Jeg har fået nyt legetøj herhjemme. En Wilfa Vanilje XL ICM-2SB ismaskine, hvis vi skal tage det tekniske med. Er den ikke bare fin? Jeg har haft lidt forskellige ismaskiner, både uden og med kompressor. De fungerer sådan set allesammen fint, og gør det de skal. Nemlig at lave lækker is.

Det der afgør, om man skal vælge en ismaskine med kompressor eller uden, er hvor meget is man vil lave. Wilfa ismaskinen er med kompressor, det betyder, at der er en indbygget fryser i maskinen. Fordelen ved en maskine med kompressor er, at du kan lave flere portioner is lige efter hinanden, det plejer jeg gerne at gøre. Lige denne maskine jeg har købt er en XL udgave, det vil sige, at jeg kan lave op til 2 l is af gangen. Der findes også en mindre udgave som fylder knap så meget på køkkenbordet og “kun” laver 1,5 l is af gangen. Det er denne Wilfa ICM-C15 ismaskine.

Som skrevet tidligere har jeg også ejet ismaskiner uden kompressor, som har lavet virkelig lækker is. Køber du en ismaskine uden kompressor, er der en skål eller en anden del af maskinen, som skal i fryseren 18-24 timer før du skal lave isen. Du kan dog have den stående i fryseren hele tiden, så er den klar, hvis du får et pludseligt behov for hjemmelavet is. Men det kræver selvfølgelig, at du har plads i din fryser. Ismaskinerne uden kompressor, er som regel noget billigere. Som fx. denne Nemox Dolce Vita sort. Eneste ulempe ved denne type ismaskine er, at du ikke kan lave flere portioner is i træk. Men det er vel i virkeligheden et luksusproblem.

Jeg har allerede lavet masser af is, men arbejder stadig på opskrifterne til bloggen, så det må I have tilgode lidt endnu. Der følger dog en opskrift med ismaskinen, så man kan kaste sig ud i at lave is med det samme.

Print Friendly, PDF & Email
0 comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *