Citron cupcakes med citron frosting

Cupcakes

Disse cupcakes er rigtig lækre og friske, og frostingen synes jeg selv er helt fantastisk. Smagen af citron er bare så dejlig syrlig, og helt perfekt på en varm sommerdag, evt. som en bryllups cupcake:)

Citron cupcakes opskrift (Giver ca. 24 cupcakes)

370 g mel
2 ½ tsk. bagepulver
1/4 tsk. salt
113 g smør (stue temp.)
440 g sukker
2 store æg (stue temp.)
2 1/4 tsk. vanilje
3,5 dl sødmælk
1 ½ dl frisk presset citron saft
Frisk revet citron skal fra 2-3 citroner (Husk de skal være økologiske, så de ikke er overflade behandlet)

Fremgangsmåden for citron cupcakes

Smør og sukker piskes til det er let og luftigt (ca. 3-5 min). Æggene tilsættes et af gangen og der piskes langsomt efter hvert.

Mel, bagepulver og salt sigtes sammen i en skål.

Vaniljen hældes i mælken.

Tilsæt 1/3 af de tørre ingredienser og 1/3 af mælken til smør blandingen og pisk grundigt. Gentag med endnu 1/3 del. Skrab siderne undervejs hvis det er nødvendigt. Tilsæt resten af de tørre ingredienser og mælken og pisk det grundigt sammen. Tilsæt citron saft samt skal og pisk langsomt sammen.

Kagerne bages i en forvarmet ovn 177 grader (ikke varmluft) i 16-18 min. Tjek evt. med en tandstik hvis du er usikker.

Citron frosting opskrift

250 g smør
350 g flormelis
½ tsk. vanilje essens
Frisk revet citron skal fra 2-3 citroner (økologiske)

Det hele blandes i en skål og piskes til det er let og luftigt.

Du kan nu sprøjte din frosting på med sprøjtepose og en fin tyl, eller du kan smøre den på med en kniv. Jeg valgte også at sprøjte en smule smørcreme indeni kagen (tyl 230), det var ret lækkert.


Print Friendly

33 Comments on Citron cupcakes med citron frosting

  1. Menah Karimi
    12. marts 2015 at 9:11 pm (2 år ago)

    Fantastisk cupcakes<3 Mine skulle bare bages i 40 minutter, men de var stadig ikke bagte i midten. ved du hvorfor?

    Svar
    • admin
      13. marts 2015 at 10:40 am (2 år ago)

      Hej Menah
      Det lyder da godt nok mærkeligt. Min umiddelbare tanke er at det er ovnens skyld, jeg kan ikke se hvad det ellers skulle være. Ingredienserne kan ikke være årsagen. Prøv at skrue lidt mere op for ovnen næste gang:)

      Svar
  2. Naja
    23. april 2015 at 9:39 am (2 år ago)

    Kan jeg putte frosting på i aften og servere dem i morgen ved middagstid?

    Svar
    • admin
      23. april 2015 at 7:00 pm (2 år ago)

      Hej Naja
      Ja det kan du sagtens:). Bare i køleskabet med dem:)

      Svar
  3. Lone
    31. maj 2015 at 8:33 am (2 år ago)

    Hej, er i fuld gang med disse – og har med stor succes brugt dine gode opskrifter. Er sukkermængden ikke lidt rigelig? (synes tidligere kun jeg har brugt cirka dobbelt så meget sukker som smør). Anyway, tak for fin inspiration til lækre sager :). Hilsen Lone

    Svar
    • admin
      2. juni 2015 at 7:11 pm (2 år ago)

      Hej Lone:)
      Du har fuldstændig ret i, at der er meget sukker i opskriften. Men det er klassisk for de amerikanske opskrifter. Jeg har selv overvejet at prøve med mindre sukker, men jeg er lidt usikker på om man bare kan bruge mindre sukker, uden at det har indflydelse på det færdige resultat.

      Svar
  4. Julie
    1. februar 2016 at 9:21 am (1 år ago)

    Lavede dem igår og jeg fik et super lækkert resultat. Havde dog ikke fået købt vanilje ekstrakt men tilsatte istedet en masse citronsaft.

    Svar
    • Annette
      2. februar 2016 at 8:35 am (1 år ago)

      Hej Julie
      Det lyder rigtig godt:). Fantastisk tip at vanilje essensen kan undværes, den er de generelt bare meget glade for de amerikanere;)

      Svar
  5. michela
    2. februar 2016 at 10:33 am (1 år ago)

    hej anette- skal lave cupcakes til en barnedåb og vil hører hvad du vil vælge imellem dine 3 opskrifter her: citron cupcakes, lime cupcakes el lime cupcakes med kokos? det skal være den der mest vinder folk 🙂 kh michela

    Svar
    • Annette
      2. februar 2016 at 12:33 pm (1 år ago)

      Hej Michela
      Det er jo en smagssag;), men jeg har fået meget god respons på disse citron cupcakes opover:). De er virkelig dejlig friske:)

      Svar
      • michela
        5. februar 2016 at 2:15 pm (1 år ago)

        hej anette jeg har lige lavet dem og har et spørgsmål- er de normalt lidt klæberige/våde? (måske pga citronen) ? jeg har givet dem 35 min. det er bare om det er nomalt?

        Svar
        • Annette
          5. februar 2016 at 8:28 pm (1 år ago)

          Hej Michela
          Det lyder godt nok som meget hvis de har fået 35 min. Men så længe de ikke er blevet tørre er det jo fint nok. Jeg har selv en ovn som varmer mere end den skal. Eller det vil sige at det tror jeg, fordi at hvis jeg holder mig til en opskrift, så bliver det jeg bager meget hurtigt mørkt. Det kan jo være at du kan skrue lidt op for din ovn og evt. kun bage 25 minutter istedet for de 35. Men prøv dig frem næste gang, og hold øje undervejs:)

          Svar
  6. Ditte
    6. marts 2016 at 6:28 pm (1 år ago)

    Hej – de ser rigtig gode ud 🙂 Kan man bruge mini/skummetmælk i stedet for sødmælk? Eller tror du at de vil miste smag?

    Svar
    • Annette
      13. marts 2016 at 11:22 am (1 år ago)

      Hej Ditte
      De er også virkelig lækre:) og ja det tror jeg sagtens at du kan. Det tror jeg ikke har store konsekvenser for smagen, i hvert fald ikke dårlige konsekvenser;)

      Svar
  7. Berit
    29. april 2016 at 3:53 pm (12 måneder ago)

    Rigtig god opskrift 🙂 Jeg lavede dem med letmælk og så brugte jeg smeltet og afkølet smør i stedet for og startede med at piske æggene og sukkeret, derefter hældte jeg det afkølede smør i. Det fungerer også godt, de blev rigtig lækre.

    Svar
    • Annette
      18. maj 2016 at 7:45 pm (11 måneder ago)

      Tak for tip Berit:), der er uden tvivl et hav af måder at lave de forskellige opskrifter på og stadig opnå et lækkert resultat:)

      Svar
  8. Kura
    8. juni 2016 at 8:36 pm (11 måneder ago)

    Hej
    de lyder vildt lækre..
    er det almindeligt smør der skal bruges til fordring, eller stege/bage margarine?

    Svar
    • Annette
      17. juli 2016 at 5:59 pm (9 måneder ago)

      Hej Kura
      Jeg bruger altid rigtig smør, altså dem du kan købe i papir. Det behøver dog ikke at være Lurpak, der findes kopier som er langt billigere derude og smager lige så godt, synes jeg;)

      Svar
  9. Christina
    17. august 2016 at 8:34 pm (8 måneder ago)

    Hej.
    Min datter fylder 1 år og jeg forestiller mig at lave nogle forskellige cupcakes. Hvor køber du pynten og er den spiselig?
    Mht at få en flot frosting. Har aldrig arbejdet med sprøjteposer, er der en bestemt teknik?
    Vh Christina

    Svar
    • Annette
      18. august 2016 at 7:59 pm (8 måneder ago)

      Hej Christina
      Jeg laver selv min pynt, hvis det altså er blomster du tænker på. Jeg laver dem ud af fondant som er spiseligt. Jeg har lidt forskellige how to´es her på min blog til at lave fondant blomster. Kig her. Og her er teknikken til en lidt større fondant blomst.
      Med hensyn til at sprøjte frosting på cupcakes så har jeg lavet nogle små videoer som du kan finde her.

      Svar
      • Christina
        18. august 2016 at 8:05 pm (8 måneder ago)

        Hej igen. Det er en rigtig fin vejledning 🙂 Hvilken str. tyl skal jeg købe?

        Svar
        • Annette
          18. august 2016 at 8:57 pm (8 måneder ago)

          Hej igen Christina
          Mine favorit tyller er de åbne stjernetyller. De kan fåes i mange størrelser, men en god mellem størrelse er den fra Wilton der hedder 1M, jeg har lavet en søgning på Google her.

          Svar
  10. bagesofie
    23. august 2016 at 2:46 pm (8 måneder ago)

    i selve kageopskriften står der at der skal vanilje i. Er dette vaniljesukker eller essens?

    Svar
    • Annette
      29. august 2016 at 8:59 am (8 måneder ago)

      Ja det kan jeg godt se at jeg ikke har været så detaljeret med;). Men det er vist essens. Du kan dog også bruge vanilje pulver hvis du hellere vil det:)

      Svar
  11. Bozena
    27. august 2016 at 3:15 pm (8 måneder ago)

    Er det mig, eller er 113g smør en spøjst mængde :)? Mente du måske 115:)?

    Svar
    • Annette
      29. august 2016 at 8:39 am (8 måneder ago)

      Ja det er 113 g smør. Det skæve tal skyldes at opskriften er en amerikansk opskrift hvor man måler i cups;)

      Svar
  12. Pia Dahl
    9. november 2016 at 2:19 pm (6 måneder ago)

    Når jeg rører dejen på røremaskinen , skal det være piskeriset eller spartel jeg skal bruge både til kagen og frostingen ?

    Svar
  13. Anja Johansen
    22. november 2016 at 6:45 pm (5 måneder ago)

    Jeg havde samme oplevelse med, at de ikke blev tilstrækkelig bagt i midten ved den lave temperatur og skruede derfor op fra de 177 grader til ca.210 grader ved anden portion. Resultatet blev helt fint. Og jeg kom mindre sukker i opskriften = 650 gr. – det fungerer fint for både smag og færdig konsistens 🙂

    Svar
    • Annette
      30. december 2016 at 11:04 pm (4 måneder ago)

      Hej Anja
      Tusind tak for dine tips. Jeg får lige prøvet dem af næste gang jeg prøver denne opskrift og evt. rettet den til:)

      Svar
  14. Christina
    14. december 2016 at 9:42 am (4 måneder ago)

    Hej. Super lækre opskrifter du har ☺️ Har dog et spørgsmål til frosting. Er det ligemeget om det er saltet eller usaltet smør? 😬
    Mvh Christina

    Svar
    • Annette
      30. december 2016 at 10:56 pm (4 måneder ago)

      Hej Christina
      Jeg bruger personligt altid saltet smør pga. den store prisforskel. Jeg kan ikke smage forskel, men det er der nok nogen der kan:)

      Svar
  15. Catharina
    19. januar 2017 at 11:02 am (3 måneder ago)

    Nu har jeg lavet de her cupcakes flere gange og jeg elsker dem.. jeg blander så 1.5 dl kærnemælk i istedet for 3.5 dl sødmælk og så når de er køle af fylder jeg lemoncurd indeni 😍 nøj.. din opskrift er super lækker tak for inspiration ❤

    Svar
    • Annette
      13. februar 2017 at 7:41 pm (2 måneder ago)

      Hej Catharina
      Det lyder virkelig lækkert, det tror jeg at jeg må prøve. Jeg elsker simpel hen den “friskhed” som citron giver bagværk:). Tak fordi du deler:)

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *