Marcipan cupcakes med nougat frosting

 

Marcipan cupcakes-1Lækre marcipan cupcakes med nougat frosting:). Opskriften på kagerne er fra Odense marcipan, og det er marcipanen iøvrigt også;). Jeg er så heldig at få sendt lidt lækkert fra dem engang imellem. Og det skal da ikke gå til spilde:). Nougat opskriften er min egen frosting med 100 g nougat (også Odense) i, og det fungerer rigtig fint. Det skal bare piskes godt med smørret inden flormelis og evt. væske tilsættes.

Marcipan cupcakes opskrift (ca. 20 stk.)

4 æg
250 g sukker
250 g mel
1 spsk. vanilje sukker
1 tsk. bagepulver
200 g ren rå revet marcipan (Her er brugt Odense marcipan)
150 g smeltet smør

Smelt smør og smid marcipanen i fryseren en halv times tid, det gør den lettere at rive.
Æg og sukker piskes let og luftigt. Mel, bagepulver og vaniljen blandes i en skål for sig og tilsættes æggemassen lidt af gangen. Den revne marcipan røres i dejen og til sidst den smeltet smør. Fyld papirsformene ca. 2/3 og bag ved 180 grader (ikke varmluft) i 15-20 min. Tjek evt. med en tandstik undervejs hvis du er i tvivl.
(Opskriften er fra Odense Marcipan med lidt ændringer i forhold til hvad jeg selv syntes)

Nougat frosting opskrift

250 g smør
500 g flormelis
100 g blød nougat

Lidt mælk eller appelsin juice til at få den rette konstistens

Alle ingredienser skal have stuetemperatur.
Smør og nougat piskes godt sammen. Flormelis tilsættes. Tilsæt lidt væske hvis frostingen er for klumpet, men kun lidt af gangen. Stop når du synes konsitensen er rigtig. Pisk frostingen indtil den er let og luftig.

Fyld frostingen på en sprøjtepose med 1M tyllen, som jeg har brugt på billedet og sprøjt den på kagerne. Pynt med for eks. fondant snefnug.

Print Friendly

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *