Julemandens knapper - småkager

Skønne og nemme julesmåkager med marmelade

Det kan næsten ikke blive nemmere at lave julesmåkager. Jeg har ikke haft lyst til at kaste mig ud i det med pebernødder og brunkager. Det må blive en anden jul. Men disse nemme og lækre julesmåkager med syltetøj måtte jeg lige prøve. Det er en opskrift, som jeg har haft liggende længe. Et kælenavn til kagerne her er “Julemandens knapper”.
De er nemme, at bage og børnene kan sagtens være med, hvilket var hovedårsagen for mit valg:)

Ingredienser til julesmåkager (ca. 25 stykker alt efter størrelse)

240 g hvedemel
50 g flormelis
En smule vaniljesukker eller vaniljekorn fra en vaniljestang.
2 spsk mælk
175 g blødt smør
Syltetøj til at fylde i fordybningerne (jeg anbefaler hindbær, men det er en smagssag)

Fremgangsmåde

Beklæd en bradepande med bagepapir og tænd ovnen på 200 grader ved almindelig ovnvarme.

  • Alle ingredienserne måles af og hældes i en skål. Det røres sammen til småkagedejen er helt samlet. Vi bruger hænderne herhjemme til at lave småkagerne, men du kan også bruge en el-pisker.
  • Tril små kugler ud af dejen og læg dem på bagepapiret. Jeg vil skyde på at vores var 2 cm i diameter. Tryk let på dem så de ikke er kuglerunde og lav herefter en lille fordybning i midten af småkagen med fingeren.
  • Put lidt hindbærsyltetøj i fordybningerne med en teske eller en lille sprøjtepose. Syltetøjet vil hæve lidt op i varmen, så det skal ikke være med top på. Får I gjort det med top på alligevel sker der bare det, at syltetøjet løber ud af småkagerne.
  • Julemandens knapper bages i ca. 10-14 minutter. Forskellen på tiden afhænger af ovnen, så hold øje efter de 10 minutter. De er stadig lidt bløde når de skal ud af ovnen, men de bliver sprøde når de køler af.

Lad de færdige julesmåkager køle helt af og pak dem i en lufttæt bøtte. Herhjemme er de væk efter et par dage, SÅ godt smager disse småkager med marmelade. De er lige i børnehøjde;).

2 Comments on Nemme og lækre julesmåkager

  1. Hej Alicia
    Hvor er det skønt at høre at opskrifterne på bloggen kan bruges:). Jeg ved ikke helt om du ville kunne udstikke af lige denne type dej, men har du mod på det kan du jo kaste dig ud i det:). Ellers så har jeg denne her opskrift fra 2013, som desværre ikke er kommet i kartoteket endnu, derfor er den ikke at finde oppe i fanerne. Men det skal jeg nok få lavet om på snart:) https://annetteskager.com/nemme-cookies/

  2. Først og fremmest tak for dine super gode opskrifter, du er med på bordet til hver en beginhed her i huset 🙂
    Jeg ville høre om ovenstående julesmåkagedej også er beregnet til at lave figur med ? Pft Alicia 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *