Sådan sætter jeg etage kager sammen - Annetteskager

Her følger en lille billede guide, der viser hvordan jeg samler mine fondantbetrukket etagekager. Det kræver ikke så meget andet end nogle pinde og en kageplade. 

  • Herover har jeg 2 færdigbetrukket kager, en på 20 cm og en på 25 cm. Normalt bruger jeg små tynde sølv kage fade til den kage der skal stå øverst. Men jeg var desværre løbet tør, da jeg skulle lave denne kage.
    Alternativt har jeg taget et stykke pap fra en papkasse, klippet det til og pakket det ind i frokost folie og til sidst ind i køkkenfilm. Der skal ikke gerne være kontakt mellem pap og kage.
Stablet fondantkager - Annetteskager
  • Jeg har lavet en cirkel i papir som har samme størrelse, som den kage der skal stå ovenpå. Den behøver ikke ligge helt centreret, man kan også have den øverste kage stående tættere på kanten i den ene side.
Fondantbetrukket kager - Annettes kager
  • Her har jeg brugt min fondant skærer fra Wilton til at makere hvor cirklen lå og hvor kagen skal stå. Det gør det nemmere at balancere med kagen, når den skal sættes på plads.
Fondantkage sat ovenpå hinanden - Annettes kager

Så sættes der pinde i kagen

  • Så tager jeg en slikkepind pind (købt i panduro) og sætter ned i midten af kagen. Jeg laver en lille streg, der hvor den stikker over kagen og tager den op igen. Så klipper jeg flere pinde i samme størrelse som den.
Etage kager med fondant
  • Her har jeg så sat endnu flere pinde ned i kagen. Pindene skal understøtte den kage man sætter ovenpå, så den ikke braser igennem. Det kan nemt ske med de tunge kager, og det ville være ærgerligt, at opdage et par timer inden kagen skal bruges. Jeg sætter en pind i midten og 4 helt ude i kanten hvor fadet fra den øverste kage lige når til. Så sætter jeg 4 ekstra rundt om midten. Hvis der skulle 2 kager ovenpå denne, ville jeg nok have sat lidt flere i. Men prøv dig frem. Nogen bruger også sugerør, jeg har det personligt bedst med disse små træpinde.
Lyseblå fondantkager til dåb - Annettes kager
  • Kagerne er nu færdig pyntet og den nederste kage har fået glasur kant. Alt efter hvordan den skal pyntes, kan det være nemmere inden de er sat sammen. Det var det i det her tilfælde, hvor jeg skulle tegne rude mønster op, du kan finde prægeren her.
Blå dåbskage med fondant - Annettes kager

Så skal kagerne samles

  • Så smører jeg lidt glasur ud på kagen, som klister til den øverste kage. Normalt ville jeg nok bruge lidt mere glasur, men jeg var ikke sikker på, om jeg havde nok til kanten rundt på den lille kage, så jeg sparede derfor lidt på det. Men det gik også, kagerne blev siddende sammen.
Stablet fondantkage til drengedåb
  • Kagen er sat ovenpå den anden kage nu, udfra den optegnede cirkel. Fordi jeg har brugt det alternative kagefad til den lille kage, kan jeg ikke klippe det til. Igen fordi jeg ikke vil have kontakt mellem pap og kage. Klipper jeg det til, bryder jeg jo både folie og film laget. Men så er det godt, at der skal en glasur kant rundt om.
Drengedåbskage med fondant - Annettes kager
  • Glasur kanten er sprøjtet på, og de sidste blomster er sat på. Nu er kagen færdig og klar til den sidste pynt.

Jeg håber, at min lille guide her kan hjælpe dig til at springe ud i at lave etage kager. Det ser helt overvældende ud, når man ser en etage kage, men det er faktisk slet ikke så svært.

Go fornøjelse:)

Affiliate links

Siden her indeholder affiliate links. Det betyder, at der når du klikker på mine links, vil lægge sig en lille cookie hos dig. Hvis og når du evt. handler i den webshop, som jeg linker til, vil jeg modtage et lille beløb for dit køb. Dette har ikke betydning for det beløb du handler for, det er webshoppen der betaler mig.
Beløbet gør det muligt for mig, at prøve endnu flere kreative ideer af og dele med dig.
Tak fordi du støtter mit arbejde, det er værdsat.

Nyhedsbrev banner - Tilmeld dig her
40 Comments

40 comments on “Sådan sætter jeg etage kager sammen”

  1. Hej Ditte
    Hvor er det skønt at du vender tilbage😊.
    Jeg har ikke selv prøvet en kage der er støbt i mousse. Men jeg tænker at hvis kagerne er stabile, så kan det vel nok lade sig gøre. Du skal selvfølgelige have et fad under den kage der skal stå øverst og så sætte fx træ slikkepinde ned i den nederste kage. Skær dem af med en længde så de lige stikker over moussen. På den måde er du sikker på at den øverste kage hviler på pindene og ikke på kagen. Det kan moussen med garanti ikke holde til😊

  2. Hej Annette
    Jeg har fulgt dig i mange år Og har virkelig brugt dine opskrifter og guides meget. Jeg vil høre dig angående opsætning. Jeg står og skal lave bryllupskage til 60 personer. Jeg har valgt en browniebund (mudcake af din opskrift), en skildpaddecreme, passionsmousse og overtrukket med en yoghurtmousse. Så er jeg dri for opsmørring osv og kan pynte direkte 🙂
    Tror du på nogen som helst måde at en firkantet og en rund kan stå ovenpå hinanden på samme måde som fondantkager?

    Mange hilsner
    Ditte

  3. Tak Heidi:)
    Det er virkelig sødt at dig at bruge tid på at skrive det til mig:).
    Jeg takker ydmygt og er glad for at du kan bruge min blog:)

  4. Hej Annette!
    Vil bare gerne give ros til dit utrolige overskud af uddeling af fantastiske opsætninger og how to do i alle retninger 💜
    Fantastisk side og glædes over at lære fra dig,mange tak 😄
    Venligst Heidi

  5. Hejsa:), og tak for de fine ord om min blog:). Ja du skal bruge pinde eller sugerør til at understøtte. Kager er jo bløde og der vil bare ske det at de 2 øverste kager “falder ned” i den nederste. Det ville være super ærgerligt. Så enten pinde som man bruger til for eks. popcakes eller store sugerør. Plus et lille fad under de 2 øverste kager. Så “står” fadet på pindene og der sker igen skade;).

  6. Hej Annette,
    super fed blog.
    Skal til at lave en fodboldkage til min lillebrors fødselsdag med 3 etager,
    Skal man bruge pinde eller kan man godt stille dem op på hinanden uden pinde?

  7. Hejsa:)
    Det lyder som et skønt projekt du har gang i, og sikkert noget nemmere når man har en uddannelse i baghånden;). Når jeg laver etage kager går pindene kun igennem 1 kage. Den nederste står selvfølgelig på et ordentligt fad, imens de andre står på små tynde pap fade. Men de små papfade gør jo at der er en bund, så pinden kun går dertil. Jeg ved ikke om det er helt til at forstå det jeg skriver;). Ellers tjek youtube ud og søg under stacked cakes, der kan du helt sikkert finde noget:). God fornøjelse med projektet:)

  8. De pinde som bliver brugt, går de hele vejen ned igennem kagen og støtter fra “gulvet” eller går de kun et stykke ned? Jeg er selv uddannet bager og skal lave min egen bryllupskage. Jeg har altid kun lært og bruge stativer. Men vil gerne lave en 3 etagers istedet. Håber du vil hjælpe. 🙂

  9. Dem tager man så ud efterhånden som der bliver skåret. Hos os piller folk dem selv ud i det stykke kage de nu får:)

  10. Alle de pinde der sidder i kagen hvad så når folk skal spise den, så ryger alle pindene med jo :0(

  11. Hej Karen
    Jeg ville bruge tandstikker tror jeg. Det kommer lidt an på rosernes størrelse om de kan bære. Ellers kan du også bruge slikkepinde pinde fra panduro, men så snakker vi meget store roser. Jeg ville dog alligevel bruge noget til at sætte roserne sammen med som lidt vand, spiseligt lim eller past. æggehvide. Jeg håber det kan hjælpe dig lidt:)

  12. Hej Janni
    Skønt at den kan bruges:). Det jeg bruger i kanten er royal icing hvilket er flormelis og past. æggehvide. Jeg har ikke en decideret opskrift da jeg bare blander indtil det har den konsistens som jeg ønsker.:). Så prøv dig frem. Hvis det skal holde formen så man kan se mønsteret så skal din icing være godt stiv, så den står op i spidser hvis du tager en gaffel ned i og hiver icingen op.

  13. Hej Jane
    Det er skam ikke et dumt spørgsmål:). Når vi spiser de her etage kager skærer vi bare fra den øverste kage først. Når den er væk fjerner vi fadet den stod på og tager pindene op. Så kan man bare gå igang med den næste kage. Jeg kan ikke forestille mig at royal icing klistre så meget så du ikke kan fjerne den øverste kage inden kagen skal spises. Men det gør jo lidt ved udseendet at skille kagerne inden de spises.

  14. Hej
    Som jeg har skrevet opover har jeg læst at andre bruger sugerør istedet for pinde. Jeg har dog ikke selv erfaring med det.:)

  15. Hej Annette:)
    Jeg skal lave en bryllups kage med en kaskade af roser ned langs siden, og har forgæves ledt efter tips til hvordan man kan sætte roserne fast på den lodrette del af kagen uden de falder ned og/eller beskadiger overtrækket. Så faldt jeg over din blog, og det ser jo virkelig ud til at du kan dit kram, så jeg håber sådan du kan hjælpe mig med et par gode fif? På forhånd mange tak for hjælpen!
    Mvh karen

  16. Hej Annette.
    Det er en super god side du har lavet her, blev færdig med min første kage igår, efter jeg havde fulgt din “ugeplan” og den blev bare perfekt. Men jeg er lidt nysgerrig på, hvad det er for noget glasur du brugt rundt i kanten, har du en opskrift på den?

    Mvh Janni

  17. Hej Annette
    Tak for alle de gode råd 🙂
    Det kan godt være jeg spørger dumt, men hvad gør man når man skal spise kagen? Kan man godt tage det øverste lag af når man har brugt Royal icing til at sætte dem sammen? Har nemlig tænkt at lave en kage i to lag med forskellig fyld…
    Mvh Jane

  18. Hej Nathalia
    Det kan du sagtens. Jeg sætter som regel mine kager sammen dagen før jeg skal pynte og bruge den.
    Annette

  19. Hej

    Kan jeg sætte to kager sammen og så stille dem på køl til næste dag ca 12-18 timer :o)

    KH Nathalia

  20. Hejsa:)
    Ja du kan sagtens tage pindene ud når først den øverste kage er spist:), så ser det måske lidt mere indbydende ud:).
    Iram jeg synes det er nemmere at lave en kage og dele i 3 fremfor at lave 3, det tager jo noget længere tid. Angående kagerne der bøjer ned i siderne kan du bare lave en dam af smørcreme rundt i kanten på bundene, putte fyld i og ligge en ny bund og gøre det samme. Når smørcremen så bliver hård støtter den så bundene bliver på deres plads og ikke falder ned og skaber en dum form. Håber du forstår og ellers kan du kigge på en af mine how to der viser hvordan jeg laver mine kager:)

  21. Hej Annette,

    Super flot kage du har lavet. når jeg laver kage lever jeg 3 bunde hver for sig, mne kan se at når du laver så laver du en kage som du delre i 3 stykker det at din kage er firkantet i siderne. Min kager er fint i højden med bøjer ned af i kanterne.

    Kan du komme med tip?

    Iram

  22. Hej 🙂
    Jeg er på vej ud i en 2-etagers lagkage. Men hvad gør man med de pinde inde i lagkagen?

    Tar man dem ud når den øverste del af blevet spist? eller hvordan?

  23. Hej Susanne
    Du skal bare spørge løs:), jeg hygger mig med at svare:). Grunden til fadene er at kagen ellers kan falde sammen. Ved at bruge fade og stikke pinde i kagen nedenunder bliver kagen holdt oppe på en jævn måde, bruger man pinde uden fad vil det ikke hjælpe. Bunden af kagen er jo blød og pindene vil bare gå igennem. En kage bliver hurtigt tung med fyld og fondant, og sætter du dem bare ovenpå. hInanden vil den nederste kage efter noget tid falde sammen på grund af vægten. Jeg håber det giver mening:)

  24. Hej Camilla
    Tak for de dine ord, skønt at mine ting kan bruges:). Jeg har bageforme der er 6-7 cm høje. Så jeg bager altid en hel kage som jeg deler i flere bunde. Jeg har prøvet det med at bage en bund af gangen i en bradepande, fordi mine forme ikke var store nok. Og det var noget møg fordi hele bunden ikke hæver jævnt, det vil sige buler hist og pist. Det giver et super godt (jævne bunde) resultat når man deler en kage i flere bunde:)

  25. Hej Annette:) elsker bare din blog og facebook side, lærer så meget af dem:) vil lige høre hvilke bageforme du bruger til dine kager og bager du en stor eller en bund ad gangen?

  26. Hej Anne
    Jeg ville ikke være bange for at bruge den her metode til 3 etager. Jeg ville dog bruge solide fade under de to kager der skal stå ovenpå, og ikke pap som jeg har brugt her;). Og så lidt flere pinde. Måske lidt tykkere pinde. Du kan få nogle lange træpinde i panduro som man så kunne save i mindre stykker. Jeg håber mit svar hjælper og ellers spørger du bare igen.
    Annette

  27. Hej Annette..
    Lækker vejledning du har lavet her.
    Hvis jeg skal sætte 3 kager sammen, kan jeg så gøre det på samme måde?
    Er bekymret for den ikke kan holde?
    Mvh Anne Christine

  28. Hej stine:)
    Ja du vil sagtens kunne gemme det i en pose ell. lign. Jeg ville bruge holdbarheds datoen fra pakken i åben stand, og så regne med den:)

  29. Hej igen Annette 🙂
    jeg skal snart lave en fødselsdagskage til min veninde, jeg har tænkt mig at farve noget marcipan med pastafarve. hvis jeg får overskud af marcipan, kan man så godt gemme det i en pose eller kasse, og hvis ja hvor længe? på forhånd tak
    Mvh Stine

  30. Hej Sisse
    Det er royal icing jeg har brugt her. Jeg synes at farve resultet bliver bedre da royal icing som udgangspunkt er hvidt. Frostings er som regel lidt mere gullige pga smørret. Men det kan sagtens bruges:)

  31. Dejligt at den kan bruges:). Nanna jeg har faktisk den præger du skriver om, men har ikke en eneste gang oplevet at mønsteret passede sammen når jeg nåede hele vejen rundt om kagen. Så jeg har faktisk bare målt kagens omkreds og delt det med et lige tal. Jeg kan ikke huske de præcise tal for omkredsen, men firkanterne på den store kage er med ca. 5 cm mellemrum. Jeg tog en vinkel lineal, godt vasket selvfølgelig:). Jeg startede på et tilfældigt punkt nederst på kagen og lavede en linie op langs linealen der steg med 45 grader. Så målte jeg 5 cm hen af kagen (bunden) og gjorde det samme, indtil jeg havde været hele vejen rundt. Så vendte jeg linealen, og satte linier hvor de øverste spidser mødtes og ned langs linealen, igen 45 grader. Det er virkelig svært at forklare i ord:), men jeg har en rund flamingo kage som jeg vil lave en how to på med en tusch. Det er faktisk ikke så besværligt som det lige lyder, det skulle dog gå hurtigt da fondanten meget hurtigt blev klistret:(.

  32. Hej Annette.
    Et hurtigt spørgsmål. Er det frosting du bruger som kant på kagerne?
    Venlig hilsen Sisse

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.