Chokolade frosting

Jeg har lavet en nem opskrift på chokolade frosting. Den er ikke så sød og derfor perfekt til kagerne der i forvejen er meget søde.

Denne frosting er perfekt som cupcake frosting eller som en lækker chokolade topping ovenpå fx. en chokolade bradepandekage.

Jeg elsker denne chokolade frosting af mange årsager. For det første fordi den indeholder chokolade……, dernæst fordi det bare er verdens blødeste og lækreste frosting. Jeg har selv udviklet denne opskrift til Annetteskager. Jeg synes der er en tendens til at det hele skal være SÅ sødt, og det er jeg altså bare ikke stor fan af. Der er stadig masser af flormelis i, da den selvfølgelig skal være lidt sød. Men sammenlignet med andre frosting opskrifter, især de amerikanske, så er det ingenting jeg har tilsat.
Nøjes med at tilsætte lidt af mælken af gangen, så du kan følge med og holde øje med at frostingen ikke bliver for flydende.

Ingredienser til chokolade frosting

200 g smør
360 g flormelis
50 g kakao
150 g smeltet mørk chokolade
1/2 dl mælk (evt lun kaffe istedet, hvis du ønsker en mocca agtig frosting)

Fremgangsmåde

  • Lun mælken til at justere konsistensen.
  • Pisk smørret blødt.
  • Tilsæt kakao og flormelis, pisk forsigtigt så du undgår en støvsky over din skål. Pisk det godt sammen.
  • Tilsæt den smeltede chokolade, sørg for at den er nogenlunde afkølet. Da den ellers kan smelte smør og flormelis. Skulle det ske, kan frostingen sættes i køleskabet lidt tid. Herefter kan den piskes god igen.
  • Tilsæt lidt af den lune mælk. Nøjes med lidt af gangen, og tjek konsistensen. Frostingen skal være blød men ikke flydende.
  • Frostingen er færdig når den har fået den konsistens du ønsker. Skal du ikke bruge den med det samme, kan den sættes på køl, men skal så piskes op igen før brug.

Jeg ville ikke være bange for at have den 1 uges tid på køl eller 1 måneds tid i fryseren.

Kage smurt op med chokolade frosting

Skulle du have mod på at kaste dig ud i denne opskrift, så meld endelig tilbage hvad du synes.

Jeg har også en skøn chokolade bradepandekage opskrift her på Annetteskager. Når jeg bager den, bruger jeg tit min opskrift på chokolade frosting som topping, og den er altid et hit.

Chokoladekage med chokolade frosting

23 Comments on Chokolade frosting

  1. Skøn kommentar Mette:). Tak fordi du tager dig tid til at skrive herinde:). Jeg er også selv ret stor fan af denne opskrift, chokolade kan man aldrig få for meget af;)

  2. Jeg kan varmt anbefale frostingen med flydende chokolade. Venner og familie tigger ofte om jeg ikke lige laver den chokoladekage med chokofrosting.
    Selve frostingen bliver så god at det der er i overskud når jeg har smurt op, bliver jeg nødt til at dele op i lege dele så alle i familien får deres del.
    Stort tak til Annette for denne fantastiske opskrift.
    Mette.

  3. Hej, svarer mængderne i opskriften til frosting nok til at smøre en hel kage op som vist på billedet? PFT 🙂 Mvh. L

  4. Hej Tanja
    Tak for de fine ord om min blog, jeg er altid glad for at få af vide at jeg kan inspirere andre.
    Du er ikke den eneste der har det sådan med smør i frostings, så jeg kan godt forstå at du spørger:).
    Jeg har en opskrift uden smør, som er en marengs. Altså sukker og æggehvide. Den er der flere varianter af her på bloggen. Flødebolleskum, frosting uden smør og skumfidus frosting. Overordnet er det de samme ingredienser, men der kan være lidt forskel og også i fremgangsmåden. De smager ikke ens og er gode på hver sin måde. Jeg tænker godt at man kunne prøve at tilføje nogle friske hindbær til en af disse marengs, men du skal nok ikke piske for længe når først de er tilføjet, for så tror jeg godt at den kan falde lidt sammen. Med hensyn til chokolade kunne man prøve at tilføje noget kakaopulver til siruppen inden du pisker din marengs op, men det er ikke noget jeg har erfaring med selv.:)

  5. Hej – jeg har aldrig rigtig lavet sådan noget frosting. Men har smagt det, jeg er ikke så god til smørsmagen! Det er måske et dumt spørgsmål. Men nu prøver jeg. Men kan man slet ikke lave sådan noget til at sprøjte ovenpå uden smør

    Jeg har brugt Mette Blomsterbergs blåbærcreme, men tænkte hvis man ville lave sådan en chokolade frosting eller den der anden lækre hinbær en du har på din blog – men uden smør? Har du nogen erfaring med det?

    Tak for en spændende blog:-). Du laver nogle virkelig fine kager.

    Bedste hilsner
    /Tanja

  6. Hej Claudia
    Jeg skal lige høre om du mener til at smøre op langs siderne af kagen? For det kan du sagtens, og hvis det er som fyld kan du også godt det:). Det er jo bare en smule sødt, men stadig lækkert:)

  7. Fantastisk frosting! Og utrolig nem at lave! 🙂
    Dog skulle jeg liiiiige have noget mælk i, da jeg tog den ud af køleskabet dagen efter og skulle piske den 🙂
    Men den var fantastisk på bananmuffins! Mums! 😀

  8. Hej Stine
    Jeg har selv brugt den til at smøre en kage op med og det gik fint. Synes du at den er for hård og tager krummer med når du smører op, så tilsætter du bare lidt mere væske, så den bliver blødere:)

  9. Mon den kan bruges til at smøre en chokoladekage op som skal smøres på den side der vender ned i formen(her er kagen jo lidt blødere og har ikke sådan en skorpe? Jeg tænker lidt på om den er smidig nok til ikke at ‘tage’ noget af kagen med sig?

  10. Hej Alberte
    Godt at høre at den kunne bruges. Den kan faktisk også drille mig indimellem når jeg laver den ved ikke at blive helt smidig. Jeg må kigge på om der skal justeres lidt i nogle af ingredienserne:)

  11. Super lækker frosting!
    Jeg puttede dog ikke nok mælk i (eller jeg brugte fløde), så den blev ikke blød nok og nem nok at arbejde med og spise, men smagte super dejligt og er nemt 🙂 Men taget i betragtning af, at jeg kan få et så dejligt resultat, som “frosting-jomfru” tyder på en god opskrift.
    God intens chokolade smag. Ikke særligt mørk i smagen (mine niecer på 4 spiste den rent, så stadig børnevenlig!).
    Dejlig opskrift..

  12. Hej Maria
    Jeg vil sige, at det kommer lidt an på hvor tykt et lag frosting, du vil have på? Jeg har engang brugt den ovenpå denne kanelkage. Måske du kan danne dig et indtryk, om der er nok ved at kigge på billedet. Jeg har også skrevet størrelsen på den bradepande, som jeg brugt:). Jeg håber at det kan hjælpe dig:)

  13. Hej 🙂
    Hvis jeg skal lave en chokoladekage i en bradepande og så dække den med denne frosting, passer denne opskrift så eller skal jeg lave mere? 🙂

  14. Hej Mia
    Ja det kan du sagtens. Men den skal så piskes op igen inden du bruger den:)

  15. Hej 🙂 Vil man kunne lave denne frosting dagen før, den skal bruges, hvis flot den er i køleskabet indtil da?

  16. Hej Vivi
    Lige umiddelbart tænker jeg at det kan du godt. Det må jo komme an på en prøve. Engang imellem går ideerne ikke altid som man regner med, fordi produkterne reagerer forskelligt. Men der er ikke andet for end at prøve. Jeg vil meget gerne høre om resultatet:)

  17. Hej.
    Hvis jeg nu vil lave en hvid chokolade frosting, som skal farves gul….kan jeg så nye kakaomælk ud med flormelis og hvid chokolade i stedet for mørk og derefter putte frugtfarve i? Eller har du andre forslag 🙂

Skriv et svar til Alberte Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *