Baileys cupcakes med Baileys frosting

Cupcakes

Lækre Baileys cupcakes med baileys frosting.

Disse Baileys cupcakes med Baileys frosting er helt sikkert en succes hvis du er Baileys elsker. Smagen bliver lækker og kraftig og den færdige cupcake er lækker svampet, lige til at sætte tænderne i.

Baileys Cupcakes opskrift (ca. 20 stk.)

160 g mel
1/2 tsk. Natron
1/2 tsk. salt
113 g smør
250 g sukker
2 store æg
1 1/4 tsk. vanilje essens
2 1/2 dl sødmælk
64 g kakao pulver
1,2 dl (120 ml) Baileys

Fremgangsmåden for Baileys cupcakes

Alle ingredienser skal have stuetemperatur.
Start med at piske smørret cremet og tilsæt så sukker. Pisk det godt og luftigt. Tilsæt æggene et af gangen og pisk ind imellem hvert. Bland mel, natron og salt i en skål. Hæld vaniljen i mælken. Tilsæt melblandingen og mælken skiftevis lidt af gangen. Skrab siderne af skålen undervejs hvis det er nødvendigt. Tilsæt kakaopulveret og pisk det langsomt ind i dejen. Tilsæt Baileys og pisk også det langsomt ind i dejen.

Fyld dejen i papirsforme ca. 2/3 dele op. Bag kagerne ved 170 grader i 18-20 minutter. Tjek undervejs med en tandstik.

Afkøl kagerne.

Baileys frosting (stor portion med nok til ca. 40 cupcakes).8 store æggehvider (pasturiseret)

500 g sukker
690 g smør
1 spsk god vanilje ekstrakt
1/4 dl Baileys (smag dig frem) Sukker og æggehvider hældes i en skål der kan tåle vandbad. Jeg bruger skålen til min kitchenAid. Stil skålen over en gryde med varmt vand, men ikke kogende vand, da dine æggehvider ikke gerne skulle koge. Skålen må slet ikke røre vandet, det er dampen vi skal bruge.
Brug dit sukker termometer til at følge med i sukker massens temperatur. Jeg fandt et til ca. 70 kr i kop og kande. Når massen når en temperatur på ca. 66 grader burde sukkeret være opløst, jeg bruger et lille piskeris til at røre i massen undervejs.
Tag skålen af varmen og pisk et par minutter på medium hastighed. Pisk derefter på fuld hastighed 5-7 minutter, det burde give en dejlig marengs.
Sæt nu hastigheden ned på lav og pisk indtil din marengs har stue temperatur. Det er meget vigtigt at den ikke er for varm når du tilsætter smørret, da det så vil smelte og det hele falde sammen. Det kan godt tage lidt tid, men det er som sagt en vigtig ting. Når din marengs har nået stuetemperatur kan du tilsætte smørret. Kvinden bag opskriften tager sin smør ud inden hun sætter æggene over vandbadet, så passer det med at den er blevet lidt blød men stadig er lidt kold.
Bruger du en røremaskine skal du skifte til kage spaden, inden du tilsætter smørret.
Så skal der røres indtil du får en blød og glat smørcreme, det kan tage alt fra 5-10 minutter. Oplever du at din smørcreme falder helt sammen kan det sættes i køleskabet i en halv times tid.Så er det tid til at tilsætte din Baileys. Pisk imens du forsigtigt tilsætter den langs kanten på skålen. Tilsæt lidt af gangen og pisk det godt ind, smag evt. undervejs og stop når du synes der er nok i. Men vær forsigtig med at bruge mere end hvad opskriften anbefaler, da din frosting kan falde sammen og blive meget flydende.Kagerne herover er pyntet med 2D tyllen fra Wilton. Swirlen bliver en smule krøllet hvis du trykker hårdt på sprøjteposen men kører langsomt rundt på kagen. Jeg har revet lidt chokolade indover til sidst.

Så er dine Baileys cupcakes med Baileys frosting klar til servering. Skal de først serveres senere kan du sætte dem på køl, men tag dem ud minimum 20 minutter før de skal serveres.


Print Friendly

12 Comments on Baileys cupcakes med Baileys frosting

  1. Josephine
    4. november 2015 at 3:26 pm (2 år ago)

    Kan man lave muffinsene dagen før ?

    Svar
    • Annette
      5. november 2015 at 4:03 pm (2 år ago)

      Ja det kan du sagtens:). Bare i en lufttæt bøtte eller frysepose med dem, når de er helt afkølet:). Hvis du også pynter dem dagen før, skal de på køl:)

      Svar
  2. Jane
    29. februar 2016 at 6:45 am (1 år ago)

    Fantastiske indbydende og flot dekoreret cupcakes man får helt lyst til at gå igang med alle.
    Kan alle dine opskrifter bruges til mini cupcakes.

    Svar
    • Annette
      13. marts 2016 at 11:08 am (1 år ago)

      Skønt at du synes om dem Jane:) og ja du forkorter bare bagetiden til ca. 10 min, så har du færdigbagte mini cupcakes:)

      Svar
  3. Vibeke
    2. juni 2016 at 5:57 pm (12 måneder ago)

    Jeg vil lave nogle af dine lækre Baileys cupcakes til en polterabend, og skal også have en frosting med så vi selv kan dekorere. Hvilken frosting vil du anbefale? Den skal kunne holde sig i en køletaske og “holde på” fondant figurer.

    Svar
    • Annette
      8. juni 2016 at 12:26 pm (12 måneder ago)

      Hej Vibeke
      Jeg ville anbefale den klassiske af smør og flormelis. Jeg ved dog ikke hvordan den bliver, når den så ikke bliver pisket op inden brug og der må ikke være alt for koldt i køletasken, for så bliver frostingen hård, og så kan den nok ikke komme ud af sprøjteposen:)

      Svar
  4. Mona Hansen
    14. oktober 2016 at 1:04 pm (7 måneder ago)

    Hej. Smiler og undrer mig over de sjove skæve tal i din opskrift. Der er nok ikke mange der vejer 113 g smør af. Venlig hilsen

    Svar
    • Annette
      25. oktober 2016 at 8:33 pm (7 måneder ago)

      Hej Mona
      Det kan jeg sagtens forstå, at du gør og årsagen er simpel hen, at det er amerikanske opskrifter, hvor de bruger cups. Når det skal oversættes til vores danske mål, giver det de her skæve tal:)

      Svar
  5. Malene
    26. marts 2017 at 4:53 pm (2 måneder ago)

    Kan de fryses?

    Svar
    • Annette
      2. april 2017 at 7:48 am (2 måneder ago)

      Hej Malene
      Ja du kan sagtens fryse cupcakes. Jeg har dog selv ikke den store erfaring med det, så der skal du nok høre andre steder. Du kan evt. søge på Google:)

      Svar
  6. Jeanne
    11. april 2017 at 5:59 pm (2 måneder ago)

    Hej Annette.

    Jeg ved bare ikke hvad jeg gør forkert. Jeg er ellers en habil bager men cupcakes det lykkes bare aldrig for mig at de ser godt ud.
    Enten bliver de for store eller også som denne gang bliver de små.
    Jeg har en form og sætter de der papir i også. Har du en ide om hvad jeg gør forkert. Tænker det er et spørgsmål om hvor meget dej der skal i hver?

    Svar
    • Annette
      25. maj 2017 at 10:00 pm (1 dag ago)

      Hej Jeanne
      Jeg kender godt det med at det ikke altid lykkedes. Så plejer jeg at droppe det og finde på noget andet, fordi jeg bliver så irriteret;). Ja jeg tænker godt at det kan have noget at gøre med hvor meget dej du putter i formene, men også bagningen. Varmeluft gør at kagerne hæver mere, især op i midten. Hvor almindelig varme (som jeg som regel bruger) gør dem mere flade og runde i det. Jeg fylder som regel formene op 1 – 1,5 cm fra kanten, det plejer gerne at passe.:). Jeg håber at det lykkedes for dig:)

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *