Cupcakes med pink frosting til fødselsdag

Så har jeg igen fået bagt Cupcakes

og jeg ELSKER det altså bare. Det er så meget hurtigere at bage Cupcakes til fødselsdag, end de store fondant betrukket kager. Skønt når man har en lille tumling i huset, som også vil have min opmærksomhed.

Cupcakes til fødselsdag

De øverste cupcakes her er banan cupcakes med jordbær frosting. Formene er fra Kalasform, og jeg har længe ville prøve dem af. Jeg synes det ser rigtig godt ud, når man får hele cupcaken til at hænge sammen. Altså både papirsform, kage, frosting og pynten af fondant på toppen eller krymmel. Derfor valgte jeg, at farve frostingen, da den i sig selv kun er let lyserød.
Kagerne er til en kollegas datter som bliver 15 år:). Swirlen har jeg lavet med en ny tyl, nemlig 1G fra Wilton. Det er en ret stor tyl, men jeg synes, at den er super, og den kommer jeg helt sikkert til at bruge igen.

Cupcakes swirl 1G

Det her er chokolade cupcakes med vanilje frosting. Pynten er små pink royal icing blomster, som jeg lavede den anden dag, da jeg havde glasur i overskud. Bladene er også royal icing. Det er helt fantastisk hvad man kan udrette med den rette tyl, en sprøjtepose og lidt glasur. Det skal bare have lov til at tørre, så kan du bruge det som pynt til dine kager, cupcakes eller cookies.

7 Comments on Cupcakes

  1. Ja jeg er også helt vild med farverne:). Tænkte at sommeren jo nok er ved at være slut nu:(, så måtte lige skynde mig at få brugt dem;)

  2. Det er simpelthen så skønne farver – jeg bliver helt glad bare af at kigge på kagerne! 😀

    Og imponerende at formene holder så godt!

  3. Tak skal I ha:).
    De er også vildt skønne formene fra kalas:). Jeg har kun brugt den ene form som kagerne er bagt i:). De holder jo farve og mønster helt fantastisk:)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *