Jule cupcakes

Jeg har længe gået med et billede inde i hovedet af hvordan de skulle se ud, og de kom faktisk til at ligne ret godt synes jeg. Kagerne er min opskrift på vanilje cupcakes med brunt bagepulver fra Dr Oetker istedet for det almindelige bagepulver. Forskellen er, at der også er lidt krydderier i bagepulveret, blandt andet kanel og ingefær. De dufter helt fantastisk af jul allerede efter 10 min. i ovnen. Den grønne frosting er ganske almindelig vanilje frosting farvet grøn. Her kommer opskrifterne.

Jule cupcakes opskrift  (giver ca. 12-15 jule cupcakes)
175 g mel
200 g sukker
113 g smør (saltet)
2 store æg
240 ml lunet mælk
2 tsk. brunt bagepulver (DrOetker brev)
2 tsk. vanilje essens

Alle ingredienser skal have stuetemp. Ovnen sættes på 190 grader (ikke varmluft).
Sukker og smør piskes godt og luftigt. 
Æggene tilsættes et af gangen, vaniljen piskes i. 
Mel og bagepulver tilsættes, pisk kun lige til hele blandingen er jævn og glat. 
Den lune mælk tilsættes lidt af gangen, imens der piskes. Jeg bruger ikke altid det hele, det kommer lidt an på konsistensen af dejen, jeg vil ikke ha den alt for tynd.
Dejen hældes i papirsforme, ca. 2/3 af formen. Kagerne bages 16-20 min, test med en tandstik. Køl kagerne helt af og sæt dem evt. i en lufttæt kagedåse, så de bevarer fugtigheden. 
Opskriften her er super lækker og kagerne bliver dejligt svampet.

Vanilje frosting opskrift
250 g smør (lurpak eller en kopi af lurpak, brug ikke bakkesmør, det er for blødt)
500 g flormelis
Lidt lunet mælk
Et par dråber vanilje essens
Grøn pasta farve (gele farve)
Smør og flormelis piskes godt og længe indtil  frostingen er let og luftig. Det er vigtigt at piske det længe nok, så det ikke er alt for smør agtigt. Tilsæt vanilje og farve. Hvis frostingen ikke er blød nok tilsættes mælken lidt af gangen indtil den har den rette konsistens. Den skal være ret stiv for at kunne holde formen når du sprøjter juletræerne ud.

Juletræerne er lavet med 2D tyllen fra Wilton, denne minder om den. Når du sprøjter frostingen ud skal trykket på sprøjteposen være hårdt, så der kommer meget frosting ud. Det er det der gør, at juletræet “krøller” og gør det realistisk at se på. Til sidst har jeg pyntet med en fondant stjerne og perlemors kugler.

Print Friendly, PDF & Email

3 comments on “Jule cupcakes”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *