nogen erfaring overhovedet, så jeg ved at hvis jeg kan, så kan du også.
Lad mig endelig vide hvad du synes om bogen. Kom tilbage og skriv en anmeldelse og hjælp andre til at beslutte om de skal købe den. 

Jeg vil også bage dine skønne kager

Når købet er gennemført, vil du få adgang til et link, hvor du kan downloade bogen som en PDF fil. Du vil også modtage samme link i den kvittering, som du modtager i din mail efterfølgende. Husk at tjekke dit spam filter. Du skulle gerne modtage linket så snart betalingen er gennemført.

2 anmeldelser af 11 SKØNNE KAGER MED MOUSSE

  1. Annette Rasmussen

    Hej Sylwia
    Tusind tak fordi du tager dig tid til at anmelde min e-bog :).
    Da jeg lavede e-bogen lokkede jeg Bagetid til at forhandle den krymmel som jeg bruger på kagen på forsiden. Det er simpelthen min favorit krymmel af alle. Men de havde den kun en kort periode og jeg har for nylig spurgt til det, og fået af vide at de ikke vil forhandle den mere. Jeg prøver at se om jeg kan finde en anden dansk forhandler. Men indtil da (hvis du ikke kan vente 😉 ) Så køber jeg det selv her fra denne tyske webshop https://www.pati-versand.de/en/all-products/cake-decoration/sprinkles/sprinkle-decoration-confetti-80g

  2. Sylwia Tawadrous

    Dejlige Kager

    Havde svært ved at finde krymmel i konfetti mix farve, som der er drysset på toppen af kagen på din bogs forside. Kan du fortælle hvorfra du har købt krymlen og hvad produktet hedder? For så vil jeg forsøge mig på nu 🙂 God dag

  3. Lone ollsen

    Har lige bagt den med kirsebær
    Nem og forståelig anvisning og smager himmelsk.

Tilføj en anmeldelse af varen

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *