Kage med fersken - Annetteskager

Lækker opskrift på fersken og hindbær cupcakes med en super lækker vanilje frosting uden smør

Fersken og hindbær cupcakes er vildt sommerlige. Jeg elsker smagen af fersken og de syrlige hin

Ingredienser til fersken og hindbær cupcakes (ca. 24 cupcakes af den almindelige størrelse)

120 g smør
425 g sukker
2 æg
2 dl mælk (jeg bruger selv letmælk eller sødmælk)
320 g mel
2 tsk. bagepulver
lidt salt
225 g fersken (revet på et rivejern eller hakket meget fint, jeg har brugt fersken fra dåse) Lad det dryppe godt af inden du tilsætter det til dejen.
100 g friske hindbær hakket lidt (frosne kan også bruges)

Fremgangsmåde

Jeg har valgt at rive mine ferskner, da jeg synes det gav mest smag. Jeg har også eksperimenteret med blendet ferskner, men jeg opnåede slet ikke det samme slut resultat. Bruger du også dåseferskner, så husk at lade dem dryppe godt af, inden du tilsætter dem til dejen.

Sørg for at alle ingredienserne har stuetemperatur.

  • Smør og sukker piskes let og luftigt.
  • Æggene tilsættes et af gangen.
  • Mel, bagepulver og salt blandes i en skål.
  • Mel blandingen og mælk tilsættes på skift af 3 omgange.
  • Fersken vendes forsigtigt i og bagefter hindbær.
  • Dejen fyldes i papirsforme ca. 1 cm fra kanten.
  • De bages i ca. 20 min ved 177 grader. Hold øje og brug evt. en tandstik hvis du er i tvivl. En god huskeregel er, at hvis du trykker forsigtigt på kagen og den “hopper” ud igen, er den færdig:)

Vanilje frosting uden smør - Annettes kager

Ingredienser til vanilje frosting (til ca. 24 cupcakes med en medium swirl)

3 3/4 æggehvide (hvilket svarer til 3 bægre past. æggehvide fra Hedegaard købt i Rema1000)
225 g sukker
1 vaniljestang

Fremgangsmåde

  • Skrab kornene ud af vaniljestangen og bland dem med lidt af sukkeret for at undgå klumper.
  • Hæld alle ingredienserne i en skål over vandbad og rør lidt i det, så det ikke koger. Jeg bruger selv et lille piskeris.
  • Tag det af når sukkeret er smeltet. Mærk dig frem, det sker ret hurtigt og massen er ikke så varm så du brænder dine fingre;)
  • Hæld massen i en skål og pisk indtil det er en lækker luftig og fast marengs.
  • Vil du have farve i skal du tilsætte den, når din marengs begynder at samle sig.

Kage med fersken

 

7 Comments on Fersken og hindbær cupcakes med vanilje frosting

  1. Hej Stina
    Ja jeg vil tro at de stadig er lækre efter 2 dage. Bare opbevar dem i en bøtte eller lufttæt frysepose på køkkenbordet, så skulle det gå:)

  2. Tak Marianne
    Jeg har slet ikke set spørgsmålet herover. Jeg vil godt tro at frostingen kan holde formen. Dog er der det med marengs, at det ligesom mister luften og måske falder en lille smule sammen. Altså det er konsistensen der er lidt anderledes når du tager en bid. Men det er også det. Smagsmæssigt har det intet at sige:)

  3. Hej Annette
    Jeg vil gerne spørge om præcis det samme spørgsmål som det ovenstående 😃
    Mvh Marianne

  4. Hej Annette

    Hvis jeg laver disse kager med denne frosting, altså sprøjter den ud på kagerne på dag 1, kan de så holde formen til dag 2? hvis de stor på køl? Der vil så være lidt transporttid på dag 2 på ca 45 min. Vil frostingen smelte? Ville det evt hjælpe hvis jeg lige brænder det lidt af med en bunsenbrænder?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *