orange marcipan cupcakes med nougat frosting

Opskrift på lækre orange marcipan cupcakes med nougat frosting.

Så fik jeg testet en ide jeg har gået med, ikke noget avanceret, men bare en ide. Jeg har jo før bagt Odenses marcipan´s cupcakes med marcipan i. De blev super lækre, du kan se dem her. Nu har jeg bagt orange marcipan cupcakes med nougat frosting.

Ideen gik i alt sin enkelthed ud på at skifte den almindelige marcipan ud med orange marcipan. Jeg var ret spændt på den her nye marcipan, og smagte også lidt på den inden jeg brugte. Det overraskede mig noget hvor syrlig den faktisk er, den er lækker, men jeg havde ikke forventet, at den ville være så syrlig. Men syrligt er altid godt til bagværk der jo tit er så sødt. I opskriften skal der 200 g marcipan men pakken indeholder kun 150 g, derfor lavede jeg kun en halv gang af opskriften.

Ingredienser til Orange marcipan cupcakes (ca. 12 stk.)

2 æg
125 g sukker
150 g mel
1/2 spsk. vanilje sukker
1 tsk. bagepulver
100 g ren rå revet orange marcipan
75 g smeltet smør

Fremgangsmåde

  • Smelt smør og smid marcipanen i fryseren en halv times tid, det gør den lettere at rive.
  • Æg og sukker piskes let og luftigt.
  • Mel, bagepulver og vaniljen blandes i en skål for sig og tilsættes æggemassen lidt af gangen.
  • Den revne marcipan røres i dejen og til sidst den smeltet smør.
  • Fyld papirsformene ca. 2/3 og bag ved 180 grader (ikke varmluft) i 15-20 min.
  • Tjek evt. med en tandstik undervejs hvis du er i tvivl.

Ingredienser til Nougat frosting

250 g smør
500 g flormelis
150 g blød nougat (smid de sidste 50 g i fryseren så det kan rives ind over kagerne som pynt)

Lidt mælk eller appelsin juice til at få den rette konstistens
Alle ingredienser skal have stuetemperatur.

Fremgangsmåde

    • Smør og nougat piskes godt sammen.
    • Flormelis tilsættes.
    • Tilsæt lidt væske hvis frostingen er for klumpet, men kun lidt af gangen. Stop når du synes konsistensen er rigtig.
    • Pisk frostingen indtil den er let og luftig.

Resten af marcipanen brugte jeg til små blomster og så blev der smagt lidt på det:). Min datter på 3 år, som normalt ikke kan lide marcipan, var helt vild med disse cupcakes.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *