Cupcakes, frosting
Lækre chokolade cupcakes med pebermynte frosting og en after eight i toppen.

Pebermynte frosting er en skøn frosting som især er god til chokolade cupcakes. Denne sammensætning kaldes tit for after eight cupcakes.

Pebermynte frosting opskrift

250 g blødt smør (lurpak eller den billige kopi også pakket i papir)
500 g flormelis.
4 tsk. pebermynte essens (smag dig frem undervejs)
Lidt mælk til at justere konsistensen af frostingen
Lidt grøn pasta farve (jeg har brugt party grøn fra sugarflair)

Smør og flormelis piskes let og luftigt, tilsæt lidt mælk undervejs for at få den rette konsistens. Men kun lidt af gangen, for at undgå at frostingen bliver flydende. Tilsæt lidt af essensen samt lidt grøn farve og pisk godt. Tilsæt mere af essens og farve hvis det ikke har ønsket smag og farve endnu. Gentag indtil du rammer det ønskede resultat.
Frostingen fyldes på en sprøjtepose med 1M tyllen (eller hvad du nu ønsker) og sprøjtes på dine cupcakes. Til sidst placeres en after eight i frostingen, for lige at give kagen det sidste.

Se opskriften på kagerne her.


Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *