Hjemmelavede skumfiduser

Så har jeg sammen med min datter lavet hjemmelavede skumfiduser i 2 farver.

Resultatet blev ret fint, synes vi selv;). Min datter er ret vild med lyserød og lilla, så det skulle de selvfølgelig være. Det er ikke svært, men kræver at man laver 2 portioner.

Du finder opskriften på skumfiduser og fremgangsmåden her.
Fremgangsmåden er den samme her, du skal bare bruge 2 portioner hvis du ønsker 2 farver. Jeg har ikke prøvet at lave en portion i 2 forskellige farver, da man skal arbejde ret hurtigt. Alternativt kan du lave en 1/2 portion af gangen. Men så får du selvfølgelig ikke så mange skumfiduser ud af det.

Lyserøde skumfiduser
Prøv at jævne skumfidus massen ud så meget som muligt.
  • Den første portion fordeles ud i formen som man gør normalt, her er den lyserød (brug meget lidt af farven hvis du ønsker en pastel farve). Dog valgte jeg at gøre formen noget større, da der jo skal endnu en portion ovenpå. Ellers ville vi ende med meget høje skumfiduser.
Hjemmelavede skumfiduser i lyserød
Lyserød og lilla er bare så fine sammen.
  • Den anden portion, som er lilla (brug kun en smule farve, hvis du ønsker en pastel farve), fordeles over den første. Det skal gå lidt hurtigt, da det er noget klistret stads, som sætter sig hurtigt.

Hjemmelavede skumfiduser uden husblas

  • Efter at have stået 2-4 timer, skærer du dine skumfiduser ud i den størrelse, som du vil have. Jeg kan godt lide de små kvadrater, men du kan også bruge en udstikker, hvis du vil det. Vær dog opmærksom på at det er klistret, så skumfiduserne sætter sig nok fast i udstikkeren. Du kan evt. bruge noget smør på spray, til at sprøjte udstikkeren med. Men om der vil komme noget smag med, ved jeg altså ikke.
Smukke skumfiduser i 2 farver
Hjemmelavede skumfiduser

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *