Flødeboller støbt i en silikoneform

Flødeboller

Hjemmelavede flødeboller støbt i en silikoneform. Denne ide er fantastisk og inspirationen kommer fra Copenhagencakes. Hun har en fantastisk blog og facebook side som helt sikkert er værd at følge:)

Jeg er i fuld gang med at finde den ultimative flødebolle opskrift. En som står super flot, er nem at overtrække og ikke falder sammen med tiden. Undervejs i min søgen prøver jeg også lidt andre ideer af, og den anden dag stod den på støbte hjerte flødeboller.

Silikone forme kan jeg simpel hen købe mig fattig i:), andre der kender det ? Man kan jo efterhånden også købe dem overalt, også de steder man ellers kun kommer for at købe mad;). Og den her søde hjerte silikone form fandt jeg så i fakta den anden dag.
Først bagte jeg hjerte bunde af marcipan, jeg var så heldig at have en udstikker der var lidt mindre end silikone formen.

Flødeboller

Drys lidt pynt i bunden hvis du vil have pynt på toppen af flødebollerne.

Jeg har drysset lidt frysetørret hindbær i bunden af formen, og dækket bund og sider med tempereret hvid chokolade. Jeg brugte en ske til at få det rundt i siderne.

Flødeboller

Hvid chokolade skaller.

Chokolade laget blev lige tykt nok, men det er jo sådan noget man finder ud af, når man prøver sig frem. Jeg fik også rørt lidt meget rundt i formen, hvilket gjorde at de frysetørret hindbær røg med rundt.

Flødeboller

Fyldt med flødebolleskum.

Efter at chokoladen har fået lov til at sætte sig, fyldes flødebollerne med skum og bunden lægges på. Den skal helst ikke stikke over formen, da flødebollerne så bliver skæve, øvelse gør mester;).

Flødeboller

Lækker marcipan bund.

Flødeboller

Flødebollen lukkes med hvid chokolade.

Der hældes lidt tempereret hvid chokolade over, så huller og bund er dækket. Når det først har sat sig en smule, skraber jeg det overskydende af, så bunden bliver lige og fin. Lad flødebollerne (chokoladen) sætte sig helt inden du tager dem ud af formen.

Flødeboller

De færdige flødeboller får et fint ensartet udseende. Det ser rigtig fint ud, hvis de skal anrettes fint på et kagebord.

De færdige hjerteflødeboller er klar til at blive serveret. Opbevar dem i en lufttæt bøtte så de holder sig lækre. Det fantastiske ved denne metode er at de bliver så fine og glatte på grund af silikone formen. Og du kan sådan set bruge lige den form du har lyst til:)


Print Friendly

3 Comments on Flødeboller støbt i en silikoneform

  1. Maj-Britt
    31. marts 2016 at 10:50 am (1 år ago)

    Desværre nogle dårlige billeder der er så sammenknebet at man ikke kan se den. Ville godt have set hvordan du fik chokoladen på siderne af formen? Havde de ikke problemer med at løsne bagefter?

    Svar
    • Annette
      17. april 2016 at 7:42 pm (1 år ago)

      Hej Maj-Britt
      Nej jeg havde slet ikke problemer med at løsne dem. Brug en pensel eller en ske til at smøre chokoladen op langs siden, det burde virke:)

      Svar

1Pingbacks & Trackbacks on Flødeboller støbt i en silikoneform

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *