Chokolademousse med æggehvider

Søger du en opskrift på en luftig chokolademousse? En chokolademousse med fløde? Jeg har den bedste opskrift på en lynhurtig chokolademousse til dig her.

Denne opskrift på chokolademousse fandt jeg på Hjemmet.dk. Jeg har ændret lidt i den og gjort den til min egen.

Mangler du en “i sidste øjeblik” dessert, som samtidig skal være lækker? Så skal det være denne chokolademousse. Allerede efter et par timer i køleskabet er moussen klar til servering. Men du kan sagtens lave den i god tid, det tager den ikke skade af. Du kan ændre lidt i opskriften og lave en chokolademousse med Bailey eller en chokolademousse med kaffe.

Vær opmærksom på, at hvis du bruger en mørk chokolade med høj kakao procent, en 70-80 stykker, vil den færdige mousse “sætte sig” lidt hårdere. Du kan også bruge en helt anden chokolade til denne opskrift. Du skal bare være opmærksom på at hvis du bruger en mindre mængde mørk chokolade end her i opskriften, så skal du tilføje husblas. Se nederst på siden her hvordan ↓
Søger du en chokolademousse til lagkage uden husblas? Så kan jeg virkelig anbefale denne opskrift.

Ingredienser til chokolademousse (til 6 portioner i glas, 5 cm høje og 8 cm i diameter, eller et lag i en kage)

125 g mørk chokolade (gerne en god, jeg bruger en på 60% fra Callebaut)
75 g lys chokolade (gerne en god)
4 pasteuriseret æggeblommer
45 g sukker
3 pasteuriseret æggehvider
3 dl fløde (+ 1-2 til at pynte med)

Fremgangsmåde

  • Smelt chokoladen over vandbad og tag den af varmen.
  • Pisk æggeblommer og sukker til det er hvid og luftigt. Dette kan godt tage nogle minutter, men det er en vigtig proces i forhold til at få en luftig mousse.
  • Pisk æggehviderne stive i en anden skål.
  • pisk fløden til en let flødeskum i en tredje skål.
  • Når chokoladen er afkølet, piskes den med i sukker og æggeblomme blandingen.
  • Vend herefter æggehviderne i chokolademassen, og bliv ved med at vende det rundt, indtil det er en ensartet masse.
  • Vend til sidst den lette flødeskum i.

Hæld den færdige chokolademousse i portionsglassene eller en stor skål. Du kan også sagtens bruge moussen som fyld i en kage, så hælder du den blot på kagebunden nu. (bemærk: Hvis du bruger en anden chokolade i din mousse, kan du ikke regne med at den sætter sig. Fx vil kun lys chokolade ikke sætte sig, og skal have husblas i.)

Moussen sættes i køleskabet, så den kan få lov at sætte sig, den skal bare have et par timer. Bruger du den som fyld i en kage, skal du ikke være nervøs over, at der ikke er husblas i, den sætter sig fint uden (hvis du bruger den mængde af mørk og lys chokolade som jeg skriver i opskriften).

Pynt med flødeskum og lidt revet chokolade

Bedste chokolademousse med flødeDenne opskrift på chokolademousse er virkelig lækker, luftig, cremet og endda også børnevenlig. Original opskriften er udelukkende med mørk chokolade og smager også fantastisk. Men herhjemme er jeg den eneste, der er vild med smagen af intens mørk chokolade, derfor tilsætter jeg også lys chokolade, så kan alle være med. Vær opmærksom på at der ikke skal husblas i denne variant, da der er nok mørk chokolade i til at moussen selv sætter sig.

Der findes mange forskellige chokolademousse opskrifter derude, og man må prøve sig lidt frem. Nogle opskrifter er kun fløde og chokolade og andre er med marengs. Jeg kan dog helt klart anbefale denne opskrift, hvis du ikke selv orker jagten på den perfekte chokolademousse. Jeg synes selv at det er en rimelig nem mousse, til trods for at der skal flere forskellige elementer i.

Lækker og luftig chokolademousse

Chokolademousse til kage

Jeg har også en lækker opskrift på vaniljemousse på bloggen.

Alternativer til opskriften:

Toblerone chokolademousse: Brug 125 g Toblerone og 75 g lys chokolade til opskriften. Da denne mousse kun består af lys chokolade, vil den ikke sætte sig på samme måde, som den mørke chokolademousse, og du er nød til at bruge husblas.

Fremgangsmåde

  • Læg 3 blade husblas i blød i koldt vand et kvarters tid.
  • Smelt chokoladen med en smule fløde, ca. 1/2 dl. Det skal ikke trækkes fra flødemængden i opskriften, det er udover.
  • Når chokoladen er smeltet vrides husblas godt fri for vand. Læg dem i den lune chokolade.
  • Rør godt rundt indtil alt husblassen er smeltet.
  • Følg herefter resten af den ovenstående opskrift.
  • Altså chokolade og flødeblandingen med husblas tilsættes nu til æggesnapsen lidt af gangen ↑

Følger du ovenstående vejledning og bruger husblas kan du sagtens lave en mælkechokolademousse også.

41 Comments on Chokolademousse – En nem dessert

  1. Hej Elma
    Man behøver ikke at tilsætte husblas til denne opskrift, hvis du som du selv skriver, følger mængden af lys og mørk chokolade. Jeg har selv brugt moussen som fyld på en bund uden noget som helst omkring. Og den holder SÅ fint 🙂

  2. Hej Anette.
    Skal der husblas i hvis det er til lagkage? Blev lidt i tvivl, tænker hvis man følger opskriften så skal der ikke husblas eller hva ☺️? Skal nemlig lave 3x chokolademousse og bagefter smøre med chokolade ganache og til sidst fondant 😊.

  3. Hej Helene
    Tak for de meget søde ord og jeg håber at du havde en god Sankt Hans aften også 🙂
    Jeg ville helt sikker bruge lidt husblas når det skal være en etagekage. Men ikke voldsomt meget hvis du bruge opskriften som jeg har delt den, med præcis den mængde mørk chokolade. Måske bare et enkelt blad husblas. 🙂

  4. Hej Anette
    Tak for nogle dejlige opskrifter, råd og vejledning og tak for at du vil dele det med alle os andre kagenørder.
    Jeg har lige et spørgsmål ang denne mousse. vil bruge den i en kage- 3 etager, men er til en liile kage, 3 små “bøger” ovenpå hinanden.er den stiv nok uden husblas, eller vil du komme husblas i.
    God sankt hans:-)

  5. Hej Sara
    Hvis du søger en mousse uden æg så tror jeg at jeg ville søge efter det via Google.
    Bare for st være sikker på at ende ud med den rigtige lækre og luftige konsistens. Jeg har ikke selv prøvet at lave denne chokolademousse uden æg, så jeg ved ikke hvordan den bliver uden æg. Måske du kunne gå ud fra min toblerone creme mængdemæssigt🤔😊
    Moussen kan sagtens holde sig et par dage i køleskabet med flødeskum på toppen. Undgå at fylde koppen helt op til kanten, så kan du sætte lidt film over hver kop.:)

  6. Hej Anette

    Hvis jeg skal lave denne chokolade mousse i nogle kopper med fløde på toppen, hvor længe Kan de holde sig i køleskabet?

    Og kan man godt undgå æg, også bare bruge 125 mørk chokolade, 75 lys chokolade og fløde(dog hvor meget) også husblas(3 blade også?) – vil det blive det samme luftig og cremet ?

  7. Hej Sara
    Det må nok komme an på en prøve. Men så skal du lave moussen, hælde den på en sprøjtepose og lade den sætte sig i sprøjteposen. Når den har sat sig kan du sprøjte den forsigtigt ud på dine cupcakes. Jeg er lidt usikker på hvordan konsistensen holder sig, da man helst ikke skal “rode” for meget ved en mousse der har sat sig. Men prøv det 🙂

  8. Hej,

    Jeg skal bruge en kage til i morgen kl. 12:00 med hindbærmousse og chokomousse lag. Jeg bruger begge dine opskrifter. Du skriver ved begge at de ikke skal sætte sig inden man smører på kagebundene – anbefaler du stadig det? Skal jeg smøre dem direkte på og lade dem sætte sig inde i formen? 🙂

    Mvh. Emina

  9. Hej Annette
    Jeg skal lige en lagkage med mousser og overtrukket med marcipan, er potionen nok til 1lag i en lagkage 😊Og skulle der husblas i den mørke chokolade mouse hvis den skal i en kage 😊

  10. Hej Annette.
    Vil man kunne bruge en chokolademousse kun bestående af fløde og chokolade, som et lag i en lagkage?
    Hilsen Caroline

  11. Jeg tænkte et lag chokolade musse og et lag hindbær musse.. og så overtrukket med foldant..

  12. Hvis man bruger lys chokolade og gerne vil bruge musse i en lagkage, hvor meget husblas tænker du så der skal bruges??

  13. Ja det kan man vel godt😊, det er jo lidt surt. Jeg har ikke selv prøvet lime mousse, men der er mange der er glade for det.

  14. Hej Louise
    Ja altså en chokolade mousse og en syrlig frugt mousse er jo altid gode sammen😃. Såsom hindbær eller solbær.

  15. Hej
    Jeg skal lave en halloweenkage har du nogle gode foreslag til to mousser der passer godt sammen?

  16. Hej Tilde
    Du har fuldstændig ret, jeg har vist skrevet 2 forskellige ting. Det afhænger helt af hvilken chokolade du bruger. Jo mere mørk chokolade der er i, jo bedre sætter den sig. Jeg har selv prøvet at bruge den som fyld i en kage, hvor jeg brugte toblerone og lys chokolade, og det gik slet ikke. Hvis du laver opskriften præcis som jeg skriver, altså 125 g mørk og 75 g lys chokolade, så skulle den være god nok og sætte sig. Jeg må lige få det testet i en kage med præcis den opskrift, så jeg kan vejlede med sikkerhed. Når det er sagt, så sætter den sig ret fint i portionsglas når jeg laver den som dessert, og jeg kan ikke se hvorfor det skulle være anderledes fordi man bruger den i en kage.:)

  17. Skal prøve denne lækre mousse i en bryllupskage. Du skriver, at man ikke skal være bekymret over, at der ikke er husblas i, da den sætter sig fint alligevel. Men i kommentaren herover, skriver du at man skal huske husblas, hvis moussen skal bruges i en kage😄 Skal jeg bruge husblas mon?😄

  18. Hej 😊 Hvor har du købt glassene til chokolademoussen henne ?
    Hilsen hanne

  19. Hej Iben
    Det er så svært det der med mængder. Umiddelbart tænker jeg at x 3 er rigeligt, men det er et bud. Du må nok prøve dig frem. Husk husblas hvis den skal bruges som fyld:)

  20. Hej Anette.
    Hvor meget fyld i en kage dækker denne opskrift? Jeg skal lave en kage med ovnens bageplade-størrelse og spekulerer på om x 4 er nok..

  21. Hej Cecilie
    Ja det kan du sagtens. Hvis du vil bruge den som mousse i portionsglas ligesom herover på billedet, så tror jeg at jeg bare ville undlade husblas og ikke gøre noget andet. Alternativt kunne du lave mere flødeskum, det hjælper da også lidt på fastheden:)

  22. Hej! 🙂

    Jeg ville gerne lave en lys chokolade mousse, men jeg ville gerne lave den uden husblas… Har du en ide til om jeg så bare skal tilføje lidt ekstra chokolade istedet for eller? 🙂

    Håber du kan hjælpe

    mvh. Cecilie

  23. Hej, jeg har to laktoseintolerante børn. Jeg erstatter fløden med laktose fri piskefløde, findes i de fleste støre supermarkeder, men kan dog være udsolgt fra dag til dag så man skal ikke vente til sidste øjebliks indkøb. Eneste forskel er at jeg syntes man skal piske lidt længere for at få konsistensen. Mvh Charlotte

  24. Hej Christina
    Hvis det er som fyld i en kage ville jeg lave en ganache som består af fløde og i dit tilfælde smeltet chokolade skilpadder. Denne mousse indeholder sukker og det bliver, efter min mening, alt for sødt med smeltet chokolade skilpadder. Du finder en af mine første opskrifter med forslag om skilpadde creme nederst lige her.

  25. Min datter vil gerne have en chokoladeskildpadde mousse i hendes fødselsdagskage,
    Kan jeg erstatte den lyse og mørke chokolade med chokoladeskildpadder og følge opskriften her, eller har du en anden opskrift der er bedre at følge..? Det bliver en etagekage med 2 lag i hver.

  26. Hej Sandra
    Det er et emne jeg heller ikke ved så meget om, men min første tanke er at der findes fløde uden laktose? Men ellers så kan du da bare prøve det med kokosfløde? Det er ikke et produkt jeg kender, men jeg tænker at der færdige resultat kan smage lidt af bounty? pga. kokos og chokolade sammen:)

  27. Hejsa igen 😀

    Nu har jeg undersøgt laktose allergi lidt nærmere, og hvad jeg forstår, kan de godt tåle kokosfløde..
    Tror du (ved første tanke) at jeg kan erstatte alm. piskefløde med kokosfløde, også bruge samme dl? Føler mig lidt på bar bund 😛

    Vh
    Sandra

  28. Hejsa

    Jeg har lavet din mousse et par gange efterhånden, da den smager simpelhelt så godt! Hvilket er derfor jeg også vil lave den til et mindre middagselskab jeg skal holde på lørdag. Problemet er bare, at min ene gæst er allergisk overfor laktose, så ingen fløde.. Ved du om jeg kan bruge din opskrift, også “skrotte” fløden?

    Mvh
    Sandra

  29. Ja det vil jeg helt sikkert mene at du kan Christina. Jeg har faktisk selv overvejet at prøve det af, da det giver en helt anden type fyld end bare chokolade og fløde:)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *