Cupcakes med fondant blomster

Jeg har bagt en vanilje cupcakes opskrift i dag

Ikke fordi vi venter gæster, men fordi jeg bare havde lyst til at bage noget. Sådan kan jeg godt have det indimellem, at jeg bare har lyst til at bage og så er det ligemeget hvad det er. Så er det jo skønt at cupcakes ikke tager så lang tid.

Opskriften har jeg fundet via CakeJournal, som linker videre til denne fantastiske opskrift på vaniljecupcakes. Det er fra den samme side, at jeg har fundet opskriften på mine favorit chokolade cupcakes. Jeg har faktisk bagt disse cupcakes en gang før, men det var dengang jeg altid smed mine cupcakes på køl. Det skal de altså ikke, for så bliver de tørre. Her kommer opskriften oversat til dansk.

Ingredienser til vanilje cupcakes opskrift (giver ca. 12 stk.)

113 g usaltet smør
130 g sukker
3 store æg
1 tsk. vanilje essens
Revet citronskal fra en stor citron (har jeg undladt, da jeg ikke havde nogen)
195 g mel
1½ tsk. bagepulver
1/4 tsk. salt
60 ml mælk

Fremgangsmåde

Husk at ingredienserne skal have stue temp. inden du går igang. Tænd ovnen på 180 grader. Sæt papirsformene i muffinbagepladen, så det står klart.

  • Smør og sukker piskes let og luftigt.
  • Tilsæt æg, et af gangen, pisk godt efter hvert æg.
  • Pisk vanilje i.
  • Mel, bagepulver og salt blandes i en anden skål.
  • Med lav hastighed på elpiskeren tilsættes mel blanding og mælk skiftevis i 3 step: mel-mælk-mel.
  • Formene fyldes lidt mere end halvt op.
  • Bages i ovnen ved 180 grader i 18-20 min.

De blev pyntet med vanilje frosting med lidt farve i, og pyntet med fondant blomster. Jeg synes, at frostingen blev for flydende, så mine swirls faldt desværre lidt sammen. Men mon ikke smagen er den samme;).

31 Comments on Vanille cupcakes opskrift

  1. Kære Anette,
    Jeg vil gerne lave røde cupcakes – altså helt klare røde, ikke red velvet med kakao.
    Tror du, at kagerne vil blive klare i farverne, hvis jeg bager en vaniljekage som den her og så kommer rød farvepaste i? For vanilje smager jo godt 🙂 Og tænker rød farvepaste i en lys dej må give effekten. Men er hel ny ud i at bruge farvepaste. Og tak for en dejlig blog. Her kan man hurtigt bruge lang tid.
    Christina 🙂

  2. Det var et godt spørgsmål. Jeg ville lade det komme an på en prøve, men ikke putte bagepulveret i før lige inden de skal bages. Du kunne evt gemme lidt af melet til at blande med bagepulveret. Og så piske det i dejen når det er bagetid. Men kun lidt, da en overpisket dej ikke hæver særligt meget. Du må gerne melde tilbage hvordan det går;)

  3. Hej, kan man lave dejen et par timer før de kommer i forme og bliver bagt uden der sker noget ved det? Super gode opskrifter du har! 🙂

  4. Jeg underskylder, jeg har først nu set at du har faktisk skrevet det i starten. Min fejl, men temmelig hardcore at det var så tilfældigt

  5. Hej Pia:)
    Ja jeg får de samme toppe på mine når jeg bager dem, men jeg skærer dem af, så jeg kan lave min swirl på:). På cakejournal.com har Louise lavet en version af opskriften hvor der kommer en bule på hele cupcaken, istedet for de her ikke så kønne toppe.:)
    Iøvrigt super skønt at opskriften var en succes:).

  6. En tilbagemelding om dine cupcakes:
    Det var så nemt at lave og rigtige gode. Min mand, som ikke er så meget for kaget, synes den var lækker. Ikke for sødt, meget godt. Mega gode, som skal bages mere af. Jeg brugte ikke salt, da jeg brugte plantemargarine, som indeholdt salt. Jeg kom lige til at tænke på at det ikke koster så meget. Plantemargarinen er fra rema1000 (deres mærke landlord, den billige).
    Tusind tak for den gode opskrift. Så glad for at have fundet en rigtig god opskrift på vanilje-cupcakes. Kom lidt cashewnødder og rosiner i to af dem, for at prøve… det var også lækre
    Jeg har dog en lille spørgesmål. Mine cupcakes fik toppe som muffins, da det kom ud af ovnen. Jeg kom en spsk i hvert og fik 12 stk. Er det normalt/almindeligt eller?

  7. Jeg undrer mig over når du siger 180 grader, så er det vel varmluftovn eller måske alm. ovn?

    Jeg har bagt en hel masse cupcakes og alm. kager, men det er nogle opskrifter til alm ovn og jeg måtte justere lidt i grader og tiden. Det er også nogle gamle opskrifter.. Jeg tænker at du måske har skrevet temp og tiden til varmluftovn.

  8. Hej Pia
    Det er ikke varmluft, men du kan jo bare trække lidt fra i graderne og bruge varmluft hvis du helst vil det:)

  9. Jeg har problemer med at logge på blogger, men svaret her er fra mig Annette:)
    Jeg har masser af opskrifter til det du kan komme ovenpå dine cupcakes. Du kan kigge længere oppe på siden i højre side under etiketter, og så under frosting eller smørcreme.

  10. Hej Susse
    Jamen det lyder da bare dejligt at du kan li hvad du ser:). Spændende med alle de cupcakes du skal igang med:), tror også selv jeg snart hopper i køkkenet igen:). Tak for tippet med vanille sukkeret, så fik vi lige det på det rene:), og iøvrigt lyder det ikke helt tosset med skumfidus muffins:)

  11. Hej Annette – sidder seriøst og nyder dine kage-billeder og planlægger adskillige fester lige pt med cupcakes 😀
    Lige mht vanille essens kontra vanillesukker, så er forholdet 1:2 = 1 tsk essens eller 2 tsk vanillesukker….var nemlig ude i samme spørgsmål sidste år, da jeg lavede skumfidusmuffins og ikke havde essens men blot vanillesukker.

    hilsen fra Susse

  12. Hej Josephine
    Tak for de søde ord:). Jeg må nok indrømme at jeg ikke aner om jeg kan smage forskel på de 2 ting. Men måske hvis jeg havde 2 cupcakes foran mig, hvor den ene er lavet med essens og den anden med vanille sukker. Hvis jeg skal gi et bud, så vil jeg tro at essensen er den stærkeste. Men det er bare et bud;)

  13. Hej Annette.
    Sikke en dejlig side du har, med masser af skønne opskrifter.
    Kan du smage forskel på Vanilje essens og vanilie sukker? Hvilken en giver den dejligste smag af Vanilie?
    Hilsner fra Josephine

  14. Hejsa
    Jeg går ud fra at du mener essens, og nej du kan evt bare bruge vanille sukker. Men jeg ville ikke helt undlade noget, for så mangler du vanille smagen.

  15. Hejsa:)
    Ja det har jeg da glemt at skrive i opskriften;), der bliver ca. 12 stk.

  16. Hejsa:)
    Ja de kan sagtens fryses, men jeg tør ikke sige hvordan papiret reagere når de så tør op igen. Der har jeg nemlig selv været uheldig:(. Jeg har ikke prøvet at fryse dem ned så mange gange, så har ikke fået eksperimenteret med hvilke forme der holder til det.

  17. hej Annette
    De ser vel nok fine ud.
    Kan de fryses, hvis jeg ville lave mange på en gang?

  18. Hej Ruxandra
    Ja altså jeg ville bare kaste mig ud i det og prøve det af. Jeg kan ikke forestille mig at det kan komme til at smage dårligt. Jeg ville bare sørge for at de har dryppet godt af, inden jeg putter dem i dejen. Go fornøjelse med det:)

  19. Hej Annette
    Kan man komme skovbær i? Jeg har en del brombær i fryseren som jeg gerne vil bruge. 🙂
    Tak.
    Ruxandra

  20. Det er måske for sent at svare nu, men gør det alligevel:). Altså jeg har erfaret at mine cup cakes bliver tørre når de kommer på køl, men jeg vil jo mene at smørcreme skal på køl. Så vidt det var muligt ville jeg vente med at pynte til lige inden de skal spises. Og ellers så ville jeg smide dem på køl, hvis det bare er 1 enkel dag er det måske ikke så slemt. Jeg ville nok bare tage dem ud lidt før de skal spises, så de ikke er helt kolde.
    Du spørger bare alt det du vil, jeg syns kun at det er hyggeligt at hjælpe andre:).

  21. Og så lige et spørgsmål mere (ihh hvor de kan spørge, de nye..:-)) Hvis nu man skal bruge cupcakes i morgen og har bedst tid til at pynte med buttercream i dag, hvordan opbevarer du dem så? De skulle jo helst være lige så lækre i morgen.
    Og tak for go inspiration!

  22. De ser godt nok lækre ud… Den der opskriftsportal du linker til; den dur vist ikke helt, vil du ikke lige vise den igen?
    Ny inspiration er jo altid velkommen.
    hilsen nybegynderen:-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *