Hindbærmousse

Denne hindbærmousse kan du bruge som fyld i en kage, eller støbe den som jeg har gjort på billedet herover. Den eneste forskel er 1 enkelt blad husblas.

Hindbærmousse opskrift (Se billedet for mængde, kagen er ca. 20 cm i diameter)

100-150 g hindbær (friske eller frosne)
3 blade husblas (skal du bruge den som fyld i en kage er 2 blade nok)
70 g sukker
4 past. æggeblommer
2 1/2 dl piskefløde

Læg de 3 blade husblas i koldt vand i et kvarter til 20 minutter.

Blend eller hak dine hindbær til en puré og hæld det i en gryde sammen med husblas. Varm det langsomt op og rør lidt undervejs så husblassen smelter. Tag det af varmen når det så småt begynder at boble. Køl det af. (Kogningen er af hensyn til de bakterier der kan opstå i poser med frosne bær. Bruger du friske bær, kan du tage puréen af varmen når husblassen er smeltet helt.)

Pisk æggeblommer og sukker let og luftigt til det er helt hvidt. Pisk fløden til en let flødeskum.

Vend æggesnapsen i din lune hindbær puré lidt af gangen. Det er en vigtig detalje at tage lidt af gangen, så masserne langsomt får den samme temperatur uden at få et temperatur chok. Vend herefter blandingen i den lette flødeskum.

Din hindbærmousse er klar til brug med det samme. Hæld moussen på kagen og lad den stå og sætte sig i køleskabet.

Print Friendly

64 Comments on Hindbærmousse

  1. Kesia Lyng
    2. marts 2015 at 8:39 am (2 år ago)

    Hej. Jeg skal lave en stor kage og tænker bruge den her opskrift. Men kagen skal være firkantet 35 cm * 35 cm, og jeg tænker der skal være en 1,5-2 cm fyld i. Har du nogen ide om hvor mange gange jeg skal gange din opskrift? Jeg tænker umiddelbart 3-4 gange.
    Tak for en god blog! Det er super med gennemprøvet opskrifter, man kan stole på
    Vh, Kesia

    Svar
    • admin
      2. marts 2015 at 3:25 pm (2 år ago)

      Hej Kesia
      Jeg er super glad for at du kan bruge bloggen og opskrifterne til noget:). Jeg har selv lige lavet en stor kage der hed 25×25 cm. Der lavede jeg dobbelt op af denne portion og det gave et fint lag. Så jeg tænker at hvis du ganger opskriften med 3 burde det være rigeligt:)

      Svar
  2. Henriette
    31. marts 2015 at 6:23 pm (2 år ago)

    Hej Annette.

    Jeg vil bruge din mousse til et lag i en lagkage. Du skriver den er lige til at bruge, men skal stå i køleskab og sætte sig bagefter. Hvis den skal overtrækkes v´med fondant, skal den så laves dagen i forvejen.

    Den skal spises lørdag. overtrækkes fredag – skal jeg så lave den torsdag??

    Pft. Henriette

    Svar
    • admin
      31. marts 2015 at 7:03 pm (2 år ago)

      Hej Henriette
      Moussen SKAL ikke stå, den kan sagtens spises med det samme. Men hvis man bruger moussen i en lagkage har den dog godt af at stå, især hvis kagen skal betrækkes med fondant. Det er for at gøre kagen stabil, så den ikke står og “rokker” frem og tilbage når du betrækker den. Jeg plejer gerne at lade mine kager stå minimum et halvt døgn og sætte sig, inden jeg betrækker. Jeg håber at det var svar nok:). Og ellers skriver du bare igen:)

      Svar
  3. Kristina
    28. april 2015 at 12:49 pm (2 år ago)

    Kære Annette
    Tak for dine fantastiske indlæg.
    Jeg skal lave en kage overtrukket med fondant med hindbærmousse som fyld til på lørdag, men jeg er nødt til at lave den færdig fredag aften, da den bliver afhentet formiddag lørdag.
    Når du laver dine fondant kager med hindbærmousse, sætter du så den færdige og dekorerede fondant kage på køl, eller kan moussen godt klare natten et køligt sted?
    Mvh Kristina

    Svar
    • admin
      28. april 2015 at 7:37 pm (2 år ago)

      Hej Kristina
      Jeg er glad for at du kan bruge mine indlæg til noget:). Jeg vil til hver en tid sætte en kage med mousse i køleskabet. Om den kan nøjes med at stå køligt ved jeg desværre ikke. Jeg tænker at det kommer an på hvor køligt du mener? Altså hvad temperaturen er. Søg evt. på google omkring opbevaring af kager med flødefyld, der må være noget omkring det:)

      Svar
  4. Ly
    28. oktober 2015 at 9:27 pm (2 år ago)

    Hej Annette
    Jeg skal lave en firkantet lagkage 40×25.
    Ganger jeg din opskrift med 3, giver det så ét eller to lag mousse?

    Svar
    • Annette
      29. oktober 2015 at 8:32 am (2 år ago)

      Halløjsa:)
      Det var en stor kage du skal lave:). Hvis du ganger med 3 vil jeg skyde på at der er til et lag mousse + lidt ekstra. Skal du kun have denne mousse i din kage så ville jeg nok gange med 4 som minimum. Men det kan godt være lidt svært at vurdere. Alternativt kan du lave lidt mere, og så fryse resten ned:)

      Svar
  5. Ida Larsen
    8. november 2015 at 6:10 pm (2 år ago)

    hej Annette.
    jeg skal lave en lagkage overtrukket med fondant til et bryllup,
    jeg ville bare lige høre om jeg skal lave dobbelt portion nu hvor at den skal deles i flere lag?
    mvh Ida

    Svar
    • Annette
      8. november 2015 at 6:41 pm (2 år ago)

      Hej Ida
      Det lyder som et spændende projekt:). Ja hvis du skal bruge mousse til mere end 1 enkelt lag så skal du gange opskriften op. Men hvor mange gange du skal gange den kommer helt an på størrelse af kagen, og hvor mange lag der skal være mousse til:)

      Svar
  6. Maja
    10. november 2015 at 7:56 am (2 år ago)

    Hej. Jeg har brugt flere af dine opskrifter og ender ofte her 🙂

    Nu har jeg imidlertid et spørgsmål: jeg skal bruge moussen til det ene lag, i to kager (slot kage). Jeg overvejer at bruge 3 blade husblas, for at være sikker på at moussen ikke “buler” ud.

    Men jeg vil gerne lige høre din mening om det? 🙂

    Kram Maja

    Svar
    • Annette
      10. november 2015 at 7:35 pm (2 år ago)

      Hej Maja
      Jeg er da glad for, at du kan bruge opskrifterne her på bloggen:).
      Med hensyn til moussen og det med at bule ud, så er min erfaring at man bare skal arbejde lidt hurtigt. Med det mener jeg, at når du først har taget den fyldte kage ud af formen, så få smurt den op med det samme. Mine kager begynder at bule hvis de har stået for længe ude i stuetemperatur inden jeg begynder at smøre op. Men det afhænger helt af fremgangsmåden på selve kagen. Hvis du vælger at lave en dam af smørcreme rundt i kanten af hver bund (denne dam holder fyldet inde i kagen) så skal du ikke være nervøs for noget. Men hvis du bare fylder kagen helt ud til kanten, så vil den begynde at blive lidt blød når den har stået lidt uden for formen.
      Men som svar til dit egentlige spørgsmål, så jo du kan sagtens bruge 3 istedet for 2, jeg ved dog ikke om det har den store effekt i forhold til at forhindre buler;).

      Svar
  7. Ida Larsen
    10. november 2015 at 9:29 am (2 år ago)

    Hej Annette.
    tusind tak for svar kagen skal være på størrelse med en springform i størrelse 22 cm i diameter

    Svar
    • Annette
      10. november 2015 at 7:37 pm (2 år ago)

      Hej Ida
      Hvis kagen er 22 cm vil jeg mene at opskriften kan klare 2 lag af moussen. Jeg håber at jeg har forstået dit spørgsmål rigtigt, og ellers må du endelig spørge igen:)

      Svar
  8. Janni
    21. januar 2016 at 8:44 pm (1 år ago)

    Hej. Hvis man har forsøgt at lave hindbærmousse, men ikke synes den bliver stiv nok, kan man så tilføje ekstra husblas selvom den egentlig var “færdig”?
    Har læst noget med at man kan “smelte” husblas i mikroovnen og så vende det i den færdige creme?
    mvh Janni

    Svar
    • Annette
      22. januar 2016 at 8:32 am (1 år ago)

      Hej Jannie
      Det ved jeg desværre ikke rigtig noget om, det har jeg aldrig prøvet selv. Hvor lang tid har den fået lov til at stå og “sætte” sig?

      Svar
      • Janni
        22. januar 2016 at 9:10 am (1 år ago)

        jeg har lavet den dagen før, og har på nuværende tidspunkt stået i køleskabet natten over.. Jeg har brugt lidt flere hindbær end din opskrift siger, så måske derfor den var lidt flydende .. (men samtidig puttede jeg også et husblas mere i ..) Her til morgen virkede den allerede meget fast, så er slet ikke i tvivl om at den er klar til at komme i en kage i aften .. Så alt er endt godt, den skulle bare have god tid til at sætte sig..
        Og selvfølgelig smagte jeg på den i går – den smager himmelsk! tak for en dejlig nem og fantastisk opskrift..

        Svar
        • Annette
          22. januar 2016 at 8:30 pm (1 år ago)

          Fantastisk at høre Janni:). Jeg håber at din kage vækker begejstring:)

          Svar
  9. Zelina Vesterskov
    18. februar 2016 at 12:14 pm (1 år ago)

    Hej Annette,
    Jeg skal i gang med at lavet en kage til min datters fødselsdag. Jeg bager bunde i dag, samler i morgen og betrækker på dagen. Men hvornår kan jeg lave moussen? Kan jeg godt lave det samme dag som bundene selvom jeg først samler dagen efter?

    Svar
    • Annette
      18. februar 2016 at 7:52 pm (1 år ago)

      Hej Zelina
      Jeg ville vente med mousserne til du skal samle kagen. Når en mousse er lavet og får lov til at stå, vil den “sætte” sig, og det er uanset om det er inde i kagen eller i en skål i køleskabet. Hvis du så vælger at lave den lang tid før at den skal bruges, vil du “ødelægge” moussens konsistens og alt den luft der er pisket ind i vil forsvinde. Smagsmæssigt har det nok ikke noget at sige, men din mousse bliver nok ikke helt så fast igen.:)

      Svar
  10. Sophie Steen Sørensen
    7. april 2016 at 9:59 am (1 år ago)

    Super fin blog du har!
    Jeg skal lave en lagkage hvor jeg bruger din hindbærmousse til et lag og laver chokolademousse til det andet lag. Kagen skal spises imorgen, så kan jeg vel godt allerede lave den idag eller hvordan? Hvad jeg kan forstå på de ovenstående spørgsmål kan kagen godt tåle at stå natten over men ville lige være helt sikker??
    På forhånd tusind tak!

    Svar
    • Annette
      17. april 2016 at 7:08 pm (1 år ago)

      Hej Sophie
      Jeg har desværre lidt travlt med min uddannelse i øjeblikket, så jeg har ikke nået at se dit spørgsmål. Men ja du kan sagtens lave kagen dagen i forvejen:). Håber dit kageprojekt gik godt:)

      Svar
  11. Johanne
    1. maj 2016 at 7:43 am (1 år ago)

    Kagen skal bruges på torsdag. Kan jeg bage den og putte moussen på idag og så fryse den? Evt smøre den op i dag også? Og så bare overtrække den torsdag morgen? På forhånd tak. 🙂

    Svar
    • Annette
      18. maj 2016 at 7:47 pm (1 år ago)

      Hej Johanne
      Ja mit svar kommer noget sent kan jeg se, jeg håber at du fandt en løsning. Jeg har før hørt om andre der fryser kagerne med fyld, så det skulle være muligt:)

      Svar
  12. Rikke
    20. maj 2016 at 4:23 pm (1 år ago)

    Hvis kagen er 30-35 x 20 cm ville det at dobble opskriften op ikke være nok tror du ? 😉

    Svar
    • Annette
      28. maj 2016 at 12:56 pm (1 år ago)

      Hej Rikke
      Et lidt sent svar, men jo det tror jeg også er et godt bud:)

      Svar
  13. Trine
    2. august 2016 at 10:23 pm (11 måneder ago)

    Hej Annette.
    Jeg vil gerne bruge din mousse til fyld i en prinsessekjole, og vil derfor høre, om du ved hvor meget fmousse der bliver af en portion.
    Jeg skal gerne ende med knap tre liter mousse. Er det mon tre eller fire gange din opskrift?
    Mvh Trine

    Svar
    • Annette
      4. august 2016 at 8:12 pm (11 måneder ago)

      Hej Trine:)
      Hmm det var et godt spørgsmål, men jeg tænker at det er nok hvis du ganger op med 3:)

      Svar
      • Trine
        4. august 2016 at 8:31 pm (11 måneder ago)

        Tak. Vi prøver i morgen og ser hvad der sker…..

        Svar
        • Trine
          29. august 2016 at 8:42 am (10 måneder ago)

          Så kommer lige afslutningen på historien:
          Vi beklædte en 3liters margretheskål med husholdningsfilm og marcipan skåret i trekanter, så det kunne ligne en kjole.
          I midten satte vi etkøkkenrullerør beklædt med film og derpå blev hældt 3x din hindbærmousse. Som låg lagde vi en chokoladekage bagt i en springorm, der Lie post i målet……
          Ind i køleskabet og så vente……. Det passede perfekt og dagen derpå ( efter lidt panik og to timer i fryseren da moussen ikke havde nået at stivne nok) kunne kagen vendes ud, Barbie sætte i og kagen pyntes med glasur, fondant tøj til
          Barbies overkrop, sukkerkugler mm.
          Ih det blev en fin prinsesse til vores 5-års datter.
          Så tak for inspiration
          Mvh Trine

          Svar
          • Annette
            29. august 2016 at 12:31 pm (10 måneder ago)

            Det lyder rigtig godt Trine at det var en succes. Jeg går også selv i panik hvis moussen ikke helt opfører sig som den skal, men skønt at I fandt en løsning på det:). Jeg er glad for at jeg kan inspirere:)

  14. Line
    7. august 2016 at 10:20 pm (11 måneder ago)

    Hej Annette ☺️
    Hvor ser den lækker ud den her kage.
    Jeg er ret ny i den her bage erdem og skal lige høre om den er meget kompliceret ag lave og hvad du ellers har brugt i den.
    Er det en mudcake som bund og hvad er det mellem bund og hindbærmousse.

    Vh line

    Svar
    • Annette
      7. august 2016 at 10:36 pm (11 måneder ago)

      Hej Line
      Jamen så velkommen i en fantastisk verden af søde sager;).
      Denne kage er faktisk ret simpel. Den består af en hindbær mousse som er støbt oven på en browniebund. Jeg har opskriften til hele kagen samt billeder samlet her.
      Det eneste der evt. kunne være noget omkring er brug af husblas, det er der mange der er virkelig nervøs for at bruge, da man kan ende ud med vingummier i kagen;). Men i denne mousse er der ikke risiko for det, da du skal smelte husblas i den varme hindbærpuré. Så jeg ville bare kaste mig ud i det hvis jeg var dig, og du skal være velkommen til at vende tilbage med flere spørgsmål:)

      Svar
      • Line
        10. august 2016 at 11:51 am (11 måneder ago)

        Tusind tak for svar 🙂
        Vil prøve at lave den.

        Hvor mange dage i forvejen skal jeg lave den?
        Den skal bruges på lørdag

        Svar
        • Annette
          12. august 2016 at 5:40 pm (11 måneder ago)

          Hej Line
          Denne mousse skal først laves i det øjeblik den skal bruges. Altså fyldes i kagen eller f.eks. på portionsglas:)

          Svar
  15. Mette
    8. august 2016 at 11:51 pm (11 måneder ago)

    Hej.
    Jeg har fået æren af at lave en kage til en kommende mor som vil lave et babyshower.
    Der ønskes chokoladebunde og hindbærmousse (din naturligvis). Hun håber på en kage på 15 cm i højden. Hvor meget mousse skal jeg lave? 2 x din portion?
    Har du i øvrigt en god opskrift på chokoladebunde?
    Er helt ny i denne verden og noget nervøs over min første bestilling.

    Svar
    • Annette
      9. august 2016 at 8:44 pm (11 måneder ago)

      Hej Mette
      Det lyder da som et spændende projekt:). 15 cm er en ret høj kage, så jeg er ikke sikker på at 2 gange opskriften er nok. Men hvor stor skal den være i diameter?
      Jeg er selv ret glad for mudcake, en lækker konfekt agtig chokoladekage. Man kunne nok også bruge en almindelig chokoladekage, jeg kan bare godt være lidt nervøs for om den bliver for “porøs” du ved smuldrer nemt. Men det kommer også lidt an på hvor stor kagen skal være, om sådanne bunde kan bruges:)

      Svar
  16. Birgitte Frandsen
    29. august 2016 at 6:46 pm (10 måneder ago)

    Hej Anette.
    jeg skal lave bryllupskage her i weekenden og brudeparret har ønske om hindbærmousse men uden for meget fløde…. så mit spørgsmål til dig er så:

    kunne man nøjes med 1 1/2 – 2 dl fløde pr. portion eller vil den så ikke stå??

    Den skal være lag i en kage der består af chokoladekage og drys med daimkugler….derudover skal den smøres op i nutellacreme og dækkes med fondant. så det er en tung kage…
    regner med at bruge 3 blade husblas til hver portion…
    Mvh birgitte

    Svar
    • Annette
      29. august 2016 at 7:23 pm (10 måneder ago)

      Hej Birgitte
      Det lyder som et rigtig spændende projekt du skal igang med:). Jeg tror sagtens at du kan bruge mindre fløde, men jeg er lidt usikker på hvad det vil betyde for konsistensen, altså om den sætter sig lige så meget. Alt efter hvor stor en portion du laver, kunne du så evt. tilføje et ekstra blad husblas, så burde du da være dækket ind. Jeg har selv lige lavet en kage hvor jeg lavede dobbelt portion, men kun med 4 husblas (og ikke 6 som en dobbelt portion normalt ville kræve) Der kunne du så evt. bruge 5 blade istedet for 4.:) Jeg håber at det kan hjælpe lidt og ellers kan du jo prøve at lave den her en dagene. Brug den som dessert i små glas, så kan du se hvordan den sætter sig og smage om det er okay med flødeindholdet. Denne mousse er jo en blanding af flere ting, derfor synes jeg personligt ikke at den er meget “flødepræget”:)

      Svar
  17. Mette
    12. september 2016 at 7:13 pm (10 måneder ago)

    Hej Annette.

    Hvilken dejlig side du har her..:)

    Jeg skal lave en kage der skal være 40 cm * 50 cm og den bliver firkantet. Den opskrift du har lagt op på hindbærmousse, hvor mange gange vil du tro den skal ganges op, tænker selv 5-6 gange? Der skal være et lag hindbærmousse og et lag hvid chokolade ganache…

    På forhånd tak

    Mvh Mette

    Svar
    • Mette
      10. oktober 2016 at 9:56 pm (9 måneder ago)

      Hej Annette. Jeg sender dig lige et lille “prik”, måske du ikke lige fik set beskeden ovenfor..:)

      Svar
    • Annette
      25. oktober 2016 at 9:02 pm (8 måneder ago)

      Hej Mette
      Jeg beklager det meget sene svar. Jeg vil tro at det er nok at gange med 4:)

      Svar
  18. Maria
    18. september 2016 at 8:31 pm (9 måneder ago)

    En super lækker kage 🙂
    Ved du om det er muligt at lave kagen 2 uger før den skal bruges og så fryse den ned indtil den skal serveres?
    Eller ødelægger det konsistensen i den?

    Svar
    • Annette
      29. september 2016 at 10:19 am (9 måneder ago)

      Hej Maria
      Ja den er virkelig lækker:). Ang. nedfrysning må det nok komme an på en prøve, jeg ved det simpel hen ikke. Kagen skulle nok kunne klare det, men jeg ved ikke hvordan moussen opfører sig. Jeg har dog hørt at hvis der er husblas i kan man godt fryse det. Du må endelig melde tilbage hvis du har fået afprøvet det:)

      Svar
  19. Tina Nielsen
    23. september 2016 at 9:35 am (9 måneder ago)

    Hejsa.

    Har netop lavet hindbærmousen.

    Kan jeg stille den på køl og lægge kagen sammen senere , om 2- 3 timer – eller vil moussen sætte sig ? Skal den lægges i kagen inden den bliver kold.

    Ellers en lækker side du har her .

    Svar
    • Annette
      28. september 2016 at 7:38 pm (9 måneder ago)

      Hej Tina
      Du er jo nok færdig med kagen nu;), det er desværre slet ikke hver dag at jeg har tid til at kigge på bloggen og besvare spørgsmål. Men denne mousse må ikke sættes til side før du bruger den, da den så vil sætte sig. Så hvis den skal bruges som fyld i en kage, skal den i kagen lige så snart den er færdig:).
      Tak for de søde ord om min blog:)

      Svar
  20. klara og frida
    6. oktober 2016 at 2:48 pm (9 måneder ago)

    hej Anette, vi syntes den ser lækker ud og ser frem til at lave den. hilsen klara og frida

    Svar
    • Annette
      25. oktober 2016 at 8:57 pm (8 måneder ago)

      Hej Klara og Frida
      Det skal I da bare kaste jer ud at prøve, I må gerne skrive hvad I synes og hvordan det gik:)

      Svar
  21. Abir
    7. oktober 2016 at 10:00 am (9 måneder ago)

    Hej kan man lave fyldet uden æg? Og den samme opskrift bare med chokolade/kakao?

    Svar
    • Annette
      25. oktober 2016 at 8:53 pm (8 måneder ago)

      Hej Abir
      Det har jeg desværre ikke prøvet og jeg tror ikke at man kan gøre det med lige denne opskrift. Jeg tror at du skal finde en speciel opskrift der netop er uden æg, for så har man nok fundet en anden ingrediens som erstatter æggene og deres egenskab i moussen. Jeg ved at der findes alternativer derude, så prøv google (hindbær mousse uden æg). Evt. på engelsk, der får man altid flere resultater.:)

      Svar
  22. Line
    7. oktober 2016 at 2:02 pm (9 måneder ago)

    Hej,

    Fed blok!

    Hvis jeg skal lave en kage på 30 cm, hvor meget tror du så at jeg skal runde op?

    På billedet har du der brugt frosne eller friske hindbær?

    Mvh Line

    Svar
    • Annette
      25. oktober 2016 at 8:51 pm (8 måneder ago)

      Hej Line
      Du kan jo prøve med dobbelt op og så evt. holde øje når du hælder den over kagen, for at se hvor høj moussen bliver. Jeg mener at jeg havde brugt frosne til den kage på billedet, men jeg er ikke sikker. Jeg synes ikke at der er den store forskel, da man alligevel skal give hindbærerne et opkog:)

      Svar
  23. Line
    16. oktober 2016 at 7:48 pm (8 måneder ago)

    Hej Tina ☺️
    Jeg skal lige høre hvor mange personer opskriften er til?
    Vh Line 😊

    Svar
    • Annette
      25. oktober 2016 at 8:44 pm (8 måneder ago)

      Hej Line
      Opskriften på moussen her er til fyld på en kage på 20-15 cm, hvor mange det er til er jo meget afhængig af hvordan kagen serveres. Er det til kaffen eller som dessert efter en 3 retters menu. Men jeg vil skyde på en 8-10 stykker:)

      Svar
  24. Kimie
    21. oktober 2016 at 3:10 pm (8 måneder ago)

    Hej Annette.
    Jeg står og skal lave en bryllupskage. Vil gerne have det ene lag med hindbærmousse og det andet med chokolademousse.
    Kan du fortælle mig om jeg kan samle begge lag og derefter sætte til i køleskabet så mousserne sætter sig eller om den nederste mousse skal have lov at sætte sig før den anden lommer på?

    Og når man skal overtrække med fondant, skal det så være på dagen hvor man skal bruge den eller kan det gøres dagen før?

    På forhånd tak.
    Hilsen kimie

    Svar
    • Annette
      25. oktober 2016 at 8:15 pm (8 måneder ago)

      Hej Kimie
      Det lyder som et rigtig spændende projekt med en bryllupskage:). Du kan sagtens fylde begge mousser på kagen samme dag. Bare sørg for at lave det i en bagering, så moussen bliver imellem bundene og sætter sig godt:). Fondant kan du sagtens lægger over kagerne dagen inden, så er der også god tid til at pynte kagerne:)

      Svar
  25. Denise
    1. januar 2017 at 4:38 pm (6 måneder ago)

    Hej annette.
    Jeg ville rigtig gerne bruge denne mousse som et lag i min nougat lagkage. Så der også kom noget syrligt. Men da jeg er ret ny indenfor al det her bagning, ville jeg vide om det er bedst at have de der gennemsige “skærme” som man også bruger når man laver cheesecake? Jeg har dog aldrig arbejdet med dem, men tænker det må være den nemmeste måde at få den mest “rene” kant? 🙂

    Lavede din vaniljemousse til dessert til nytår og den faldt i super god jord. Fantastiske opskrifter 😇

    Svar
    • Annette
      7. januar 2017 at 9:35 am (6 måneder ago)

      Hej Denise
      Hvor er det skønt at du kan bruge mine opskrifter:).
      Ang. den der skærm du snakker om så har jeg aldrig selv brugt det. Jeg skærer simpel hen hele vejen rundt af kagen, inden jeg tager formen af. Det synes jeg giver et udemærket fint resultat:).

      Svar
  26. Jeanette
    28. februar 2017 at 5:23 pm (4 måneder ago)

    Hej Annette
    Det er nogle super gode opskrifter du laver.
    Kunne man erstatte hindbær med rabarber?

    Svar
    • Annette
      1. marts 2017 at 11:46 am (4 måneder ago)

      Hej Jeanette
      Det tænker jeg sagtens at du kan:). Dog har jeg ikke selv erfaring med rabarber, som om der kræves andre ingredienser eller andre mængder af noget, tør jeg ikke sige. Men du må meget gerne melde tilbage når du har fået afprøvet det:).

      Svar
  27. Mia
    12. marts 2017 at 12:11 pm (4 måneder ago)

    Hejsa 🙂
    Jeg vil gerne bruge din mousse i en barnedåbskage – men vil gerne vide om den kan fryses? og hvor “fast” er moussen med 3 blade husblads i? den skal jo helst være lækker mousseagtig, og ikke alt for fast 🙂

    Svar
    • Annette
      13. marts 2017 at 8:01 pm (3 måneder ago)

      Hej Mia
      Jeg kan desværre ikke sige om den kan fryses, jeg har ikke selv prøvet det. Så det må nok komme an på en prøve:)
      Jeg synes stadig at moussen er ret lækker med 3 blade husblas i. Denne opskrift er uden tvivl den mest populære på bloggen og jeg har ikke hørt nogen sige at den ikke er cremet nok:)

      Svar
  28. Sine
    12. maj 2017 at 12:23 pm (2 måneder ago)

    Hejsa. Jeg står og skalaen denne mousse. Den skal bruges i to kager. Den ene bagte jeg igår og er klar til atamn anden bager nu og skal lige køle af først. Kan jeg lade den ene halvdel stå på køl til kagen er kølet af?

    Svar
    • Annette
      25. maj 2017 at 9:21 pm (1 måned ago)

      Hej Sine
      Jeg beklager mit meget sene svar, jeg tænker at du nok har forsøgt dig frem. Jeg vil sige at det kommer helt an på hvor længe det skal stå før du bruger det. Det skal helst ikke nå at sætte sig for meget, for så “ødelægger” man konsistensen når man rør op i det igen. Smagsmæssigt tror jeg ikke at det har noget at sige, men jeg ved ikke om det kan “sætte sig” igen, eller om det går hen og bliver flydende igen.:)

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *