Banan cupcakes til mødregruppen

Jeg har bagt banan cupcakes til mødregruppen igen

Jeg havde egentlig snakket om en kage, men efter weekendens kageprojekt, var jeg ikke lige frisk på at gentage en her kage igen. Jeg har sådan set heller ikke haft tid til det. Så det blev til disse skønne banan cupcakes til mødregruppen.

Min favorit opskrift på banan cupcakes

Jeg elsker disse skønne banan cupcakes, med chokolade frosting. De slår simpelthen aldrig fejl, de smager så dejligt, og bedst hvis de er iskolde:). Jeg hakkede lidt mørk chokolade og puttede i kagedejen også, super lækkert.
Det med pynt til mine cupcakes brugte jeg ikke meget tid på, så det blev nogle fondant blomster jeg havde liggende. Det er skønt sådan at have pynt liggende i gemmerne, til når man netop ikke har tid til det. Så smid aldrig fondant pynt ud som du har i overskud. Hvis det er helt tørt, så gem det i en bøtte, så har du altid pynt klar.
Det er en temmelig stor portion cupcakes der bliver af denne opskrift, det blev til 36 cupcakes i alt. Så nu skal jeg finde ud af at afsætte de sidste 25 banan cupcakes, for så mange skal vi altså ikke selv spise herhjemme.

11 Comments on Banan cupcakes til mødregruppen

  1. Tak for hjælpen:) Jeg kan ikke vente med at overraske klassen med lækre,smukke cupcakes. Det er forresten en fantastisk hjemmeside du har:)Det er en god inspirationskilde<3

  2. Det her svar er fra Annette, jeg kan af en eller anden årsag ikke logge på, derfor anonym.

    Du skal ikke være nervøs for at frostingen smelter, for det gør den ikke. De sidste jeg lavede stod på køkkenbordet, i en kasse selvfølgelige, i 2 dage. Frostingen var lige så fin.:)

  3. Hej Annette. Jeg tænkte på, hvordan transporterer du egentlig cupcakesene uden at frostingen smelter? Jeg skal nemlig have nogen med til en skoleafslutning, men er nervøs for at det smelter og deres skønhed (og muligvis også smag) forsvinder:) På forhånd tak:)

  4. Hej Maria
    Tusind tak for de søde ord:), og tak for udfordringen, den vil jeg glæde mig til at lave og ikke mindst at sende den videre:)

  5. Jo det tror jeg. Jeg ser egentlig bare mælken som et bindemiddel, så det hele hænger sammen. Og jeg ville skifte det ud med hvad som helst andet som er flydende:)

  6. Tror du ikke, man kan bruge appelsinsaft i stedet for mælk i den frosting?
    Det har jeg lyst til at prøve – sammen med mud cake cupcakes 😛

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *